Kulturarv

Kulturarv behøver ikke at være enkeltstående bygninger eller enkelte genstande, men kan også være en helhed af mange elementer. I Herning Kommune arbejder vi med flere termer: Nationalt industriminde, særligt værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer og kulturarvsarealer.

Herning Kommune har en særlig forpligtelse til at behandle kulturværdierne med omhu. Samtidig er der særlige muligheder for at inddrage kulturmiljøerne i udviklingen og profileringen af Herning Kommune. Vi har opmærksomhed på, at formidling af kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier giver borgerne og besøgende indblik i og forståelse for de værdier, der skal beskyttes.

Udpegningerne af kulturarven er i Herning Kommune klassificeret efter 4 hovedfortællinger: 1. Det gamle kulturlandskab, 2. Opdyrkningen af landskabet, 3. Det moderne by- og industrisamfund samt 4. Kirker, Kirkegårde og kapeller. Herning Kommune vil desuden på sigt udpege yderligere regionale kulturmiljøer i Herning Kommune, som kan være med til at understøtte de fire hovedfortællinger.

  1. Ved planlægning i områder angivet på kortbilag 6 skal de kulturhistoriske interesser inddrages i samme grad som øvrige interesser. Der skal foretages en vurdering af, om områdets nye anvendelse vil kunne skade kulturmiljøet
  2. I det åbne land og i byzone bør der inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre tilstandsændringer foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser herunder kulturmiljøer jf. kortbilag 6 samt fredede og bevaringsværdige bygninger
  3. Områder udpeget som særligt værdifulde kulturmiljøer fremgår af kortbilag 6. Inden for disse områder skal det så vidt muligt undgås at inddrage areal til formål, der kan forringe oplevelsen eller kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier
  4. I beskyttelsesområder omkring kirker må byggeri, tilplantning og lignende ikke skæmme kirker og deres omgivelser. Retningslinjen omfatter beskyttelsesområder vist på kortbilag 6 og de kirker, der er omfattet af kulturmiljø-rapportens hovedfortælling 4
  5. Indenfor områder udpeget som nationalt industriminde skal lokalplanlægning, ændringer af bybilledet, ombygning og udbygning af enkeltbygninger samt nybygning ske på grundlag af en historisk undersøgelse og registrering af det pågældende område og de berørte bygninger. Se kortbilag 6. Der skal ved vurdering af eventuelle ændringer lægges særlig vægt på at bevare industrimindets spor i bybilledet

I foråret 2020 har planafdelingen ved Herning Kommune udarbejdet rapporten "Vores kulturmiljøer og kulturarvsarealer".

Rapporten er en gennemgang af alle særlige værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer og kulturarvsarealer. Rapporten kommer med nye beskrivelser af disse udpegninger og forslag til nye afgræsninger.

Derudover kommer rapporten med forslag til kriterier for udpegningen af nye kulturmiljøer og giver et bud på fremtidige fokuspunkter for arbejdet med disse. Udpegningen af kulturmiljøer vil fremadrettet i Herning Kommune ske på baggrund af disse retningslinjer:  

  1. Et kulturmiljø skal være synligt. De kulturhistoriske spor skal kunne ses tydeligt og aflæses
  2. Et kulturmiljø skal spille ind i en af de kulturhistoriske hovedfortællinger, som denne rapport har opstillet
  3. Et kulturmiljø kan kun udpeges af Herning Kommune
  4. Kulturmiljøerne revideres løbende, da der kan opstå nye, mens andre kan miste deres betydning og skal udskiftes

Herning Kommune vil sikre, at de særlige værdifulde kulturmiljøer, så vidt det er muligt, undgår at blive forringet. Disse områder har en særligt kulturhistorisk betydning og det er derfor vigtigt at vi værner om dem, for at sikre at historien bliver bevaret til fremtidige generationer. De særligt vigtige kulturmiljøer i Herning Kommune er vist i den nedenstående tabel. 

