Byudvikling

Herning Kommune vil give mulighed for variation og diversitet i vores boligudlæg, så der er en bolig til enhver smag og familiesammensætning. Vi skal fortsætte med at udvikle vores byer og lokalsamfund med respekt for de oprindelige strukturer og understøtte det eksisterende bymønster. Gennem partnerskaber og samarbejde skal vi sikre et højt arkitektonisk niveau som gerne må være nytænkende og ambitiøst.

Nye byudviklingsområder skal sikre et bredt boligudbud, styrke forbindelserne til rekreative og oplevelsesmæssige kvaliteter i nærområdet og bringe noget nyt til de omkringliggende områder.

Kommuneplanen udlægger areal svarende til det forventede behov for kommuneplanens 12-årige periode og viser hvor den fremadrettede byudvikling bliver placeret, særligt for boliger og erhverv. Kommuneplanen sikrer, at byvæksten sker inde fra byerne, så der altid er sammenhæng mellem eksisterende og nye byområder (grønne områder kan være en del af byvæksten).

Samtidig sørger Herning Kommune for at planlægge byer og lokalsamfunds udvikling på grundlag af langsigtede planperspektiver, så der tages hensyn til væsentlige og langsigtede interesser både for lokalsamfundet og i det åbne land.

Vores byer og lokalsamfund skal udformes, så de inviterer til ophold og liv i gaderne. Det enkelte lokalsamfund skal have mødesteder, hvor det er rart at opholde sig og hvor nye fællesskaber kan opstå.

Forhold i fastlæggelse af arealer til byudvikling

  1. I beregning af arealbehov til boliger skal det tilstræbes ikke at bruge mere areal til nybyggeri end 1 ha pr. 7 boliger. Tilsvarende bør det lægges til grund for beregning af erhvervsareal og offentlig service, at arealbehovet højst bliver 1 ha pr. 3.000 m2 etageareal. Herudover kan der udlægges areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav
  2. Bebyggelsesprocenten i udlagte områder til offentligt byggeri o.l. skal være mindst 40 %, når offentligt tilgængelige grønne områder o.l. ikke medregnes
  3. Bebyggelsesprocenten i udlagte erhvervsområder skal være mindst 40 %, eller det samlede rumfang af bygninger skal være mindst 2 m3 pr. m² grundareal

Undgåelse af gener i udviklingsområdet

  1. Nye boligområder skal placeres uden risiko for utilfredsstillende støj og luftforurening fra trafikanlæg, virksomheder, forsvarets skyde- og øvelsesområder o.l.
  2. Nye boligområder skal placeres i forhold til landbrugsvirksomheder, så støj- og lugtgener undgås
  3. Nye områder til offentlig virksomhed, der er følsom over for forurening, skal placeres i sådan afstand fra landbrugsvirksomhed, at støj- og lugtgener undgås
  4. Nye boligområder og områder til offentlig virksomhed, der er følsom over for forurening, kan kun under særlige omstændigheder placeres på forurenede arealer
  5. Nye områder til offentlig virksomhed skal placeres uden risiko for utilfredsstillende støj fra forsvarets skyde- og øvelsesområder
  6. Nye erhvervsområder skal placeres, så der ikke er risiko for uacceptabel støj og luftforurening eller øget trafikbelastning i boligområder og andre forureningsfølsomme områder

Trafikale forhold

  1. Byudvikling skal ske, så yderligere lokal trafik på tværs af det overordnede vejnet så vidt muligt undgås
  2. Byvækst skal tilrettelægges, så områder med gode kollektive trafikforbindelser udnyttes intensivt og før områder med mindre gode trafikforbindelser
  3. Fra veje af regional betydning skal der sikres gode vejforbindelser til de enkelte byområder.
  4. Nye erhvervsområder skal placeres, så der er god mulighed for godstransport ad vej og bane og gode muligheder for kollektiv persontrafik og sikker cykeltrafik

Tekniske hensyn

  1. Ved fastlæggelse af byudviklingsområder og ved bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer nærmere end 200 m fra etablerede transmissions- og fordelingsledninger for naturgas tages hensyn til områdeklasseregler fastsat af arbejdstilsynet
  2. Vindmøller, bygninger eller andre høje anlæg kan påvirke Forsvarsministeriets radarovervågning samt radio- og telekommunikation m.v. og skal placeres under hensyntagen hertil.

