Grundvandsredegørelse

Grundvandsredegørelsen er en teknisk redegørelse for grundvandsforholdene i Herning kommune. Den samlede redegørelse skal være med til at sikre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse i forbindelse med kommende planlægning for byudvikling og ændret anvendelse indenfor OSD og IOL.

Flere af de større byer i Herning Kommune såsom Herning By (med forstæder), Aulum, Sunds, Vildbjerg og Kibæk ligger mere eller mindre inden for OSD og/eller i indvindingsoplande. Store dele af OSD er endvidere udpeget som NFI.

Staten har kortlagt dele af de sårbare områder i kommunen og er i gang med kortlægningen af de øvrige sårbare områder inden for OSD og IOL. Indenfor OSD og IOL er der udpeget følsomme indvindingsområder for både nitrat og sprøjtemidler. Disse arealer er særligt følsomme overfor nedsivning af nitrat eller sprøjtemidler fra jordoverfladen, men også følsomme overfor nedsivning af andre stoffer, der kan forurene drikkevandet.

For at beskytte grundvandsressourcen laver kommunen indsatsplaner. Indsatsplanerne skaber rammerne for de tiltag, der sikrer den fremtidige drikkevandsressource.

En del af grundvandsbeskyttelsen skal endvidere ske gennem kommunens planlægning, hvor der som udgangspunkt ikke må planlægges for arealanvendelse, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet inden for OSD og IOL.

Herning Kommune ligger i den del af Danmark, hvor der falder mest nedbør. På et normalt år, vil der de fleste steder i kommunen falde mellem 900 mm og 1000 mm regn. 

Grundvandsdannelsen i Herning Kommune er derfor også rigelig til at sikre bæredygtig indvinding af vand til befolkningens behov for drikkevand - også på længere sigt. Der skal dog i den samlede vandforvaltning værnes om den samlede vandressource således, at det sikres, at der medtages hensyn til det øvrige vandmiljø og naturområder.

Grundvandskvaliteten er på nuværende tidspunkt god i det meste af kommunen, men grundvandet har ofte højt indhold af aggressiv kuldioxid og en lav ledningsevne. Det vil sige, at vandet er blødt med lavt indhold af salte (ioner).

De fleste vandværker indvinder vand fra dybtliggende grundvandsmagasiner i sandlag mellem 70 og 200 meter under overfladen og grundvandet er mellem 200 og 500 år gammelt. Disse grundvandsmagasiner har en god ydeevne, og er generelt godt beskyttet imod forurening.

Enkelte vandværker og de fleste markvandingsanlæg indvinder vand fra mere overfladenære magasiner. Disse magasiner er dannet under istiderne, for mindre end 2,6 millioner år siden. Boringerne er typiske mellem 15 og 50 meter. Alderen på grundvandet i disse magasiner kan svinge fra mellem 20 til 100 år.

Hvis grundvandsmagasinet ligger dybt og under mange meter ler, er det godt beskyttet. Et overfladenært magasin, der kun er dækket af sand eller grus er meget sårbart og dårligt beskyttet mod forurening fra overfladen og omkringliggende forureninger.

For at sikre drikkevandsressourcen i mange generationer frem prioriteres grundvandsbeskyttelsen højt i de mest sårbare områder.

Vandområdeplanerne 2021-2027 viser den aktuelle kvantitative og kemiske tilstand i de forskellige grundvandsforekomster. Grundvandsforekomsterne er inddelt i terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. I Herning Kommune findes der 6 terrænnære grundvandsforekomster, 15 regionale grundvandsforekomster og 5 dybe grundvandsforekomster.

Til trods for at der indvindes en del grundvand til blandt andet markvanding, er grundvandsdannelsen de fleste steder i kommunen stor og alle grundvandsforekomster i Herning Kommune har i Vandplan 2021-2027 god kvantitativ tilstand og dermed er der kvantitativ målopfyldelse.

I henhold til den kemiske tilstand ser det lidt anderledes ud. Der er en enkelte terrænnære grundvandsforekomst, hvor der ikke er kemisk god tilstand pga. pesticider. Der er endvidere 5 regionale grundvandsforekomster, der har kemisk dårlig tilstand, dette skyldes pesticider, nitrat og nikkel. Øvrige grundvandsforekomster har god kemisk tilstand og dermed målopfyldelse.

Kommunens skal sikre at fremtidig planlægning ikke hindre målopfyldelse i grundvandsforekomsterne.

Staten har fastlagt eller er i gang med at fastlægge nedenstående beskyttelsesområder i Herning kommune

  • Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
  • Indvindingsoplande uden for OSD (IOL)
  • Nitrat følsomme indvindingsområder (NFI)
  • Sprøjtemidlers følsomme indvindingsområder (SFI)
  • Grundvandsdannende oplande
  • Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION)
  • Indsatsområder med hensyn til sprøjtemidler (IOS)

 

Kortupsnit som viser de statslige udpegninger for grundvand i Herning Kommune. Udpegningerne viser invidingsoplande fra 2024, områder med drikkevandsinteresser, områder med særlige drikkevandsinteresser samt følsomme indvindingsområder. Der er særlig indvindingsoplande ved Herning og øst mod Ikast, i det nordvestlige hjørne af kommunen, midt i kommunen mod vest og i den sydlige del af kommunen. Der er drikkevandsinteresser over hele kommunen. Områder med særlige drikkevandsinteresser er sammenfaldende med indvindingsoplandene. Ligeledes er følsomme indvindingsoplande.

