Områdets anvendelse
Mindre landsbymiljø nær Hammerum. Området skal anvendes til bolig- og jordbrugsformål. Der kan også blive tale om små erhvervsvirksomheder, der kan indpasses i landsbymiljøet. Matr. nr. 2d Sdr. Fastrup, Gjellerup og 2e Hauge By, Gjellerup kan anvendes til institutioner. Et eventuelt nybyggeri skal tilpasses landsbymiljøets særlige karakter, herunder de gamle gårde og den eksisterende beplantning.
Bebyggelsesforhold
- Bebyggelsesprocent højest 30 for den enkelte ejendom
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
- Særlige landskabelige og arkitektoniske kvaliteter søges fastholdt
- Mindre tekniske anlæg kan indplaceres i området
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
Miljøforhold
Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 10% af erhvervsetagearealet.
Zonestatus
Nuværende zonestatus: By og landzone, Fremtidig zonestatus: Byzone.