De særligt vigtige kulturmiljøer i Herning Kommune

Særligt værdifulde kulturmiljøer

Bærende kulturhistoriske værdier

Aulum Station

Aulum station og omkringliggende stationsby-huse. Miljøet afspejler den typiske udvikling stationsbyer undergik i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

Herning by

Herning Kirke, Torvet, Tinghuset, Hotel Eyde, samt kvarteret nord for kirken med flere bygninger med høj bevaringsværdighed.

Herning messe- og kongrescenter

MCH har igennem mange år været et markant fyrtårn, der har sat Herning på det nationale og internationale landkort.

Herning Museum med Museumsparken

Anlægget, der i dag består af syv huse, er det næstældste frilandsmuseum i Danmark. Museets hovedbygning er et samtidsvidne fra tiden omkring århundredeskiftet, hvor der i stigende grad blev sat fokus på indsamling af den forsvindende bonde- og folkekultur i Midt- og Vestjylland.

Herningsholm med parkanlæg

Herregård fra 1579. Har været en central del af den tidlige hosebinder-industri på Herning-egnen. Velbevaret hovedbygning med omkringliggende volde og have mod nord.

Herning Sygehus

De ældste sygehusbygninger fra 1910'erne, opført i klassicistisk herregårdsstil i et rødt tegl. Medtaget i udpegningen er også alléen (Pontoppidansvej) og pladsen foran hovedbygningen

. 

Skarrildhus/Clasonsborg

Gl. spindefabrik og nuværende kursuscenter. Bygningerne og det omkringliggende miljø med have, å-forløb og skov er medtaget i udpegningen.

Parker og grønne anlæg

Mindeparken med Fredens kirke, Herning. Rejst som minde over 2. verdenskrig.

 

Nordre Kirkegård, Herning. Særpræget skovkirkegård fra 1969. Opført som supplement til vestre kirkegård.

Hosebinderlaugets gårdhave, Herning. Gårdhave fra 1920 med tilhørende forsamlingshus. Mange prototyper på mellemkrigstidens iværksættere inden for tekstilbranchen startede deres karriere i huset.

 

Vestre Anlæg, Herning. Parkanlæg fra 1880'erne. Har op gennem 1900-tallet været genstand for folkelige, kulturelle og politiske arrangementer og i dag rekreativt område.

 

Søndre Anlæg, ved Knudmosen, Herning. Parkanlæg fra 1896. Tegnet af den berømte ingeniør Enrico Dalgas. Har siden været brugt til rekreative formål og folkelige forsamlinger.

 

Jens Jensens Anlæg, Haderup. Rekreativt område i Haderup med amfiteater og skulpturer fra 1914, der har fungeret som samlested for større forsamlinger op gennem 1900-tallet.

Områder ved Skjern Å:

Skjern Å - Nørre Kanal. Blev gravet i 1870'erne og anses for at have været Danmarks største engvandingskanal.

 

Sandfeld-Hesselvig Kanal (også kaldet Skjern Å sdr. kanal) er en tilsvarende engvandingskanal syd for Skjern Å.

 

Tjæreovnene i Hesselvig. I Hesselvig plantage står de eneste bevarede tjæreovne i Danmark. Tjæreovne blev brugt til at udvide tjære fra trækul.

Søby Brunkulsleje

Brunkulsleje fra 1936. Området indeholder barakbyer, brunkulsmuseum, samt Søby kanal.

Nationalt industriminde - Tekstilbyen Herning

Tekstilindustrimiljøet i Herning, Birk og Hammerum:

 

Ud over flere arkitekttegnede fabriksbygninger omfatter området også anlæg i Birk med bl.a. kunstmuseet Heart, Elia, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt Museum og De Geometriske Haver mv.

 

Tekstilindustrimiljø i Vestergade:
Herning Klædefabrik, byens ældste industrivirksomhed, med tilhørende direktør-bygninger.