Figur 1: Kortudsnit der viser de statslige udpegninger i Herning Kommune herunder indvindingsoplande, områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD).

For at sikre den størst mulige beskyttelse af de sårbare områder, har Herning Kommune valgt at inddele kommunen i fire kategorier af grundvandsbeskyttelse:

  • Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) - Højeste beskyttelsesbehov
  • Meget sårbare områder - Højt beskyttelsesbehov
  • Sårbare områder - Beskyttelsesbehov
  • Område uden særlig drikkevandsinteresse – Ingen særlige restriktioner

Der er i kategoriseringen taget højde for den fremtidige vandforsyningsstruktur i kommunen. Kort over kategoriseringen kan ses i afsnittet ”Beskyttelse af Grundvand og Drikkevand”.

Hvilke typer af erhverv og anlæg der tillades inden for hver kategori af beskyttelsesbehov er beskrevet nærmere i retningslinjerne. Det er ligeledes beskrevet, hvor hvilke erhverv og tekniske anlæg evt. Kan tillades med tekniske tiltag for at beskytte grundvandet. Retningslinjerne fortæller endvidere, hvor de enkelte typer af erhverv og tekniske anlæg kan placeres uden yderligere restriktioner. 

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

De boringsnære områder (BNBO) er den del af indvindingsoplandene, hvor grundvandet er kort tid om at strømme til vandværkernes boringer. En forurening i disse områder vil hurtig nå vandværkerne og dermed forbrugerne. Det er derfor særlig vigtigt, at disse områder beskyttes mod forurening fra blandt andet uheld. Herning Kommune arbejder for højest mulig beskyttelse af de boringsnære områder.

Staten udpeger BNBO omkring alle indvindingsboringer til almene vandforsyninger i Danmark for at reducere risikoen for forurening af grund- og drikkevandet. Nye BNBO medtages i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsvandsressource efter kortlægning.

Staten har udpeget BNBO til alle eksisterende kildepladser. Herning Vand har dog inden for de seneste år etableret to nye kildepladser Løvbakkerne og Trælund. Staten har på nuværende tidspunkt ikke foretaget grundvandskortlægning omkring disse to nye kildepladser. Der er fra statens siden kun udpeget BNBO til den ene af boringerne på Løvbakkernes kildeplads. Herning Vand har derfor selv fået beregnet BNBO til de øvrige 5 boringer på Løvbakkernes kildeplads samt de 6 boringer på Trælund kildeplads. For at sikre den fremtidige beskyttelse af grundvandet omkring disse to kildepladser, er det i kommuneplanen besluttet at medtage grundvandsbeskyttelsen i de to områder på baggrund af Herning Vands beregning.

Meget sårbare områder

De “Meget sårbare områder” i Herning Kommune har et højt beskyttelsesbehov.

Områderne er udpeget inden for nuværende eller fremtidige indvindingsoplande, hvor grundvandsmagasinet vurderes at være vigtigt for den fremtidige drikkevandsforsyning i kommunen.

Meget sårbare områder svarer til 50 års indvindingsoplande til særligt vigtige boringer, 300 meter hygiejnezone til alle vandværker samt NFI og grundvandsdannende oplande i indvindingsoplande til fremtidige vigtige vandværker.

Ud fra et forsigtighedsprincip stilles der mere restriktive krav til planlægningen inden for disse områder således at det sikres at områderne friholdes for virksomheder eller anlæg der potentielt kan medføre en fare forurening af grundvand.   

Sårbare områder

Sårbare områder i Herning Kommune er områder med beskyttelsesbehov. Områderne er de resterende dele af indvindingsoplandene til almene vandværker samt den øvrige del OSD som ikke allerede er udpeget som “meget sårbart”.

Da OSD er områder, hvor grundvandsressourcen er særlig vigtig for indvindingen af drikkevand på længere sigt, skal disse områder beskyttes. Sårbare områder skal derfor friholdes for virksomheder eller anlæg, der medfører en væsentlig fare forurening af grundvand.

Områder uden særlig grundvandsbeskyttelse

Disse områder er områder med drikkevandsinteresse (OD). Det vil sige områder udenfor OSD og indvindingsoplande. Her er ingen særlige restriktioner udover de almindelig lovmæssige restriktioner der skal beskytte lokale forhold.

Vandforsyningen i Herning Kommune består af flere forskellige former for vandindvinding. Den vigtigste vandindvinding er drikkevand, mens den største er indvinding af grundvand til markvanding. Derudover bruges der vand til dambrug, industri og havevanding.

Drikkevandsforsyningen omfatter både almene vandværker, ikke-almene vandværker samt enkeltindvindere.

Den almene vandforsyning består af 21 vandforsyninger, der tilsammen råder over 24 vandværker fordelt over hele kommunen. Vandværkerne indvandt i 2023 tilsammen 6.138.880 m3.

Til sammenligning blev der indvundet 42.801.759 m3 til markvanding fordelt på 1414 anlæg samt 18.612.993 m3 til dambrug.

Fordelingen af indvinding 2023 i %. Almene vandværker 8,7 %. Ikke-almene vandværker og enkeltindvinder 0,3 %. Mælkeleverandør og husdyrfarm 0,1 %. Gartneri, havevanding og lign. 0,1 %. Markvanding 60,8 %. Dambrug 26,4 %. Øvrige indvinding inkl. industri 3,6 %.

Figuren viser fordelingen af indvindingen af grundvand i Herning Kommune i 2023. 

