Mobilitet

1. Gang
   1. Herning Kommune vil arbejde for bedre forhold for gående.
2. Cyklisme
   1. Herning Kommune vil arbejde for at skabe et godt, sikkert, trygt og sammenhængende netværk af cykelstier, så cykelturen oftere bliver et oplagt valg, særligt på de kortere ture.
3. Attraktiv kollektiv transport
   1. Herning Kommune vil arbejde for, at der kan nytænkes funktioner nær stoppesteder og knudepunkter, så ventetiden gøres mere indbydende, oplevelsesrig og tryg.
   2. Herning Kommune vil arbejde for, at den kollektive trafikbetjening er attraktiv.
4. Sikre, attraktive og sunde skoleveje
   1. Herning Kommune vil arbejde for at flere skolebørn ser det som det naturlige valg at cykle eller gå til – og fra skole.
5. Bæredygtig mobilitet i byplanlægningen
   1. I arbejdet med byplanlægning vil Herning Kommune altid indtænke muligheder for bæredygtig mobilitet fra start.
6. Grøn mobilitet i virksomheder
   1. Herning Kommune vil arbejde for at inspirere virksomheder til at sætte skub i en mere grøn mobilitet og dele erfaringer på tværs, så virksomhederne i samarbejde med kommunen og andre aktører kan skabe de bedst mulige og mest bæredygtige transporttilbud til deres medarbejdere.
7. Grøn omstilling af tung transport
   1. Herning Kommune vil, i samarbejde med virksomheder og forsyningsselskaber, arbejde for, at rammerne er på plads til, at transport- og fragtvirksomhederne kan tanke grønt på farten.
8. Veje
   1. De på kortbilag 8 viste statsveje og kommuneveje udpeges som veje af regional betydning i kommuneplanen.
   2. Der reserveres plads til de på kortbilag 8 angivne nye vejstrækninger.
   3. Det skal sikres, at byudviklingen sker så der, så vidt muligt, ikke skal etableres nye vejtilslutninger til det overordnede vejnet.
   4. Vejdirektoratets arealreservationer til nye vejanlæg fremgår af kortbilag 8

Transportsektorens energiforbrug udgør i dag omtrent en tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug – og her står vejtransporten for størstedelen. Det skyldes især, at der kører stadigt flere biler på vejene, der sker en øget godstransport og vi ser ind i en udvikling med en mindre brug af kollektiv transport, cyklisme og gang. Det er ikke kun antallet af biler, der er stigende - det er antallet af kørte kilometer også. Det skyldes blandt andet, at vi bruger bilen hyppigere til ærinder og korte ture. Omtrent 30 % af alle ture, der foretages, er under 3 kilometer. Her ser vi et potentiale i, at flere vælger at gå eller at tage cyklen – og i takt med elcyklens hastige udbredelse, ser vi øgede muligheder for, at flere vælger at tage cyklen over længere afstande, end vi ellers er vant til at se.

I fremtiden skal vi vænne os til i stigende grad, at vores rejser skal ske gennem en kombination af forskellige, bæredygtige transportformer. Derfor vil Herning Kommune arbejde for at fremme løsninger, der gør, at borgere, virksomheder og turister i højere grad vælger at sammensætte en bæredygtig rejse gennem forskellige transportformer (f.eks. gang, cyklisme og kollektiv transport). Det omfatter, at kommunen vil arbejde for, at indretningen af nye byområder samt omdannelsen af eksisterende, skal disponeres på en måde, så kommunens indbyggerne ikke får unødigt store afstande til/fra indkøb, uddannelse eller rekreative områder.

I omstillingen til nye transportformer, ser vi viden som afgørende for at fremme vane- og adfærdsændringer. Derfor vil vi i Herning Kommune sætte os sammen med borgere, virksomheder, lokalråd og andre aktører for på demokratisk vis at afsøge de forskellige retninger, vi kan gå, samt drøfte en fælles vision, for hvordan mobiliteten i Herning Kommune ser ud i en fremtid, hvor Herning Kommunes klimamål er opfyldte.

Herning Kommune har ansvaret for udbygning, vedligeholdelse og trafiksikkerhed på godt 1.960 km kommunale veje med tilhørende stianlæg herunder nationale og regionale cykelruter samt Herning Lufthavn. Staten har ansvaret for statsvejene og jernbanenettet.

Herning Kommune har gennem de seneste årtier gennemgået en markant udvikling i både byudvikling og infrastruktur. For at sikre, at Herning Kommune også i fremtiden kan byde på en effektiv infrastruktur, er der udarbejdet en mobilitetsstrategi. Strategien skaber et solidt fundament for den fremtidige udvikling af den trafikale infrastruktur. Mobilitetsstrategien lægger op til udpegning af trafikale mobilitetspunkter og veje, som forbinder disse. Via udpegningen sikres, at vej- og stinettet for bilister, cyklister og kollektiv trafik udbygges i sammenhæng med den byudvikling, der ønskes. Formålet er at understøtte et attraktivt erhvervs- og handelsliv, bosætning, turisme og fritid. Mobilitetsstrategien fokuserer på behovet for en sikker, effektiv og bæredygtig transport for personer og gods i kommunen.

