Områdets anvendelse
Området skal anvendes til boliger, og bebyggelsen udlægges til forskellige boligtyper, med mulighed for både åbenlav og tæt-lav bebyggelse samt etageboligbebyggelse med lodret etageadskillelse.
Der skal i området åbnes mulighed for at etablere bebyggelse af bæredygtig karakter.
Omfanget af befæstede arealer skal begrænses.
Området skal forbindes med stiforbindelser med de eksisterende boligområder Egebakken og Skovbakken. Mod vest skal stiforbindelser skabe sammenhæng med Tjørring skole og boldbaner ved Nordvesthallen.
Områderne vejbetjenes fra nord fra Løvbakkevej.
Der skal gennem området være stiforbindelser fra Løvbakkevej til Holing Sø.
Der skal udlægges en øst - vest stiforbindelse mellem Gullestrup og Tjørring, som skal forbindes med stier, der giver adgang til Holing Sø.
Der kan etableres regnvandsbassin i området.
Områdets anvendelse skal sikre grundvandsbeskyttelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30 i åben-lav og 40 i tæt-lav. For etageboligbebyggelse er den maksimale bebyggelsesprocent fastsat til 40 for den enkelte ejendom.
- Der kan i en lokalplan planlægges for områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned
til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse. Her er den maksimale bebyggelsesprocent fastsat til 40.
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 meter
Infrastruktur
Området skal vejbetjenes fra nord med stamveje fra Løvbakkevej og dens forlægning. Stier skal forbindes med det omkringliggende stisystem, så der bliver stiforbindelse mellem Tjørring og Gullestrup samt sikres adgang til Holing Sø.
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
- Parkeringspladserne skal placeres på egen grund.
Miljøforhold
Grundvandsbeskyttelse
Dele af området ligger inden for 50 års indvindingsoplandet til kildepladsen ved Løvbakkerne. 50 års indvindingsoplandet til kildeplads ved Løvbakkerne har ”
Høj beskyttelsesbehov” svarende til en prioritering 1.
Der stilles jf. kommuneplantillæggets grundvandsredegørelse (se Bilag B), krav om specielle tiltag for grundvandsbeskyttelse i området. Tiltagene skal specificeres i en lokalplan. Etablering af nye funktioner i området, må ikke være af grundvandsstruende karakter. Der må ikke etableres grundvandstruende virksomheder og anlæg inden for rammen.
Affald
Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.
Faste belægninger: Må højest udgøre 60 m2 + 5 % af grundens areal pr. parcelgrund. Belægningerne skal så vidt muligt udføres som åbne belægninger.
Zoneforhold
De områder, der ligger i landzone, skal overføres til byzone.