 

 

Byrådet i Herning Kommune ønsker at sikre, at der er tilstrækkeligt, rent og velbeskyttet grundvand til at dække fremtidens behov for drikkevand. Det eksisterende vandbehov skal tilgodeses under hensyntagen til vandområdeplan, vandforsyningsplan og indsatsplaner til beskyttelse af grundvand.

Grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres i kommunens fysiske planlægning i samarbejde med grundejere og projektejere.

Nye arealudlæg inden for områder med grundvandsbeskyttelse 

I lovgivningen er det beskrevet at i kommuneplanlægningen skal kommunalbestyrelsen friholde områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker for virksomhedstyper og anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Dette kan dog fraviges, såfremt det i en redegørelse for kommuneplanlægningens forudsætninger er redegjort, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokaliseringen uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet muligt, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges.

Forslag til Herning Kommuneplan 2025-2036 udlægger nedenstående nye arealer til erhverv eller boliger. Der er i oversigten kun medtaget arealudlæg, der er helt nye eller som udvides i forhold til eksisterende udlæg. Reduktioner af allerede udlagte områder medtages ikke i oversigten. Fire af udlæggene ligger inden for områder med grundvandsbeskyttelse og bliver derfor beskrevet særskilt.

Oversigt over nye eller udvidede rammeudlæg til erhverv eller boliger

Ramme

Betegnelse

Bemærkning

Grundvandsbeskyttelse

01.E10

Erhvervsområde

i Aulum nord for Videbækvej

Arealet er i alt 15,4 ha. Rammeområde 01.E10 rykkes ned til den nordlige afgrænsning af rammeområde 01.E9.

Delvist i meget sårbart område og delvist i sårbart område

01.E7

Erhvervsområde

i Aulum ved Industrivej Syd

Arealet er i alt 2,9 ha, og er en konsekvensrettelse, som følger den gældende lokalplan 1.32 afgrænsning. Lokalplanens anvendelsesmuligheder fastlægger områdets anvendelse til kontorerhverv. Udvidelsen betyder en lille geografisk indskrænkning af den rekreative ramme 01.R8 ved Industrivej Syd.

Område uden særlig grundvandsbeskyttelse

59.E2

Erhvervsområde

ved Gødstrupvej

En konkret virksomhed har forespurgt på en udvidelse af deres erhvervsareal i forbindelse med nærværende revision af kommuneplanen. Arealet er i alt 4,6 ha. Synligheden fra Hilmar Sølund Vej fordrer en arkitektonisk bearbejdning af ny bebyggelse eller etablering af afskærmende beplantning. I detailplanlægningen bør det overvejes om der skal indarbejdes særlige hensyn i forhold til vandhåndtering, kulturmiljøudpegninger og fredningen om Gødstrup Sø.

Område uden særlig grundvandsbeskyttelse

 

14.E15

Erhvervsområde

ved Mørupvej, syd for Dronningens Boulevard

Arealet er i alt 12,8 ha, dog findes der på arealet flere begrænsninger i form af beskyttet natur og dige, rundhøj (fortidsminde) og reservationer til ledningstrace, hvorfor der reelt kun er tale om ca. 4 ha nyt erhvervsareal. Arealet omfatter det sidste uplanlagte areal syd for Dronningens Boulevard, langs med motorvejen.

Område uden særlig grundvandsbeskyttelse

51.E3

Erhvervsområde

Nord for Dronningens Boulevard

Arealet er i alt 8 ha, og er placeret som en naturlig udvidelse af erhvervsramme 51.E3 i Snejbjerg ned mod Dronningens Boulevard. Der er for nuværende ikke kendskab til begrænsninger inden for arealet.

Område uden særlig grundvandsbeskyttelse

 

41.B21

Boligområde

i Tjørring vest for Vildbjergvænget, nord for Vildbjergvej

Nyt boligområde på 14,5 ha vest for Tjørring. 

Område uden særlig grundvandsbeskyttelse

 

41.B13

Boligområde

i Tjørring nord for Gilmosehaven

Mindre udvidelse af eksisterende boligområde på ca. 2 ha. 

Område uden særlig grundvandsbeskyttelse

 

15.B10

Boligområde

i Gullestrup ved Revlingens Kvarter

Ca. 2,7 ha udlægges som boliger og erstatter en del af det eksisterende rammeområde til offentlige formål.

Meget sårbart område

51.B10

Boligområde

i Snejbjerg, nord for Ørskovbakken

Udvidelse på ca. 9 ha mod nord af eksisterende ramme. 

Delvist i meget sårbart område

91.B10

Boligområde i Kibæk ved Vorgodvej

Arealet er i alt 9 ha, og er placeret som en naturlig udvidelse af boligområdet 91.B7.  

Delvist i meget sårbart område og delvist i sårbart område

 

Det ene arealudlæg til erhverv samt de 4 nye arealudlæg til boliger inden for meget sårbare områder og sårbare områder, vil i det følgende blive redegjort for ud fra følgende parametre:

  1. Planlægningsmæssig begrundelse
  2. Grundvandsforhold og risikovurdering
  3. Tekniske tiltag til forebyggelse

Rammeudlæg 01.E10

a. Aulum Nord

Rammeudlæg til nyt erhvervsområde ved Aulum. Ligger delvist i "meget sårbart område" og delvist i "sårbart område"

Figur 5: Rammeudlæg til nyt erhvervsområde ved Aulum. Ligger delvist i "meget sårbart område" og delvist i "sårbart område"

1. Planlægningsmæssig begrundelse

Det allerede rammeudlagte erhvervsområde 01.E10 flyttes ned til eksisterende serviceområde. Området gøres dermed attraktivt, da området kommer til at ligge tættere på motorvejs til- og afkørsel.