Ørnhøj-banen

Ørnhøj-banens tracé som nogle steder benyttes som vej eller cykelsti, samt gl. stationsbygninger. Bl.a. den prisbelønnede stationsbygning i Sørvad. Jernbanebroer og stationsbygninger findes også på strækningen

.

Ørre/Nybro området

Elementerne og sporene i området fortæller om beboerne og samfundet før og under opdyrkning af heden.

 

Fællesskabet (by, kirke, missionshus, forsamlingshus, skole, fattighuse) og Nybro Mølle.

 

Ørre hede, med degnestien, Helenes hus, fattigkolonien og Nygård skole.

Bevarelse af Kirker

For at sikre kirkens omgivelser er der i det tidligere Ringkjøbing Amt indgået aftaler mellem amtet, kommunerne og menighedsrådene om, at sager om byggeri i aftaleområderne skal sendes til høring ved kirkelige myndigheder. Aftaleområderne er opdelt i tre klasser:

  • Aftaleområde I: Det tilstræbes at undgå udvendige ændringer af bygninger, ændring af beplantning og opstilling af master, skure og lignende.
  • Aftaleområde II: det tilstræbes at undgå bebyggelse, der overstiger en højde på 8,5 meter.
  • Aftaleområde III: Det tilstræbes at undgå bebyggelse, der overstiger en bygningshøjde på 12,5 meter.

Efter kommunalreformen i 2007 fik kommunerne overdraget rollen som den største varetager af kulturarven i Danmark. Fortidsminder, kirker, sten- og jorddiger og deres omgivelser er sikret via lovgivning. Kommuneplanen skal sikre bevarelse af de kulturhistoriske elementer og miljøer.

Herning Kommune ønsker at sikre disse kulturspor, vist på kortbilag 6, som særlig værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer, kulturarvsarealer og nationalt industriminde, så vi bevarer fortællingen om livet i kommunen fra de ældste bosættelser og frem til nutiden. At et område er registreret som et kulturmiljø betyder ikke, at det ikke kan ændres, men at eventuelle ændringer skal ske med respekt for den oprindelige arkitektur og de kulturhistoriske træk. Ved at tydeliggøre kulturarven kan man give en bydel nye kvaliteter og fremhæve områdets identitet, der kan danne grundlag for en videre udvikling.

Nationalt Industriminde - Tekstilbyen Herning

Nationale industriminder er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen.

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Et kulturarvsareal er defineret ved at være et kulturhistorisk interesseområde med potentielle skjulte fortidsminder.

Tekstilbyen Herning er et af Danmarks 25 industriminder af national betydning, som er udpeget af Kulturarvsstyrelsen i 2007. Tekstilbyen strækker sig over Herning, Birk og Hammerum. Tekstilbyen udgør et centrum i et større område, som er præget af tekstil- og beklædningsindustriens blomstring i årene 1950-1970.

Op gennem 1900-tallet har tekstil- og beklædningsindustrien været med til at rykke byens grænser. Industriel produktion af trikotage og konfektion foregik i boligernes udhuse og høje kældre. Nye fabriksbygninger blev placeret i byens udkanter og der blev skabt en infrastruktur, som gjorde det let for virksomhederne at transportere råvarer ind og færdigvarer ud.

Områder med tekstilindustri er i dag en naturlig del af byens rum. Som kulturmiljøer fortæller de bl.a. om flere af tekstilfabrikanternes evne og vilje til at tilknytte nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området. Tekstilindustrimiljøerne fortæller også om en periode med eksplosiv vækst, og ikke mindst fortæller de om hverdagen for de mennesker, som boede i byen og havde deres arbejdsliv i tekstil- og beklædningsindustrien.

I 2010 gennemførte Herning Kommune i samarbejde med Museum Midtjylland en historisk undersøgelse og registrering af tekstil- og beklædningsindustriens bebyggelsesmiljøer indenfor udpegningsområdet. Dermed er der skabt dokumentation om industriens udvikling.