Miljørapporten indeholder med hjemmel i miljøvurderingslovens § 12, stk. 2 de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle viden og de gængse vurderingsmetoder ud fra det detaljeringsniveau, som planerne har. En kommuneplan er i udgangspunktet en overordnet og strategisk plan, hvorfor vurderingerne af kommuneplanændringerne er overordnede. Når en ændring i kommuneplanen ikke fastlægger nye rammer for et bestemt areal (som f.eks. ved en lokalplan), kan der ikke vurderes på de detaljerede, konkrete påvirkninger.
1.1.1. – Flora, fauna og biodiversitet
Inddragelsen af nye arealer til boliger og erhverv og ændringer i udpegningen af lavbundsområder er blevet vurderet i forhold til deres mulige påvirkning i henhold til tab af naturområder, påvirkning af vådområder og lavbundsarealer, forringelse af økosystemtjenester, støj og forurening fra byggeprocesser, ændret landskabsstruktur og påvirkningen på nataktive dyr i forbindelse med øget menneskelig aktivitet.
Miljøvurderingen viser, at ændringerne i kommuneplanen ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning på miljøfaktoren ”Flora, fauna og biodiversitet”.
Ændringerne i forslag til Herning Kommuneplan 2025-2036 vurderes ikke at kunne påvirke tilstanden i Natura 2000-områder eller øvrige naturområder.
Habitatvurdering: Forslag til Herning Kommuneplan 2025-2036 vurderes ikke at kunne skade arter, der er optaget på Habitatdirektivets bilag IV eller rødlistede danske arter. Vurderingen er foretaget på et overordnet strategisk niveau, da det ikke er muligt at vurdere de helt konkrete påvirkningsfaktorer. Herunder følger, at kommuneplanperioden er på 12 år, hvorfor konkrete forhold kan ændre sig undervejs. Der skal derfor, i forbindelse med den videre planlægning på lokalplanniveau ske en nærmere vurdering af, om der forekommer bilag IV arter, samt om der skal iværksættes tiltag, der sikrer arternes yngle- og rasteområder.
1.1.2. – Menneskers sundhed
Ændringerne vedrørende trafik og mobilitet i kommuneplanen er vurderet i forhold til om de kan påvirke menneskers sundhed.
De tilfælde, hvor planændringerne medfører negative påvirkninger på menneskers sundhed, bl.a. i forhold til påvirkningen fra trafikbelastningen og påvirkning fra trafikstøj i forbindelse med nyudlæg eller tilrettelser af bolig- og erhvervsormåder er af så begrænset karakter, at miljøfaktoren Menneskers sundhed ikke vurderes at få en væsentlig påvirkning.
1.1.3. - Jordareal (som ressource)
Der udlægges nye landområder til byudvikling i landzone, hvorfor arealet af jord uden for byerne potentielt påvirkes. Da arealanvendelsen i nogle områder kan forventes at overgå fra landbrugsjord til bolig- og erhvervsanvendelse (herunder detailhandel) samt til tekniske anlæg (vindmøller, solceller og biogas) er miljøfaktoren ”Jordareal (som ressource)” blevet miljøvurderet.
Miljøvurderingen viser, at miljøfaktoren ”Jordareal (som ressource) ikke vurderes at få en væsentlig miljøpåvirkning.
1.1.4. Vand (grundvand og overfladevand)
Ændringerne i kommuneplanforslaget er blevet vurderet i forhold til, om de kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning på miljøfaktoren ”Vand (grundvand og overfladevand)”
Kommuneplanens ændringer ift. strengere beskyttelse i de boringsnære områder (BNBO) og meget sårbare områder (kategori 1 og 2) vurderes at være et positivt bidrag i forhold til at sikre grundvandet. Det vurderes som positivt for miljøfaktoren, at der i kategori 3-områder ikke gives mulighed for industri eller grundvandstruende virksomheder/anlæg. For kategori 4-områder, hvor der ikke stilles særlige krav til grundvandsbeskyttelse, vurderes det, at der er potentiel risiko for forurening. Dette forhold håndteres dog på lokalplanniveau og i forbindelse med miljøgodkendelse af listevirksomheder.
Ændringerne i kommuneplanforslaget vedrørende grundvand og overfladevand er blevet vurderet til at have en positiv miljømæssig påvirkning på miljøfaktoren Vand (grundvand og overfladevand) og der vurderes ikke at være en væsentlig negativ påvirkning fra kommuneplanforslaget på miljøfaktoren ”Vand (grundvand og overfladevand)”.
1.1.5. Luftkvalitet
De ændrede retningslinjer vedrørende temaet ”Mobilitet” og herunder et nyt kryds i Snejbjerg er blevet miljøvurderet i forhold til de positive og negative påvirkninger på luftkvaliteten.