Landsbyer og levende bymidter

  1. Ved udarbejdelse af strategier og planer, der berører de lokale bysamfund, skal borgere søges inddraget i processen
  2. Strategier og planer for landdistrikterne bør så vidt muligt tage udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, der går på tværs af kommunens forvaltninger
  3. Der skal ved udarbejdelse af planer og strategier tages udgangspunkt i de stedlige kvaliteter og udfordringer

Planloven

  • 11a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for:

1) udlægning af arealer til byzoner, jf. stk. 6-13, og sommerhusområder,

2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, herunder almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v., erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v.,

9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder,

23) udviklingen af landsbyer,

25) udviklingen af bymidter

Herning Kommune er i gang med flere byudviklingsprojekter, som i de kommende år vil stå færdige. I projekterne er der fokus på at skabe nye og spændende bydele, der kan tilbyde andre typer af boliger end de omkringliggende byområder. De nye boligtyper skal være med til at tiltrække og fastholde flere familietyper og borgere.

Særligt fem områder i Herning Kommune vil i de kommende år gennemgå en større byudvikling:

  • Byudvikling af Herning+
  • Byudvikling af Gødstrup
  • Byudvikling af Tingvejsområdet
  • Byudvikling af Holing Sø
  • Byudvikling af Tangsøparken

Etableringen af DNV ved Gødstrup giver mulighed for at skabe en ny bydel ved Gødstrup, der på sigt bliver en ny forstad til Herning. Den gamle sygehusgrund centralt i Herning er i gang med at blive omdannet til en ny bydel, Herning+. Denne bydel skal fungere i samspil med de andre bydele i Herning og tilbyde andre boligformer end dem der allerede er i byen. Ligeledes skal den nye forstad Gødstrup også tilbyde nogle andre boligtyper.

Området ved Tingvej skal også igennem en større forandring. Mange af virksomhederne i området skal flytte ud for blandt andet at gøre plads til boliger. Bydelen skal både byde på blandede boligtyper af forskellige størrelser og former, samt skabe plads til nye virksomheder.

Holing Sø projektet er et eksempel på byudvikling i samspil med eksisterende naturinteresser. Omdannelsen tager udgangspunkt i de kendte beskyttede naturtyper og det eksisterende dyreliv, og hvor der kan findes plads til boliger, men også sikres offentlig adgang til naturen og forbindelsen ud i den blå-grønne ring om Herning.

Området ved Tangsøparken/Fastrupdalen i Hammerum er ligeledes i gang med en større omdannelse til erhverv langs med motorvejen samt boliger, institution og rekreativt område i direkte tilknytning til den eksisterende by. Byudviklingen vil på sigt binde Hammerum sammen på tværs af jernbanen og sikre attraktive arealer til erhvervsudvikling med synlighed fra motorvejen.

I byudviklingsprojekter i Herning Kommune vil der blive taget højde for og handlet efter de ovenstående retningslinjer. Det gøres for at sikre gode byområder uden gener fra støj, lugt og lignede. Derudover skal det sikre gode trafikale forhold og grundstørrelser, som området attraktivt til bosætning. Det kan for eksempel være ved at tilbyde variation i boligtype eller grundstørrelse, der giver plads til mangfoldighed og mulighed for at nye fællesskaber kan opstå.

 

For at sikre en helhedsorienteret byudvikling i Herning Kommune, bliver der i kommuneplanen udpeget arealer til fremtidigt bolig- og erhvervsformål. Arealet er svarende til det forventede behov for bolig- og erhvervsbyggeri i Kommuneplanens 12-årige periode.    

