Herning Kommuneplan 2025-2036

Sådan arbejder vi FÆLLES OM Herning Kommuneplan

Vi ser på helheden Fordi det er nødvendigt for at få mest muligt ud af vores indsatser – og passe på vores værdier.

Vi gør forskel Fordi løsninger skal tage udgangspunkt i de lokale forskelligheder, fællesskaber og muligheder.

Vi arbejder sammen Fordi vi kun kan lykkes med at skabe de forandringer, der er brug for, hvis vi gør det i fællesskab.

Vi tænker multifunktionelt Fordi vi vil finde løsninger, der kan bruges til flere ting – og meget gerne samtidigt.

Vi er fleksible Fordi vi ser muligheder nu – og verden forandrer sig.

Fælles om det gode liv

I Herning Kommune vil vi skabe rammer om det gode liv og fællesskaber for alle. Fællesskaber kan understøtte livskvalitet samt fysisk og mental trivsel for den enkelte borger.

Fælles om byer og lokalsamfund

I Herning Kommune har vi stærke lokalsamfund med mange forskellige kvaliteter og behov. Det er her vi kan mærke, at der er plads til at leve og gode muligheder for at føle sig hjemme.

Fælles om arealer

I Herning Kommune vil vi bruge og sætte vores arealer i spil med omtanke. Arealerne er en begrænset ressource – og det er en stor opgave at finde balancen mellem at passe på og udvikle arealerne.