Miljøfaktoren ”Luftkvalitet” vurderes at få en væsentlig positiv påvirkning ved en endelig vedtagelse af et revideret mobilitetsafsnit, der skal fremme gang, cyklisme, kollektiv transport, grøn mobilitet i virksomheder og bæredygtig tung transport. Omvendt viser vurderingen, at hvis et nyt vejtiltag i Snejbjerg ikke kombineres med konkrete initiativer til at enten reducere eller smidiggøre biltrafikken, kan det potentielt føre til negative påvirkninger på luftkvaliteten. Samlet set vurderes miljøfaktoren ”Luftkvalitet” ikke at få en væsentlig negativ miljøpåvirkning som følge af ændringerne i kommuneplanen.
1.1.6. Klimatiske faktorer
Ændringerne i kommuneplanforslaget er blevet vurderet i forhold til, om de kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning på miljøfaktoren ”Klimatiske faktorer”.
Emission af drivhusgasser
En del af ændringerne i kommuneplanforslaget afspejler et øget fokus på at reducere udslippet af klimagasser som CO2, herunder ændrede retningslinjer/udpegninger for mobilitet, VE-anlæg og Biogasanlæg. Biogasproduktionen og pyrolyse bidrager til vedvarende energi og reducerer udledning af drivhusgasser fra organisk affald. Disse ændringer vurderes at have en positiv påvirkning på klimatiske faktorer.
Miljøvurderingen viser, at udvikling af nye boligområder, samt ændringer i detailhandel og erhverv kan medføre både positive og negative klimatiske påvirkninger. På den positive side vurderes en strategisk placering af erhvervsområder og detailhandel i bymidterne at kunne reducere biltrafik og udledninger herfra, mens udvidelsen af pladskrævende butikker og erhvervsområder vurderes at medføre en negativ påvirkning på klimatiske faktorer, herunder fra øget energi- og ressourceforbrug samt fra øget biltrafik.
Miljøvurderingen viser, at kommuneplanens ændringer til udpegning af boligområder og nyudlæg til erhverv har en negativ påvirkning på miljøfaktoren klimatiske faktorer.
Da der er tale om mindre ændringer/justeringer og udpegningen af et nyt erhvervsområde på 3.500 m2 vurderes det i miljørapporten, at der ikke er tale om væsentlige negative påvirkninger.
Ændringerne i udpegningerne til boligområder vurderes at have en negativ miljømæssig påvirkning, da der sker en øget CO2 udledning både i forbindelse med byggefase og den senere daglige drift af boligerne. Da der med de nye udpegninger er tale om byspredning vil folk oftere være afhængige af biler, da offentlig transport bliver mindre tilgængelig. Udnyttelsen af naturlige områder eller landbrugsområder til boligbyggeri kan reducere jordens evne til at binde CO2. Nogle af de negative effekter kan dog i et vist omfang mitigeres gennem bæredygtige byggeteknikker, grønne løsninger og ved at indtænke en smartere transportinfrastruktur i forbindelse med den senere planlægning.
Der vurderes at være en potentiel negativ påvirkning på miljøfaktoren ved nyudlæg af boligområder. Grundet det samlede areal, og fordi boligområder kan bindes op på bæredygtige transportforbindelser og da BR18 indeholder en række krav til at gøre byggeri mere bæredygtigt, vurderes der ikke at være en væsentlig negativ påvirkning på klimatiske faktorer fra nyudlæg af boliger i kommuneplanforslaget.
Miljøvurderingen viser, at man ved at udtage lavbundsjorder kan reducere CO2-udledningen, styrke kulstoflagringen og øge modstandsdygtigheden overfor klimaforandringer. Dette vurderes som en væsentlig positiv påvirkning på klimatiske faktorer.
Klimatilpasning
Ændringerne i udpegningerne for henholdsvis regn/vandløb/terrænnært grundvand vurderes ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning på miljøfaktoren ”Klimatiske faktorer”.
Opsummering
Ændringer i kommuneplanforslaget vurderes ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøfaktoren ”Klimatiske faktorer”.
1.1.7. Materielle goder
Ændringerne i kommuneplanforslaget er blevet vurderet i forhold til, om de kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning på miljøfaktoren ”Materielle goder”
Ændringer i kommuneplanforslaget i forhold til lavbundsarealer, vådområdeprojekter og skovrejsning kan påvirke landbrugsproduktionen og deraf fødevarer (materiel gode). Miljøvurderingen viser, at selvom disse ændringer kan have negative økonomiske påvirkninger på landbruget, kan det medføre positive konsekvenser i form af naturbeskyttelse, reduktion af kvælstof, et forbedret vandmiljø, øget biodiversitet og økosystemtjenester, som også udgør værdifulde materielle goder.
Samlet set vurderes ovennævnte ændringer i kommuneplanen at have en væsentlig positiv påvirkning.