I denne kommuneplan udlægges der ikke nogen nye arealer ud til sommerhusformål, da der ikke anses at være et behov herfor.  

Kortbilag 1 viser Herning Kommunes udlægning af arealer til forskellige formål.

Arealopgørelse og forventet behov for Herning Kommuneplan 2025-2036

I de seneste 5 år er der i gennemsnit blevet bygget 470 boliger om året. Særligt årene 2019-2022 trækker gennemsnittet op med mere end 500 nye boliger om året, i 2023 er der bygget under 300 nye boliger. For at se på boligbehovet fri af konjunkturer og andre påvirkninger af boligmarkedet er derfor kigget på et gennemsnit over de sidste 12 år. Fra 2012-2023 er opført 4.343 nye boliger i Herning Kommune, hvilket giver et gennemsnit på ca. 360 boliger om året.

Det forventes, at der vil være en øget efterspørgsel efter boliger i tilknytning til Det Nye Regions Hospital i Vest (DNV) i Gødstrup, samt omdannelsen af Herning+ til blandt andet boligformål. I estimeringen af boligbehovet for de næste 12 år antages det derfor, at der er behov for 388 nye boliger om året i Herning Kommune - 4.656 boliger til 12 år.

 

Med forslag til Herning Kommuneplan 2025-2036 nedjusteres det forventede boligbehov for enkelte byer og lokalsamfund, og flere rammelagte områder udgår eller reduceres i forhold til Herning Kommuneplan 2021-2032. Særligt tilretning af rammeudlæg ved Gødstrup, hvor der udlægges areal til offentlige formål, fremgår af nedjusteringerne. I alt reduceres de rammelagte arealer til boligformål med ca. 23 ha, svarende til ca. 173 boliger.

Samtidig giver et øget fokus på fremtidig fortætning og genanvendelse af allerede udlagte arealer et mere forsigtigt rammeudlæg end tidligere. I alt udlægges ca. 35 ha nyt areal til boligformål, svarende til ca. 350 boliger.

Restrummeligheden for de enkelte byer og lokalsamfund fremgår af boligforsyningsplanen, der sammen med befolkningsprognosen ajourføres årligt.

Det samlede antal boliger i kommuneplanen forventes derfor at stemme overens med det forventede behov for boligudvikling.

Antal boliger bygget de seneste 5 år

År

Antal boliger

2019

512

2020

521

2021

452

2022

594

2023

279

Antal boliger i alt

2.358

Antal boliger bygget per år

471

Arealopgørelse og forventet behov for Herning Kommuneplan 2025-2036

De sidste 5 års erhvervsbyggerier viser, at der i gennemsnit er behov for lidt over 15 ha erhvervsjord om året – ca. 180 ha for 12 år. Der er dog stor forskel på hvor attraktive erhvervsarealer er, alt efter beliggenheden. I en erhvervsanalyse gennemført i 2020 vurderes det, at Aulum, Sunds, Vildbjerg og Herning (Herning NØ, HI-Park, Herning Syd og Gødstrup) er attraktive områder for nyt erhverv.

De områder, som ikke umiddelbart er attraktive for en ny virksomhedsetablering, er nødvendige at fastholde for at give de eksisterende virksomheder mulighed for at kunne udvide og udvikle sig. Det er dog usandsynligt, at disse områder vil blive anvendt til placering af nye virksomheder, og de er derfor ikke inkluderet i opgørelsen over den samlede rummelighed af erhvervsjord i Herning Kommuneplan 2025-2036.  

Det samlede attraktive erhvervsareal i Herning Kommune er i 2020 opgjort til 345,3 ha. Størstedelen af dette areal er lokalplanlagt. Det er dog ikke alt, som er byggemodnet, da det skal tilpasses den enkelte virksomhed og deres behov.

Herning Kommune vurderer, at der stadig er behov for udlæg af enkelte nye arealer med forslag til Herning Kommuneplan 2025-2036. Dette er for at sikre, at der udlægges de nødvendige arealer til transport- og logistikvirksomheder samt recycling virksomheder, som kan medvirke til den grønne omstilling.

