Blandet bolig og erhvervsområde med rekreativ karakter

Kommuneplanramme 13.BL1

Områdets anvendelse

Området kan anvendes til fritids - og kulturrelaterede aktiviteter i området samt hoteller, ferieboliger og restauranter.

Området kan anvendes til erhvervsformål, der er forenelige med boliger, dvs. virksomheder indenfor virksomhedsklasse 1 og 2. Der kan placeres etageboliger i området.

Vejforsyning skal ske fra Gullestrupvej og Vesterholmvej.

En detaljeret lokalplan skal fastlægge bebyggelsens placering, udformning og højder

Omfanget af befæstede arealer skal begrænses.

Der kan etableres regnvandsbassin i området.

Bebyggelsesforhold

  • Bebyggelsesprocent højest 15 for området under et
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 6 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 20 m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv

Der skal etableres et passende antal parkeringspladser til i forbindelse med placering af fritidsaktiviteter.

Området skal vejbetjenes fra Vesterholmvej og Gullestrupvej.

Der skal etableres stiforbindelser til de eksisterende stiforbindelser i området

Miljøforhold

Grundvandsbeskyttelse

Der stilles jf. kommuneplantillæggets grundvandsredegørelse (se Bilag B), krav om specielle tiltag for grundvandsbeskyttelse i området. Tiltagene skal specificeres i en lokalplan. Etablering af nye funktioner i området, må ikke være af grundvandsstruende karakter. Der må ikke etableres grundvandstruende virksomheder og anlæg inden for rammen.

Miljøklasser

Mindst tilladte miljøklasse er 1.

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 0 m.

Maksimalt tilladte miljøklasse er 2.

Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m.

Affald

Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Zoneforhold 

Området ligger i byzone og skal forblive i byzone.