2. Grundvandsforhold og risikovurdering

Beliggenhed i forhold til grundvandsbeskyttelse - OSD og indvindingsoplande

Hovedparten af rammeområde ligger inden for ”meget sårbart område” en lille del ligger i ”sårbart område”. Udpegning af ”meget sårbart område” og sårbart område skyldes, at arealet ligger i OSD og er en del af indvindingsoplandet til Aulum Vandværk. I det ”meget sårbare områder” sker der grundvandsdannelse til Aulum Vandværks indvindingsboringer.  

Grundvandet der indvindes på Aulum Vandværk dannes over store dele af indvindingsoplan-det ca. halvdelen af grundvanddannelsen er mere end 100 år gammel.

Aulum Vandværk har et af de større vandværker i kommune og har en indvindingstilladelse på 375.000 m3/år gældende til juli 2025. Vandværket indvinder årligt godt 300.0000 m3 og er en vigtig del af vandforsyningsstrukturen i Herning Kommune. Der indvindes fra tre dybere indvindingsboringer.

Der er endvidere vedtaget en indsatsplan for drikkevandsbeskyttelse for Aulum Vandværk, Herning nordvest.

Vandindvinding og magasiner

DGU nr. 74.933, 74.803 og 74.1333, der filtersat i 55-71 meter under terræn. Indvindingsboringerne er filtersat i det prækvartære øvre Bastrup sand.

Geologien i området viser, at der øverste findes ca. 25 meters blandede morænelag. Herunder findes en blanding af miocæne lag primært sand og silt. Der er samlet omkring 30 meter ler over indvindingsmagasinet.

Et geologiskprofil tegnet langs indvindingsoplandet til Aulum Vandværk, viser en begravet dal, der skærer sig ned i Bastrup sand. Begravede dale er normalt anledning til at magasiner bliver sårbare over for nedsivning af overfladevand, da de beskyttende lerlag er eroderet bort. Det geologiske profil viser, at dalen er fyldt op med moræneler og derved ikke forventes at indebære en væsentlig risiko for de dybe magasiner. Omkring kildepladsen forekommer lerlag af forskellige tykkelse. De dybe boringer er godt beskyttet af ler.

I boringerne er der kun påvist et lavt indhold af sulfat under 10 mg/l, hvilket er kendetegnet for reduceret grundvand, som ikke er påvirket af overfladevand

Risikovurdering

Rammeområdet ligger knap 600 meter sydvest for Aulum Vandværks indvindingsboringer. Området ligger opstrøms Aulum Vandværks indvindingsboringer og inden for det grundvandsdannende opland. Dele af området er udpeget som ”meget sårbart” mens den øvrige del er ”sårbart”.

Det vurderes, at der inden for hele området i den fremtidige planlægning skal tages en række forbehold som beskrevet i retningslinjerne til ”Beskyttelse af grundvand og drikkevand”.

3. Tekniske tiltag til forebyggelse

Ud over de beskrevne retningslinjer for hvilke typer af erhverv der kan etableres i rammeområder. Skal der ved udarbejdelse af lokalplaner i rammeområde stilles krav om tæt belægning for veje, parkeringspladser og oplagsarealer. Evt. Oplag af mobile stoffer må kun foretages på arealer med tæt belægning eller i tankgårde med tæt belægning eller i tankgårde med tæt belægning, så det sikres, at der ikke sker nedsivning fra arealerne, hvor der håndteres eller oplagres stoffer, som kan forurene grundvandet. Oplagsarealer og tankegård skal have kant og med mulighed for opsamling. Forurenet regnvand skal afledes via kloak eller regnvandsbassin (og lignende) med tæt bund. Tagvand kan nedsives.

Regnvandsbassiner skal som udgangspunkt udføres med tæt bund og permanent vandspejl.

Rammeudlæg nyt boligområde i Gullestrup. Ligger i "meget sårbart område".

Figur 6: Rammeudlæg nyt boligområde i Gullestrup. Ligger i "meget sårbart område".

1. Planlægningsmæssig begrundelse

En ny boligramme Revlingens Kvarter på 2,9 ha, er en fortætning i Gullestrup. Rammen skal sikre en bymæssig karakter langs Revlingens Kvarter. Et nyt boligområde betyder en tilsvarende indskrænkning af bynatur udpegningen, men fremhæver den primære grønne struktur i Gullestrup.

2. Grundvandsforhold og risikovurdering

Beliggenhed i forhold til grundvandsbeskyttelse - OSD og indvindingsoplande

Rammeområde ligger inden for ”meget sårbart område”. Udpegning af ”meget sårbart område” ligger i OSD og er en del af 50 års indvindingsoplandet til Løvbakkernes kildeplads som er en del af Herning Vand.

Herning Vand er kommunens største vandselskab og har en samlet tilladelse til at indvinding af i alt 4.000.000 m3/år grundvand om året fra forsyningens boringer. Der må højst indvindes 250.000 m3 pr. boring. Der kan dermed indvindes 1.500.000 m3 fra kildepladsen ved Løvbakkerne. I den fremtidige indvindingsstrategi forventer Herning Vand at der skal indvindes mere vand fra kildepladsen ved Løvbakkerne i takt med at forsyningens ældre boringer nedlægges. Kildepladsen ved Løvbakkerne betragtes som en fremtidige og bærende kildeplads til forsyning af Herning Vands forbruger.