Sammenhæng til retningslinjer for mobilitet og infrastruktur

Retningslinjer for mobilitet og infrastruktur har til hensigt at sikre en bedre, grønnere og mere effektiv mobilitet i fremtiden.

Ad 1) Gang

Gang er ikke bare en integreret del af hverdagslivet – det er dybt integreret i meget af det liv og den interaktion, som sker mellem borgerne i Herning Kommune. Når vi bevæger os til fods enten i naturen eller i byen, er vi i direkte kontakt med det omgivende fysiske miljø. Denne kontakt giver både kendskab, tilknytning og ejerskab. Gang er en sund og gratis transportform og aktivitet, hvor næsten alle kan være med i større eller mindre udstrækning – men gode forhold for gående er ikke en selvfølge.

Kvaliteten af det omgivende miljø, herunder grønne strøg, natur, muligheder for ophold og trygge omgivelser er blandt de forhold, som har størst betydning for, hvor attraktivt det er at færdes til fods og hvor langt man er villig til at gå. Færdes man i et fodgængervenligt miljø frem for et bil-domineret miljø, viser undersøgelser, at mennesker er villige til at gå 70 % længere. Det skyldes, at vores sanseorganer samler information om omgivelserne, hvilket påvirker vores følelser og dermed vores accepterede gå-distance.

Et øget fokus på gode forhold for gående skal medvirke til at give bedre livskvalitet og være en drivkraft for kommunens ambitioner om øget sundhed, mere social lighed, øget anvendelse af kollektive transportformer, et grønnere klima og et aktivt handelsliv.

Ad 2) Cyklisme

Med cyklen ser kommunen et stort potentiale i, at flere kan bevæge sig aktivt frem for at tage bilen. Uanset om cyklen er drevet af rugbrød eller batteri, rummer den store potentialer for en bedre folkesundhed og en grøn omstilling af mobiliteten i Herning Kommune. Kommunen sig til rådighed for at udbrede viden om og fremme cyklisme som en bæredygtig transportform. Det kan blandt andet ske gennem kampagner, konkurrencer og events, så vi alle i fællesskab kan skabe en udvikling, hvor det bliver en naturlig del af hverdagslivet at anvende cyklen, særligt på de kortere ture.

De nationale og regionale cykelruter, samt cykelfaciliteter på vejene i kommunen fremgår af kortbilag 8 – hovedrutenet for cyklister. Hovedrutenettet har til hensigt at sikre et fremtidigt sammenhængende stinet.

Ad 3) Attraktiv kollektiv transport

Vi ved, at fysiske infrastrukturer og deres omgivelser har betydning for, hvordan området omkring og rejsen med de kollektive transportformer opleves. Det kan være kedeligt at vente på bussen eller toget – men det behøver det slet ikke være. Derfor vil vi gennem eksperimenter undersøge, hvordan vi kan gøre ventetiden sjovere gennem sikre opholds- og legeredskaber med et særligt fokus på børnefamilier, unge og ældre. Kommunen vil desuden, i samarbejde med lokale kunstnere og ildsjæle arbejde for, at kunsten, kulturen og naturen kommer ud at leve på stoppestederne.

Herning Kommune er ansvarlig for vedtagelse af serviceniveau og bestilling af den kollektive trafik i kommunen i form af bybusserne i Herning by og lokale ruter i landområderne. Trafikselskabet Midttrafik i Region Midt er ansvarlig for at udføre den bestilte kørsel. Region Midt er ansvarlig for den regionale bustrafik.

Ad 4) Sikre, attraktive og sunde skoleveje

Trafiksituationen omkring flere af skolerne i Herning Kommune gør, at mange forældre ikke er trygge ved at lade deres børn cykle eller gå til skole. Resultatet bliver ofte, at børnene i stedet bliver kørt til skole af forældrene i bil, hvilket kun øger trafikken yderligere i områder omkring skolerne. Hertil kommer, at nærområderne i stigende grad oplever gener fra trafikken omkring skolernes ringetider. Hvis børn i en tidlig alder lærer at cykle alene eller sammen med en voksen, er der større sandsynlighed for, at de tager de gode vaner med ind i voksenlivet. Cykelturen til og fra skole bidrager desuden positivt til indlæringsevnen og børnenes (og forældrenes) sundhed.

Ad 5) Bæredygtig mobilitet i byplanlægningen

Når boliger og erhverv spredes ud over et større geografisk område, vil efterspørgslen efter transport til de stadigt større afstande stige. Det skyldes, at jo længere der er mellem hjem og destination, jo mere tilbøjelig vil man være til at tage bilen frem for at tage bussen, gå eller cykle. Denne transportefterspørgsel vil Herning Kommune så vidt muligt forebygge ved at planlægge for en by, der vokser opad frem for udad og hvor funktioner samtænkes, de steder, hvor det giver mening. Her ser vi potentialer i, at jernbanen og øvrige kollektive transportformer med fordel kan indarbejdes som grundlag for kommende byudvikling efter nærbaneprincippet, som det er fastlagt i Mobilitetsstrategien.

