Områdets anvendelse
Området skal anvendes til boliger. Bebyggelsen kan etableres i tæt-lav bebyggelse, etageboliger og åben-lav bebyggelse.
Der skal gennem området sikres stiforbindelser, der kobler de eksisterende rekreative arealer uden for området.
Rammeområdet ligger inden for opmærksomhedszonen til flere produktionsvirksomheder af national interesse. Det skal i den videre planlægning sikres at boligområdet ikke fører til skærpede miljøkrav eller øgede miljøomkostninger for produktionsvirksomhederne.
Der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod miljøforhold såsom oversvømmelse, støj og lignende.
Bebyggelsesforhold
- Bebyggelsesprocent for den enkelt ejendom er fastsat til 30 for åben lav bebyggelse og 40 for tæt-lav bebyggelse og etagebebyggelse
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
- Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 meter
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 50% af boligetagearealet til tæt-lav bebyggelse og etagebebyggelse. Mindst 100% af boligetagearealet til åben-lav bebyggelse.