I forbindelse med Forslag til Herning Kommuneplan 2025-2036 vurderes, at der er mulighed for at udlægge ca. 62,5 ha nyt erhvervsareal, hvilket svarer til det gennemsnitlige salg, der har været af kommunal erhvervsjord over den sidste femårige periode. Dermed stiger det samlede arealudlæg til erhvervsjord ikke i forhold til den gældende kommuneplan 2021-2032. 

I alt udlægges ca. 40 ha nyt erhvervsareal med Forslag til Herning Kommuneplan 2025-2036, samtidig reduceres det gældende udlæg med ca. 13,5 ha. En andel af de nye udlæg er udvidelser af eksisterende virksomheder samt ajourføringer til lokalplanlagte arealer. Der udlægges nyt erhvervsareal ved Dronningens Boulevard, syd for Snejbjerg. Derudover flyttes det rammelagte areal i Aulum tættere på det nye udlæg til service-erhverv og tilhørende rampeanlæg ved motorvejen.

Herning Kommune har to byer med et indbyggertal på mellem 4.000-20.000 indbyggere, der er omfattet af planlovskravet for strategisk planlægning for levende bymidter.

Sunds

Den strategiske planlægning for en levende bymidte i Sunds tager afsæt i Centerbyplan for Sunds fra 2014. Centerbyplanen blev udarbejdet under visionen ”Sunds skal styrkes og udvikles til at være en stærk bosætningsby for alle”.

På baggrund af centerbyplanen blev der udarbejdet områdefornyelse i Sunds i 2014-2019. Områdefornyelsen havde flere indsatsområder, bl.a. hovedgaden og en bypark ved søen i forlængelse af hovedgaden. Formålet var at styrke hovedgaden som byens rygrad med fokus på sammenhængen til søen som en integreret del af bylivet. Med etablering af omfartsvejen omkring Sunds, blev der mulighed for at skabe et trygt og smukt bymiljø med indkøbsmuligheder, mødesteder og trafiksikkerhed.

Flere af byens offentlige funktioner ligger desuden omkring hovedgaden, f.eks. biblioteket, torvet, byparken og kirken. Sunds Kirke er udpeget som kulturmiljø og er beliggende i den nordlige del af bymidten, ud til hovedgaden og umiddelbart overfor Sunds sø og byparken. Afgrænsning af bymidten vil i forhold til den strategiske planlægning således ikke følge detailhandelsstrukturen, men nærmere defineres ud fra kendte mødesteder, herunder området ved Sunds Sø og kirken.

I forlængelse af områdefornyelsen er der arbejdet yderligere med at styrke bymiljøet og hovedgaden i form af forskønnelse af byens lille torv samt plantning af vejtræer.

Med både centerbyplanen og områdefornyelsen er der arbejdet med omfattende borgerinddragelse og lokal forankring.

Der er gennem de seneste ca. 25 år udarbejdet flere lokalplaner for centerområde, erhverv, bolig og offentlige funktioner i bymidten i Sunds, som bl.a. understøtter en sammenhængende bymæssig bebyggelse samt sikrer, at Sunds bymidte får en bymæssig karakter og et grønt udtryk.

Vildbjerg

Den strategiske planlægning for en levende bymidte i Vildbjerg tager afsæt i Centerbyplan for Vildbjerg fra 2015. Centerbyplanen blev udarbejdet under visionen ”Vildbjerg – en by i bevægelse”.

På baggrund af centerbyplanen er der en områdefornyelse i Vildbjerg i gang for 2024-2027, hvor temaerne er fællesskaber og sammenhængskraft og levende bymidte. Områdefornyelsen er en del af den statslige pulje til forskønnelse af bymidter for byer på 4.000-20.000 indbyggere.

