Boligområde øst for Gødstrupvej

Kommuneplanramme 54.B3

Områdets anvendelse

Områdets anvendelse fastsættes til boliger.

Byggeri til visse offentlige formål, som for eksempel daginstitutioner kan indpasses i området.

Eksisterende landbrugsbygninger og arkitektoniske elementer, der fortæller om områdets udvikling skal i videst muligt omfang søges genanvendt eller bevaret.

Den eksisterende beplantning i området skal i videst muligt omfang bevares og videreføres.

Der skal tages højde for, at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring område 54.B3.

Bebyggelsesforhold

  • Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: Højest 40 for den østlige og centrale del af området. Højest 30 for den sydlige og vestlige del af området
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
  • Etageantal: Maksimum 3 etager for områdets østlige og centrale del. Maksimum 2 etager for den sydlige og vestlige del af området
  • Bygningshøjde: Maksimum 13 meter for den østlige og centrale del af området. Maksimum 8,5 meter for den sydlige og vestlige del af området

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype

Miljøforhold

Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 50 % af boligetagearealet.

Zoneforhold

Området skal overføres til byzone.

Rækkefølge bestemmelse

Udbygning af dette rammeområde skal ske i direkte sammenhæng med rammeområde 54.C1. Området kan udbygges sideløbende med 54.B1.