Erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg

Kommuneplanramme 09.E11

Områdets anvendelse

Området må kun anvendes til erhvervsformål for virksomheder i miljøklasse 4-5.
Der kan i området etableres virksomhed med tilknytning til primære erhverv som landbrug, skovbrug, gartneri og råstofudvinding.

Udnyttelse af kommuneplanrammen kræver udarbejdelse af lokalplan. Som afgræsning mod det åbne land, skal der etableres beplantning langs områdets afgrænsning.

Lokalplanlægning for området skal redegøre for forholdet til den spredningskorridor, som området ligger i.
Der er om rammeområdet en konsekvenszone til sikring af produktions-, transport- og logistikvirksomheder.
Konsekvenszonens udbredelse fragår af kortbilag 5.

Bebyggelsesforhold

  • Bebyggelsesprocent: Højest 40 for området under et 
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Etageantal: Højest 2
  • Bygningshøjde: Højest 14 m
  • Detailhandel: Der kan i området ikke etableres detailhandel

Infrastruktur

Parkering:

Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv.

Mindst 1 p-plads pr. 200 m² etageareal lager, dog skal der på ejendommen reserveres areal til at placere op til 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal.

Miljøforhold

Mindste tilladte miljøklasse er 4.

Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er de mindre belastende af egentlige produktionsvirksomheder, som bør ligge i erhvervsområder. Omfatter visse speditions- og transportvirksomheder, bilvaskehaller, og autoværksted. Anbefalet minimumsafstand til miljøfølsom anvendelse er 100 meter.

Maksimalt tilladte miljøklasse er 5.

Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er mere belastende produktionsvirksomheder, såsom
maskinfabrikker, møbelfabrikker, betonvarefabrikker, industrilakering og diskoteker. Anbefalet minimumsafstand til miljøfølsom anvendelse er 150 meter

Opholdsareal

Mindst 10 % af etagearealet.

Zoneforhold

Området ligger i landzone og skal ved lokalplanlægning forblive i landzone.