Områdefornyelsen har flere indsatsområder, bl.a. det centrale kirketorv og Bredgade og Søndergade (hovedgaden). Formålet er at forny Kirketorvet og styrke Vildbjergs centrale handelsgade som en integreret del af bylivet. Områdefornyelsen har fokus på mødesteder for det planlagte og det uplanlagte møde mellem borgerne og byens besøgende.

Flere af byens offentlige funktioner ligger desuden omkring bymidten, f.eks. biblioteket, torvet, detailhandel, kirken og stationen. Vildbjerg Kirke er udpeget som kulturmiljø og er beliggende i den nordlige del af bymidten, ud til hovedgaden og ud til det centrale bytorv, Kirketorvet.

Med både centerbyplanen og områdefornyelsen arbejdes der med borgerinddragelse og lokal forankring.

Der er gennem de seneste ca. 25 år udarbejdet flere lokalplaner for centerområde, erhverv, bolig og offentlige funktioner i bymidten i Vildbjerg, som bl.a. understøtter en sammenhængende bymæssig bebyggelse samt sikrer, at Vildbjergs bymidte får en bymæssig karakter.

Herning Kommune vil i fællesskab med landsbyerne arbejde for, at de større og mindre lokalsamfund i kommunen fortsat skal styrkes og være livskraftige alternativer til at bosætte sig i Herning by og give væsentlige bidrag til mangfoldigheden i kommunen. Der skal være spændende og varierede muligheder for både bosætning og erhverv og vi skal understøtte mulighederne for udflugtsmål for både kommunens egne borgere og besøgende. Der skal ved udarbejdelse af planer og strategier tages udgangspunkt i de stedlige kvaliteter og udfordringer ud fra en helhedsorienteret tilgang.

I Herning Kommune bor omkring en fjerdedel af kommunens samlede indbyggere i landdistrikterne. Det skal i denne sammenhæng forstås som lokalsamfund med op til ca. 1000 indbyggere og de tilhørende landdistrikter. I Herning Kommune har vi 27 landsbyer. Landsbyerne har forskellige styrker og potentialer, der knytter sig til blandt andet samlings- og aktivitetssteder i byen, adgang til naturoplevelser, kulturmiljøer og, ikke mindst, det aktive liv og lokale ressourcer.

Der er flere afsnit i kommuneplanen, der understøtter udviklingen af kommunens landsbyer og landdistrikter. Der er fokus på at sikre adgang til bynære rekreative arealer og naturområder og afsnit som kulturmiljø, turisme, fritidsformål samt idræt og fritid indeholder alle indsatser, der fremmer mulighederne i både byer og landdistrikter.

Udviklingen af landsbyer i Herning Kommune

Herning Kommune arbejder løbende for at udvikle levedygtige lokalsamfund, og vi arbejder med nedenstående fokuspunkter:

  • at understøtte de enkelte landsbyers særlige kvaliteter og ressourcer i planlægningen og udviklingen i landsbyen. Fordi vores byer og lokalsamfund er forskellige, betyder det også at indsatser vil være forskellige. Der skal således tages udgangspunkt i de eksisterende kvaliteter og ressourcer. Herved er indsatsen målrettet den enkelte landsby. Det betyder ligeledes at vi gør forskel.
  • at bakke op om det gode initiativ i landsbyerne. Landsbyerne i Herning Kommune består af handlekraftige fællesskaber, og vi ønsker at understøtte dette og gribe initiativerne, hvor dette er muligt.
  • at understøtte og inspirere til netværk og fællesskab på tværs af landsbyerne.

I Herning Kommune arbejdes der strategisk og helhedsorienteret med planlægning og udvikling af vores landsbyer og landdistriktsudvikling. Vi ønsker at fremme en målrettet og differentieret udvikling af landsbyerne, der dels tager udgangspunkt i de stedlige potentialer i landsbyen, men også ser landsbyen som en del af en større sammenhæng.

Med afsæt i de enkelte landsbyer vil vi have fokus på at bringe de omkringliggende ressourcer i spil for derigennem at skabe grundlaget for en sammenhængende udvikling, der løfter vores lokalsamfund. Det kan være at komme tættere på naturen, eller at understøtte fællesskaber på tværs.