Rammeområdets korteste afstand til indvindingsboringerne på kildepladsen ved Løvbakkerne er ca. 1,3 km.

Vandindvinding og magasiner

Kildepladsen ved Løvbakkerne består af 6 boringer DGU nr. 85.2570, 85.5350, 85.5357, 85.5356, 85.5358 og 85.5360. Boringerne indvinder i dybden 165-190 meter under terræn. Indvindingsboringerne er filtersat i det miocæne Billund Sand.

Indvindingsoplandet til kildepladsen ved Løvbakkerne strækker sig ca. 10 km mod sydøst og har et areal på 21 km2.

I området omkring kildepladsen og rammeområdet er indvindingsmagasinet beskyttet af 20-40 meter ler. Generelt er indvindingsmagasinet velbeskyttet med ler. Den overfladenære geologi omkring rammeområdet består af sand.

Det terrænnære grundvand vurderes inden for største del af rammeområdet at stå 3-5 meter under terræn. Grundvandsstanden forventes at stige i fremtiden.

Grundvandet der indvindes på kildepladsen ved Løvbakkerne kommer fra dybereliggende grundvandsmagasiner og er over 200 år gammelt.

Vandkvaliteten fra kildepladsen ved Løvbakkerne er god og uden påvirkning af aktiviteter på overfladen.

Det vurderes, at grundvandsmagasinet er godt beskyttet.

Risikovurdering

Rammeområdets kortest afstand til indvindingsboringerne på kildepladsen ved Løvbakkerne er 1,3 km vest for kildepladsen.

Rammeområdet ligger inden for OSD og indvindingsoplandet. Grundvandsstrømning er fra rammeområdet og op mod kildepladsen ved Løvbakkerne.

Da kildepladsen ved Løvbakkerne er en af kommunens mest centrale kildepladser skal ud fra forsigtighedsprincippet udvises ekstra påpasselighed i 50 års indvindingsoplandet til kildepladsen.

Det terrænnære grundvand står endvidere højt i visse dele af området og dette kan være med til at øge risikoen for udvaskning af forurenende stoffer.

Da der generelt er risiko for udvaskning ved høj grundvandsstand, skal det sikres, at i tilfælde af, at der ønskes benyttet f.eks. slagger eller andre restprodukter som indbygning er det er vigtigt, at de materialer kan placeres i god afstand til højeste grundvandsstand, så udvaskning til grundvandet undgås. I modsat fald bør anvendelse af disse materialer undgås.

Det vurderes, at der inden for hele området i den fremtidige planlægning skal tages en række forbehold som beskrevet i retningslinjerne til ”Beskyttelse af grundvand og drikkevand”.

3. Tekniske tiltag til forebyggelse

Rammeområdet er beliggende inden for OSD og 50 års indvindingsoplandet til Herning Vands kildeplads ved Løvbakkerne. Området har ”Højt beskyttelsesbehov” i forhold til grundvand og drikkevand.

Restriktioner i forhold til brugen af pesticider og gødning bør indgå i den kommende planlægning for området. Ligesom det skal sikres, at der ikke tillades aktiviteter, der kan udgøre en trussel for grundvandet.

Der skal ved udarbejdelse af lokalplaner i området stilles krav om tæt belægning uden afløb for veje, parkeringspladser, vaskepladser og oplagsarealer. Oplag af materialer og jord, der kan indeholde miljøfremmede stoffer må kun foretages på arealer med tæt belægning uden afløb. Det samme gælder for oplag af mobile stoffer dette må også kun foretages på arealer med tæt belægning eller i tankgårde med tæt belægning, så det sikres, at der ikke sker nedsivning fra arealerne, hvor der håndteres eller oplagres stoffer, som kan forurene grundvandet. Oplagsarealer og tankegård skal have kant og med mulighed for opsamling. Forurenet regnvand skal afledes via kloak eller regnvandsbassin (og lignende) med tæt bund. Tagvand kan nedsives.

Regnvandsbassiner skal som udgangspunkt udføres med tæt bund og permanent vandspejl.

I tilfælde af, at der ønskes benyttet f.eks. slagger eller andre restprodukter som indbygning er det er vigtigt, at de materialer kan placeres med en afstand på minimum 2,5 meter til højeste grundvandsstand, så udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet undgås. Kan denne afstand ikke overholdes skal disse materialer undgås.

Rammeudlæg nyt boligområde i Snejbjerg. Ligger delvist i "meget sårbart område" og delvist i et område uden særlig grundvandsbeskyttelse

Figur 8: Rammeudlæg nyt boligområde i Snejbjerg. Ligger delvist i "meget sårbart område" og delvist i et område uden særlig grundvandsbeskyttelse

1. Planlægningsmæssig begrundelse

Arealet er ca. 7,5 ha, og politisk godkendt i januar 2022. Rammen skal sikre at der i den kommende planperiode er det tilstrækkelige udbud af boliggrunde i Snejbjerg.

Ramme ligger i direkte forlængelse af eksisterende boligområder. Arealet forventes realiseret som en kommunal byggemodning.

2. Grundvandsforhold og risikovurdering

Beliggenhed i forhold til grundvandsbeskyttelse - OSD og indvindingsoplande

Rammeområde ligger delvist inden for ”meget sårbart område”. Udpegning af ”meget sårbart område” ligger i en del at indvindingsoplandet til Snejbjerg Vandværk, der er udpeget som NFI.

