Erhvervsområde i den sydlige del af byen

Kommuneplanramme 23.E1

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til erhvervsvirksomheder inden for miljøklasse 3-4. Det vil sige at der inden for området kan etableres virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad samt virksomheder, som er mindre belastende, egentlige produktionsvirksomheder.

Der kan i området etableres detailhandel for særligt pladskrævende varer i form af motorkøretøjer.

Det er kun den på stedet værende virksomhed, der reparerer, servicerer og forhandler motorkøretøjer, som kan udvide i rammeområdet. Der må ikke etableres nyt erhverv.

Den eksisterende bolig inden for området kan opretholdes for en til virksomheden tilknyttet person.

De eksisterende læbælter i området betragtes som værdifuld beplantning og skal i videst muligt omfang bevares.se.

Bebyggelsesforhold

  • Bebyggelsesprocent: Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50.
  • Bygningshøjde: Højest 8,5 m, enkelte bygningsdele kan gives en større højde, hvis tekniske og produktionsmæssige forhold taler herfor
  • Etageantal: Højest 2
  • Detailhandel: Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området 29.E18 må maksimalt være 1.500 m²
  • Bruttoetagearealet for den enkelte butik til særligt pladskrævende varer må højest være 1.500 m²
  • Der kan i forbindelse med en virksomheds produktionslokaler planlægges for en butik til salg af egne varer på 5 % af virksomhedens erhvervsareal dog maksimalt 300 m²

Infrastruktur

Parkering:

  • 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv, lager undtaget
  • 1 p-plads pr. 100 m² etageareal til detailhandel med særligt pladskrævende varer

Miljøforhold

Mindst tilladte miljøklasse er 3.

 

Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs-eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 50 m.

Maksimalt tilladte miljøklasse er 4.

Klasse 4 omfatter de mindre belastende af egentlige produktionsvirksomheder, som bør ligge i erhvervsområder. Klasse 4 omfatter visse speditions- og transportvirksomheder, bilvaskehaller og autolakering samt større udendørs arrangementer.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet

Mindst 10 % for erhvervsetagearealet

Zoneforhold

Området ligger i landzone og skal forblive i landzone.