Forvaltningen danner løbende overblik over, hvor der er henholdsvis naturmæssige samt kulturmæssige kvaliteter i Herning Kommune. Således er kommunen opmærksomme på, hvilken kontekst landsbyerne er en del af.  Landsbyerne har derudover udfyldt spørgeskemaer, der giver oplysninger om landsbyernes kvaliteter, mødesteder, positive særkender samt udfordringer.

Et eksempel er Ålandet, der dækker et område for Skjern Å og opland i den sydlige del af Herning Kommune. Projektet bygger på en vision, der er blevet til på initiativ af landsbyer i Herning Kommune. Den overordnede vision sigter mod at sætte Ålandet på danmarkskortet og give adgang til og aktivere den næsten 100 km lange naturlige blå/grønne infrastruktur langs Skjern Å for den brede offentlighed, udefrakommende turister og de mange mennesker der bor i lokalområderne.

Dialog og samarbejde

Forvaltningen og politikerne er løbende i dialog med landsbyerne. Denne dialog sker blandt andet gennem landsbykontaktudvalget og landsbymøder, her er der dialog mellem repræsentanter fra landsbyer og politikere angående de potentialer og udfordringer landsbyerne oplever.

Landsbykontaktudvalget mødes fire gange årligt. Her mødes repræsentanter fra landsbyerne, forvaltningen og politikere til dialog og inspiration om landsbyerne og deres udvikling. Landsbykontaktudvalget skal således sikre dialog på tværs, erfaringsudveksling og netværk mellem landsbyerne samt fungere som ideforum.

Herning Kommune samarbejder derudover med landsbyerne og repræsentanter herfra blandt andet gennem landsbymøder med den enkelte landsby (landsbyudviklingssamtaler, LUS) og lignende for at sikre dialog med landsbyerne.

I Herning Kommune arbejder vi på tværs for at løfte landsbyernes udvikling og sikre udviklingen af levedygtige landsbyer. Der arbejdes på tværs af fagområder for at sikre en fremadrettet positiv udvikling af Herning Kommunes landsbyer. Der arbejdes blandt andet med kommunikation, grundsalg, naturudvikling, kulturformidling.

Et emne, som har stor bevågenhed for landsbyerne og Herning Kommune er bosætning i landsbyerne. Der undersøges for alternative boformer og hvorvidt vi sikrer, at der fortsat er attraktive boligtilbud i landsbyerne. Et eksempel er, at der er igangsat undersøgelser af, hvordan der kan tilbydes udstykninger og grunde i landsbyerne, som passer til landsbyernes specifikke kvaliteter og udfordringer.

Der uddeles ligeledes midler fra landdistriktspuljen til projekter i landsbyerne. Landsbyerne søger på eget initiativ til et projekt, der har betydning for deres by, og via landsbykontaktudvalget bliver disse midler fordelt til forskellige projekter rundt i landsbyerne. derudover er der gennem andre puljer i kommunen mulighed for at søge tilskud til blandt andet forskønnelsesprojekter og udvikling af de grønne områder i kommunens byer. 

Herning Kommune arbejder ligeledes for, at kultur- og fritidstilbud er en integreret del af landsbyernes lokalsamfund, der understøtter fællesskaber og et attraktivt lokalsamfund. Dette er blandt andet ved hjælp af kulturtraileren i kulturugen, støtte til fritidstilbud og andre tiltag, der fremmer kultur- og fritidsliv.

Flere af landsbyerne i Herning Kommune organiserer sig i fællesskaber, som tager udgangspunkt i fælles interesser og potentialer, ligesom der tages initiativ til konkrete fælles projekter. Det vil vi gerne understøtte og arbejde for at udbrede. Samarbejde gør stærk. Det gælder både i det enkelte bysamfund, flere landsbyer imellem og i større geografiske områder med både landsbyer og centerby.