Nyudlæg af erhvervsområder samt udlæg af detailhandel til særligt pladskrævende varer kan øge adgangen til materielle goder, men dermed også efterspørgslen efter råvarer, energi og infrastruktur. Miljøvurderingen viser, at dette kan føre til negative miljøpåvirkninger fra et øget ressourceforbrug, CO2-udledning, affaldsproduktion og et øget pres på naturressourcer. Samlet set vurderes nyudlæg af erhvervsområder og udlæg til detailhandel at have en negativ påvirkning på miljøfaktoren ”Materielle goder”, men grundet størrelsen af udlægget (3.500 m2) vurderes det i miljørapporten, at der ikke vil være tale om en væsentlig negativ påvirkning.
1.1.8. Landskab
De foreslåede ændringer ift. nye udpegninger og byudvikling i kommuneplanen vurderes at føre til ændringer i både den fysiske og visuelle landskabsstruktur.
Da der ikke udlægges nye rammeområder til vindmøller og solceller vurderes disse ikke at medføre en væsentlig påvirkning. Den konkrete miljøvurdering vil ske på lokalplanniveau, hvis det tekniske anlæg har en størrelse, der medfører krav om en miljøkonsekvensvurdering.
De ændrede retningslinjer for solceller og vindmøller vurderes ikke at medføre negative påvirkninger, da de i stedet afspejler et øget fokus på at integrere hensyn ift. bl.a. fremme en placering af tekniske anlæg på steder, hvor de bedst muligt kan understøtte grøn omstilling, give et kvalitetsløft i nærområdet og i udgangspunktet ikke steder, hvor der kan ske negativ påvirkning på bl.a. landskaber, beskyttet natur, grundvandsbeskyttede områder, etc. Biogasanlæg, solcelleanlæg, vindmøller og dertilhørende energiinfrastruktur vurderes dog at kunne have en potentiel, væsentlig påvirkning, især hvis de placeres i åbne uforstyrrede områder (bevaringsværdige landskaber) eller tæt på beskyttede naturområder.
Ændringerne i retningslinjerne for klimatilpasning vurderes at kunne medføre ændringer i landskabet, især ift. opmagasinering af vand, hvor nye, større arealer kan blive anvendt til vandhåndteringsprojekter. Naturligt udformede bassiner kan etableres uden at kunne ses fra afstand (da de ikke rager op i landskabet). Bassiner kan, med den rette udformning, give et positivt bidrag til landskabsoplevelsen. Samlet set vurderes ændringer i landskabet pba. vand ikke at medføre en væsentligt negativ påvirkning.
1.1.9. Kulturarv
De foreslåede ændringer i retningslinjer til VE-anlæg og biogas er blevet vurderet i forhold til, om de har en påvirkning på miljøfaktoren ”Kulturarv”.
De ændrede retningslinjer for vindmøller, solceller og biogasanlæg afspejler et øget fokus på at fremme mere hensigtsmæssige placeringer, hvor anlæggene bedst muligt kan understøtte grøn omstilling og i udgangspunktet ikke skal placeres steder, hvor der kan ske en negativ påvirkning på natur- og kulturarvsområder. Ved et konkret projekt for (større) VE-anlæg, stilles der krav om en miljøkonsekvensvurdering, hvor der vil foreligge en vurdering af, hvorvidt miljøfaktoren Kulturarv har en væsentlig påvirkning.
Det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig negativ påvirkning på miljøfaktoren kulturarv fra de ændrede retningslinjer for VE-anlæg (vindmøller og solceller).
De foreslåede ændringer i kommuneplanen vedrørende de otte parametre for placeringen af biogasanlæg er restriktive, herunder i forhold til afstanden til beskyttet natur og anlæggets visuelle påvirkning af oplevelsen af nærtliggende landskabsinteresser. Da afstanden og forholdet til kulturarv (herunder kulturarvslandskaber) ikke nævnes specifikt, vurderes det, at der med de ændrede retningslinjer (parametre) for biogasanlæg potentielt kan være negative påvirkninger på miljøfaktoren kulturarv på kommuneplanniveau. Da biogasanlæg er omfattet af Miljøvurderingslovens krav om miljøkonsekvensvurdering, vil miljøfaktoren kulturarv blive behandlet i forbindelse med miljøvurderingen af de(t) enkelte projekt(er).
Aflysningerne af udpegningerne for biogasanlæg fra Herning Kommuneplan vurderes at have været en reduktion af potentielle negative påvirkninger på kulturarven (landskab). Denne positive miljøpåvirkning skal ses i sammenhæng med, at der med de nye retningslinjer er fokus på at beskytte andre hensyn, herunder de visuelle og landskabelige virkninger, som kan påvirke kulturarven.
Samlet set vurderes de ændrede retningslinjer for VE-anlæg og biogasanlæg ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning på miljøfaktoren kulturarv.
1.1.10 – Samlet vurdering
På baggrund af vurderingen i de enkelte kapitler, er den samlede vurdering, at en vedtagelse af Herning Kommuneplan 2025-2036 samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af miljøet.