Ad 6) Grøn mobilitet i virksomheder

Herning Kommune har mange store, veldrevne virksomheder, der sikrer arbejdspladser og vækst i kommunen. Samtidigt er det virksomheder, der hver dag påtager sig et samfundsansvar for at reducere CO2-udledningen på tværs af sektorer. Men mangel på transportmuligheder, eksempelvis for lærlinge, kan være en hæmsko for virksomhederne evne til at tiltrække fremtidens kvalificerede arbejdskraft. Samtidigt kan fyldte parkeringspladser være til gene for medarbejderne og besøgende, ligesom virksomhederne har omkostninger til parkering.

Bevæggrundene for virksomhederne i forhold til at gentænke mobilitet kan være mange. Dette omfatter bl.a. hensyn til virksomhedens CO2-udledning, medarbejdernes arbejdsglæde og sundhed, en øget produktivitet og færre sygedage. Som udgangspunkt vil tilgangen til mobilitetstiltag på virksomheder være baseret på (1) at undgå alene-transport til og fra arbejde og i arbejdstiden, så parkeringspladserne udnyttes bedst muligt (2) at ændre valg af transportform og (3) at understøtte brugen af mere grønne og energieffektive transportmidler. Mobilitetstiltag kan også være fysiske tiltag såsom bedre cykelparkering, mulighed for delecykler, kommunikation, facilitering af interne samkørsels-klubber mellem medarbejdere samt udarbejdelse og udbredelse af information om virksomhedernes retningslinjer inden for mobilitet.

Ad 7) Grøn omstilling af tung transport

Herning er et knudepunkt for godstransport til og fra hele landet. Der er et stort potentiale i at gøre transporten med tung transport mere grøn. Omstillingen af den tunge transport kræver et mix af forskellige, grønne teknologier med tilhørende infrastruktur.

Ad 8) Veje

Byudviklingsformål med konsekvenser for det overordnede statslige vejnet drøftes med Vejdirektoratet forud for konkrete plantiltag. Derudover udarbejdes der miljøkonsekvensrapporter for større kommunale vejprojekter.

På kortbilag 8 er vist nye vejstrækninger med arealreservationer. Det er fremtidige vejprojekter, hvor det forventes, at der skal inddrages nyt areal, for eksempel landbrugsjord, for at kunne realisere vejanlægget på baggrund af trafikale behov helt eller delvist inden for kommuneplanens 12-årige gyldighedsperiode.

Udover de på kortbilag 8 viste nye vejstrækninger, vil Herning Kommune i planperioden drøfte mulighederne for specielt et vejprojekt, som berører statsvejnettet, med Vejdirektoratet. Det drejer sig om vestvendte ramper til Messevejen ved Lind. En senere konkret bestemmelse i kommuneplanen om arealreservationer til vejprojekterne forudsætter, at kommunens vejplaner bliver afklaret med den statslige vejmyndighed.

Et led i den bæredygtige omstilling er etableringen af et tæt dækkende net af el-ladestandere. Det forventes derfor at netværket udbygges på kommunens parkeringsarealer over de næste år.

Med udviklingen af Herning bymidte, blandt andet omkring Herning+, er der behov for at sikre fortsat sammenhæng i cityringens placering. Cityringen skal fungere som fordelingsvej for den parkeringssøgende trafik med lokalveje ind til parkeringsområderne ved midtbyen. Cityringen flyttes derfor ud på eksisterende større veje, som alle er bedre egnet til den pågældende trafikmængde og -type. Ved at fokusere parkeringstrafikken mere strategisk, forventes det at der bliver mindre parkerings-søgende trafik i og på tværs af midtbyen.

For at få lavet en sammenhængende krydsløsning på tværs af Ringkøbingvej i Snejbjerg, forskydes den sydlige linjeføring fra Kæret hen til Langvadbjergvej. Begrundelsen for et forslag til en ændret krydsløsning er, at et skævt kryds vil skabe dårlig fremkommelighed og potentielt trafikfarlige situationer. Situationen er specielt farlig når man kommer nordfra og skal mod syd. Her skal man først skal ud på hovedgaden i modsatte vognbane og dernæst til højre med det samme i et nyt kryds. Alt efter trafikmængder på hovedgaden, kan det afstedkomme, at man tager unødige risici for at komme over. Det er en krævende og risikofyldt manøvre for lastbiler og busser. Skal det gøres trafiksikkert vil det kræve to lyskryds tæt på hinanden, hvilket vil gå ud over fremkommeligheden. Ændringen til et ligebenet kryds understøtter, at vejforbindelsen er tænkt som en ringvejslignende forbindelse mellem Snejbjerg, Gødstrup og Herning