Erhvervsområde ved Gødstrupvej

Kommuneplanramme 59.E2

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til erhvervsformål. Der kan kun etableres virksomheder/lager/værksted, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der kan desuden etableres liberalt erhverv og detailhandel, herunder salg i tilknytning til den enkelte virksomheds produktion af egne produkter.  Den eksisterende restaurant i området kan fortsætte.

Syd for Gødstrupvej kan området også anvendes til hotel, konference, uddannelsesinstitutioner og forskningsfaciliteter.

Der er i området registreret bevaringsværdige træer og bygninger, som skal varetages i den nærmere planlægning.

Der må ikke etableres boliger eller anden overnatningsmulighed i området.

Den sydøstligste del af området må ikke bebygges, da sigtelinjen til Gødstrup Sø skal fastholdes.

 

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50 nord for Gødstrupvej og 60 syd for Gødstrupvej
  • Bebyggelseshøjden må ikke overstige 8,5 meter. Syd for Gødstrupvej må bebyggelseshøjden ikke overstige 20 meter
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 4 etager syd for Gødstrupvej
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager for liberalt erhverv, detailhandel, restaurant mv. nord for Gødstrupvej
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage for lager- og værkstedserhverv
  • Enkelte bygningsdele kan gives en større højde, hvis tekniske og produktionsmæssige forhold taler herfor
  • Der er mulighed for indplacering af mindre tekniske anlæg
  • Kommuneplanramme 59.E4 udgør lokalcenteret for landsbyen Gødstrup.
  • Det samlede detailhandelsareal for området må maksimalt være 1000 m2.
  • Bruttoetagearealet for den enkelte butik må højest være 600 m2.

Infrastruktur

  • 1 p-plads pr. 200 m2 etageareal til erhverv og lager/værksted, dog skal der på ejendommen reserveres areal til at placere op til 1 p-plads pr. 50 m2 erhvervsareal.
  • 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal til liberalt erhverv og detailhandel
  • 1 p-plads pr. 8 siddepladser i beværtning.

Der skal beplantes langs vejene i Gødstrup.

Miljøforhold

Mindst tilladte miljøklasse er 1.
Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 0 m.

Maksimalt tilladte miljøklasse er 3
Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 50 m.

Opholdsarealer

  • Mindst 10% af erhvervsetagearealet

Der skal reserveres areal til et rekreativt område med mulighed for regnvandsbassin i den sydøstligste del af området.