Snejbjerg Vandværk er kommunens 5. største vandselskab og har en samlet tilladelse til at indvinding af i alt 360.000 m3/år grundvand om året fra forsyningens boringer.

Rammeområdets kortest afstand til indvindingsboringerne til kildepladsen ved Snejbjerg Vandværk er ca. 700 meter.

Vandindvinding og magasiner

Snejbjerg Vandværk har tre boringer fordelt på to kildepladser. Kildepladsen i Snejbjerg By ved selve Vandværk består af 2 boringer DGU nr. 85.1486 og 85.1967. To af vandværkets boringer er beliggende på vandværksgrunden og er filtersatte i 108-132 (DGU nr. 85.1967) og 100-124 (DGU nr. 85.1486) meters dybde.

Indvindingsoplandet til kildepladsen ved Løvbakkerne strækker sig ca. 4,3 km mod sydvest og har et areal på 5,2 km2.

I området omkring kildepladsen inde ved selve vandværket og rammeområdet er indvindingsmagasinet beskyttet af tykke lerlag med en samlet lertykkelse på 31-36 meter over filtrene. Boringerne er filtersatte i glacialt smeltevandssand (kvartær sand). Boringerne ligger i en begravet dal. Den overfladenære geologi omkring rammeområdet består af sand og moræneler.

Det terrænnære grundvand vurderes inden for største del af rammeområdet at stå 0,5-2 meter under terræn. Grundvandsstanden forventes at stige i fremtiden.

Vandkvaliteten fra Snejbjerg Vandværk viser at to af vandværkets aktive indvindingsboringer indeholder den stærkt reducerede vandtype D, som indikerer gammelt og velbeskyttet grundvand, mens DGU nr. 85.1486 skiller sig ud ved at indeholde den mindre reducerede vandtype C1. Der er dog fundet pesticider i form af DMS i begge boringer. Grundvandet i boringer er således påvirket af aktiviteter på overfladen. Der er på nuværende tidspunkt ikke klarhed over om fundet af DMS i begge boringer skyldes boringerne indretning og tilstand eller om det skyldes at der er DMS i selve magasinet.

Det vurderes, at grundvandsmagasinet muligvis er påvirket af aktiviteter på overfladen og dermed ikke specielt godt beskyttet.

Risikovurdering

Rammeområdet ligger nord for kildepladsen ved selve Snejbjerg Vandværk og den korteste afstand er 700 m.

Rammeområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Snejbjerg Vandværk i et område der er kortlagt som NFI-område men uden for OSD. Grundvandsstrømning er fra rammeområdet syd på ned mod kildepladsen ved selve Snejbjerg vandværk.

Det terrænnære grundvand står højt i området og dette kan være med til at øge risikoen for udvaskning af forurenende stoffer.

Da der generelt er risiko for udvaskning ved høj grundvandsstand, skal det sikres, at i tilfælde af, at der ønskes benyttet f.eks. slagger eller andre restprodukter som indbygning er det er vigtigt, at de materialer kan placeres i god afstand til højeste grundvandsstand, så udvaskning til grundvandet undgås. I modsat fald bør anvendelse af disse materialer undgås.

Det vurderes, at der inden for hele området i den fremtidige planlægning skal tages en række forbehold som beskrevet i retningslinjerne til ”Beskyttelse af grundvand og drikkevand”. I vurderingen af beskyttelse af grundvand til den aktuelle status for Snejbjerg Vandværk indgå. De restriktive retningslinjer gælder så længe der indvindes grundvand fra de to boringerne DGU nr. 85.1486 og 85.1967. 

3. Tekniske tiltag til forebyggelse

Rammeområdet er beliggende inden for NFI til Snejbjerg Vandværks kildeplads. Området har ”Højt beskyttelsesbehov” i forhold til grundvand og drikkevand.

Restriktioner i forhold til brugen af pesticider og gødning bør indgå i den kommende planlægning for området. Ligesom det skal sikres, at der ikke tillades aktiviteter, der kan udgøre en trussel for grundvandet.

Der skal ved udarbejdelse af lokalplaner i området stilles krav om tæt belægning uden afløb for veje, parkeringspladser, vaskepladser og oplagsarealer. Oplag af materialer og jord, der kan indeholde miljøfremmede stoffer må kun foretages på arealer med tæt belægning uden afløb. Det samme gælder for oplag af mobile stoffer dette må også kun foretages på arealer med tæt belægning eller i tankgårde med tæt belægning, så det sikres, at der ikke sker nedsivning fra arealerne, hvor der håndteres eller oplagres stoffer, som kan forurene grundvandet. Oplagsarealer og tankegård skal have kant og med mulighed for opsamling. Forurenet regnvand skal afledes via kloak eller regnvandsbassin (og lignende) med tæt bund. Tagvand kan nedsives.

Regnvandsbassiner skal som udgangspunkt udføres med tæt bund og permanent vandspejl.

I tilfælde af, at der ønskes benyttet f.eks. slagger eller andre restprodukter som indbygning er det er vigtigt, at de materialer kan placeres med en afstand på minimum 2,5 meter til højeste grundvandsstand, så udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet undgås. Kan denne afstand ikke overholdes skal disse materialer undgås.

Rammeudlæg nyt boligområde i Kibæk. Ligger delvist i "meget sårbart område" og delvist i "sårbart område"

Figur 9: Rammeudlæg nyt boligområde i Kibæk. Ligger delvist i "meget sårbart område" og delvist i "sårbart område"

1. Planlægningsmæssig begrundelse

Arealet er ca. 7,8 ha og skal sikre fremtidige boligudviklingsmuligheder i Kibæk.

