Tekniske anlæg for højspændingsstationer øst for Vardevej ved Sdr. Felding

Kommuneplanramme 99.T48

 

Områdets anvendelse

Områdets anvendelse
Området skal anvendes til tekniske anlæg. Der må etableres tekniske anlæg i form af højspændingsstationer, herunder teknikbygninger, master, lynfangsmaster og andet, der kobler sig til etableringen af højspændingsstationer.
Der kan yderligere indenfor området etableres afskærmende beplantning, jordvold(e), bassiner til regnvandshåndtering, serviceveje og lignende der understøtter områdets funktion, afskærmning og indpasning i
landskabet.
Eksisterende jord- og stendiger, fortidsminder og disses beskyttelseszoner skal til hver en tid bevares som helhed og beskyttelseszoner respekteres.

Bebyggelsesforhold

• Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 10.
• Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage.
• Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 10 meter. Enkelte bygningsdele kan have en større højde, hvis
  tekniske forhold taler herfor.
• Der må opstilles master og lynfangsmaster i en maksimal højde på 25 meter.

Infrastruktur

• Området vejbetjenes fra Vardevej.
• Der skal på egen grund etableres det antal parkeringspladser, som til hver tid opfylder behovet for medarbejdere, kunder og besøgende.

Zoneforhold

Området ligger i landzone og skal forblive i landzone.