Ramme ligger i direkte forlængelse af eksisterende boligområder.

2. Grundvandsforhold og risikovurdering

Beliggenhed i forhold til grundvandsbeskyttelse - OSD og indvindingsoplande

Rammeområder ligger delvist i “meget sårbart områder” og delvist i ”sårbart område”. Den sydlige del af området ligger inden for 300 meter hygiejnezone af indvindingsboringerne til Kibæk Vandværk og er derfor ekstra sårbar overfor forureninger på overfladen.

Der bør som minimum holdes en afstand til indvindingsboringerne på minimum 300 meter. Området bør indrettes med fokus på grundvandsbeskyttelse både i materialevalg og indretning.   

Hele området ligger i indvindingsoplandet til Kibæk Vandværk, Sandfeldparken.

Kibæk Vandværk er kommunens 8. største vandforsyning og har en samlet tilladelse til at indvinding af i alt 245.000 m3/år grundvand om året fra forsyningens to vandværker.

Rammeområdets kortest afstand til indvindingsboringerne til Kibæk Vandværk er ca. 180 meter.

Vandindvinding og magasiner

Kibæk Vandværk, Sandfeldparken har to boringer DGU nr. 94.2283 og 94.2664. Vandværkets boringer er filtersatte i 54-80 meters dybde.

Indvindingsoplandet til Kibæk Vandværk, Sandfeldparken strækker sig ca. 5,1 km mod nord og har et areal på 6,9 km2.

I området omkring indvindingsboringerne og rammeområdet er indvindingsmagasinet beskyttet af to lerlag med en samlet lertykkelse på 10-16 meter over filtrene. Boringerne er filtersatte i miocænt sand. Den overfladenære geologi omkring rammeområdet består af sand og moræneler.

Det terrænnære grundvand ligger 5-10 meter under terræn og selv med en stigning i grundvandsstanden forventes der ikke at blive problemer med højtstående grundvand i fremtiden

Vandkvaliteten fra Kibæk Vandværk, Sandfeldparken viser, at vandværkets indvindingsboringer indeholder den stærkt reducerede vandtype D, som indikerer gammelt og velbeskyttet grundvand.

Vandkvaliteten er i begge indvindingsboringer tydeligt påvirket af lavt kalkindhold i jordlagene og svagt forsuret med pH-værdier på 6,8. Af samme årsag indeholder råvandet betydelige mængder aggressiv CO2, som kan bringes ned til en acceptable værdi ved vandbehandlingen.

Det vurderes, at grundvandsmagasinet har nogen til god naturlig beskyttelse i form af lerlag.

Risikovurdering

Rammeområdet ligger nord for indvindingsboringerne til Kibæk Vandværk og den korteste afstand er ca. 180 m for kildepladsen.

Rammeområdet ligger i indvindingsoplandet til Kibæk Vandværk, Sandfeldparken. Den sydlige del af området ligger inden for 300 meter hygiejnezonen til indvindingsboringer mens den nordlige del af området er udpeget som NFI-område. Grundvandsstrømning er fra rammeområdet syd på ned mod kildepladsen ved selve Kibæk Vandværk, Sandfeldparken.

En grundvandsstigning i fremtiden forventes ikke at give problemer med højtstående grundvand i fremtiden i området.

Det vurderes, at der inden for hele området skal tages en række forbehold som beskrevet i retningslinjerne til ”Beskyttelse af grundvand og drikkevand”.

I den fremtidige planlægning skal der være fokus på grundvandsbeskyttelse både i materialevalg og indretning af området. Der bør som minimum holdes en afstand til indvindingsboringerne på minimum 300 meter.

3. Tekniske tiltag til forebyggelse

Rammeområdet er beliggende inden for hygiejnezonen og indvindingsoplandet Kibæk Vandværk. Området har ”Højt beskyttelsesbehov” i forhold til grundvand og drikkevand.

Restriktioner i forhold til brugen af pesticider og gødning bør indgå i den kommende planlægning for området. Ligesom det skal sikres, at der ikke tillades aktiviteter, der kan udgøre en trussel for grundvandet.

Der skal ved udarbejdelse af lokalplaner i området stilles krav om tæt belægning uden afløb for veje, parkeringspladser, vaskepladser og oplagsarealer. Oplag af materialer og jord, der kan indeholde miljøfremmede stoffer må kun foretages på arealer med tæt belægning uden afløb. Det samme gælder for oplag af mobile stoffer dette må også kun foretages på arealer med tæt belægning eller i tankgårde med tæt belægning, så det sikres, at der ikke sker nedsivning fra arealerne, hvor der håndteres eller oplagres stoffer, som kan forurene grundvandet. Oplagsarealer og tankegård skal have kant og med mulighed for opsamling. Forurenet regnvand skal afledes via kloak eller regnvandsbassin (og lignende) med tæt bund. Tagvand kan nedsives.

Regnvandsbassiner skal som udgangspunkt udføres med tæt bund og permanent vandspejl.

I tilfælde af, at der ønskes benyttet f.eks. slagger eller andre restprodukter som indbygning er det er vigtigt, at de materialer kan placeres med en afstand på minimum 2,5 meter til højeste grundvandsstand, så udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet undgås. Kan denne afstand ikke overholdes skal disse materialer undgås.

Geologien i Herning Kommune er præget af bakkeøer og smeltevandssletter - disse er begge landskabstyper, der tydeligt kan ses i landskabet.

Den vestlige og midterste del af Herning Kommune er en del af et bakkeølandskab, der er ligger som en ø fra næstsidste istid. Den er omgivet af de flade og lavereliggende smeltevandssletter skabt af kæmpe smeltevandsfloder fra bortsmeltende is fra de to sidste istider, Saale og Weichel.

Bakkeøen kaldes "Skovbjerg Bakkeø" og er Danmarks største bakkeø. Den strækker sig fra udkanten af Holstebro by i nord til Skjern i syd og fra den jyske vestkyst til Ikast mod øst. Landskabet har været dækket af is flere gange indenfor de sidste 500.000 år - sidste gang var for omkring 130.000 år siden. Dengang lagde isen en sandet jordbund hen over dele af bakkeøen. Efter isen smeltede bort, har landskabet ligget åbent for påvirkning fra vind og vand. Den sandede jordbund har givet anledning til en del sandfygning, som har været med til skabe indlandsklitter, blandt andet i Rind Plantage og Stråsø Plantage. Bakkeølandskabet fremstår i dag med bløde bakker og jordbunden er ofte kalkfri efter 130.000 års udvaskning.

Store kendte begravede dale i Herning Kommune. Særlig går en lige vest om Herning.

Figuren viser Skovbjerg Bakkeø - Danmarks største bakkeø som strækker sig fra vestkysten til Ikast, samt udkanten af Holstebro og Skjern

Det andet markante landskab i Herning Kommune er smeltevandsletter - også kaldet hedesletter. Ved afsmeltningen af isen fra de store gletsjere, der har dækket dele af Danmark under istiderne, har de store vandmængder skulle finde vej til havet. Før havområder og Limfjorden var isfrie, fandt vandet vej i de laveste dele af landskabet og skabte enorme floddeltaer. Karup Hedeslette og ådal systemerne Skjern Å, Storå og Karup Å er eksempler på sådanne deltaer. Smeltevandsletterne ligger udenom de højere beliggende bakkeøer og består typisk af velsorteret sandede og grusede aflejringer. Landskabet er fladt og kan ses opbygget i terrasser, med vandløb i bunden af de lavest liggende terrasser. Man ser visse steder dødishuller og indlandsklitter.

Smeltevandssletter, også kaldet hedesletter, som strækker sig fra nord til syd mod øst.

Figuren viser smeltevandssletter, også kaldet hedesletter

Smeltevandsletterne vil ofte have næsten vandrette jordlag, bestående af velsorterede sedimenter skabt af strømmende vand. På bakkeøerne ser man oftere en mere rodet blanding af jordlag, da nogle af disse er dannet af gletsjeris. Der kan være dødishuller, som i dag er søer uden afløb eller issøaflejringer, der i dag ses som tilfældige bakker i landskabet.

Nogle af de aflejringer, der findes i bakkeøen, vil være usorterede blandinger af ler, silt, sand og grus, der er dannet i bunden af gletsjerne eller når disse er smeltet væk. Gletsjerne har under deres fremrykning skubbet til de eksisterende aflejringer og jordlagene er derved blevet tiltet, foldede og skubbet foran gletsjerne i store bakker. Jordlagenes oprindelige lagdeling kan derfor være næsten umulig at genkende i et tidligere gletsjerlandskab.

Gletsjernes fremrykning betyder, at lagene ikke ligger pænt vandrette, men er stærkt forstyrrede og nogle steder kan det være næsten umuligt at sikre beskyttelsen af grundvand til vandværker i bakkeøområder.

Det meste af Herning kommune er, dækket af sandet jordbund. Derfor er der mange steder et stort behov for vand til vanding af afgrøder. Ofte vil der samtidigt være en stor grundvandsdannelse disse steder, da regnvand hurtigt vil infiltrere (sive ned gennem lagene). Den sandede jord har ikke været ideel for udviklingen af landbruget og der er en del plantager og hedeområder i Herning kommune. Derfor er der også enkelte steder større områder med spredt bebyggelse uden større byer og uden en fælles vandforsyning.  

Under de øverste jordlag finder man nogle skjulte strukturer, kaldet begravede dale, der som regel ikke kan ses på jordoverfladen. Begravede dale gennemskærer visse steder jordlagene som nogle dybe floder, der i dag er fyldt med yngre sedimenter.

Store kendte begravede dale i Herning Kommune. Særlig går en lige vest om Herning.

Figuren viser store kendte begravede dale i Herning Kommune

Mange steder er de begravede dale delvist fyldt med sand, da de er opstået i forbindelse med tunneldale fra tidligere istider og de kan derfor være vigtige drikkevandsmagasiner.

Da de begravede dale gennemskærer ældre aflejringer, vil de nogle steder gennemskære beskyttende lerlag og gøre de dybere drikkevandsmagasiner sårbare overfor forurening fra jordoverfladen. Andre steder består dalfyldet delvist af sammenhængende lerlag, som derved kan give en beskyttelse af de underliggende drikkevandsmagasiner. En af de mest markante begravede dale i Herning Kommune løber nord-syd fra Aulum i nord til Arnborg i syd, vest for Herning men gennem Snejbjerg.

Grundvandsredegørelse - Tillæg nr. 37

Grundvandsredegørelse - Tillæg nr. 53

Grundvandsredegørelse – Tillæg nr. 65

Grundvandsredegørelse – Tillæg nr. 41

Grundvandsredegørelse – Tillæg nr. 27