Grønt Danmarkskort (natur)

1. Udpegningerne til Grønt Danmarkskort fremgår af kortbilag 2.
2. Inden for Grønt Danmarkskort skal naturnetværket søges udviklet.
3. Eksisterende naturområder i Grønt Danmarkskort skal søges bevaret og om muligt udvides som levesteder for vilde dyr og planter så naturens sammenhænge bevares og så naturens egen dynamik sikres.
4. Anlæg og aktiviteter, der splitter naturarealer inden for Grønt Danmarkskort, skal så vidt muligt undgås og hvis dette ikke kan lade sig gøre, søges afværget for eksempel ved etablering af faunapassager eller kompenseres på anden måde.
5. Naturindsatsen indenfor Grønt Danmarkskort skal prioriteres højt i følgende områder:
   1. Natura 2000-områderne, samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne.
   2. Naturområder og nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eller til eksisterende værdifulde naturområder.
   3. På Forsvarsministeriets arealer vil Grønt Danmarkskort ikke medføre nye restriktioner for Forsvarsministeriets eksisterende aktiviteter i nationalt eller internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der er omfattet af Grønt Danmarkskort.

Retningslinjer for naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Internationalt beskyttede arter dækker både over arter på EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektivet. 

Internationale naturbeskyttelsesområder

De internationale naturbeskyttelsesområder skal beskyttes og videreudvikles, så de arter og naturtyper, som er grundlag for udpegningen, aktivt søges sikret eller genoprettet til en gunstig bevaringsstatus.

Retningslinjer

1. Indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder, der fremgår af kortbilag 2, må der ikke udlægges nye arealer til byzone, sommerhusområde, råstofindvinding, større veje, andre tekniske anlæg og lignende eller ske væsentlige udvidelse af eksisterende anlæg, veje og lignende.
2. Områderne skal friholdes for aktiviteter og anlæg mv. som kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arterne eller kan medføre forstyrrelse, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Det gælder også for aktiviteter og anlæg uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.
3. Der må ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for eller gives tilladelse, dispensation eller godkendelse til byggeri, anlæg eller aktiviteter i og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser af de naturtyper og/eller arter, som områderne er udpeget for eller hvis det kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for samme.
4. For Ramsarområder gælder at tilladelser, dispensationer eller godkendelser skal administreres så myndighederne fremmer beskyttelsen af områderne. Uanset ovennævnte kan der planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.

De særlige værdifulde naturområder skal bevares, og hvor det er muligt, søges udvidet. Områdernes særlige naturværdier skal beskyttes, forbedres og videreudvikles. Levesteder for ansvarsarter skal så vidt muligt sikres, så levedygtige bestande af de pågældende arter opretholdes eller udvides. Ammoniakfølsomme skove bevares som næringsfattige miljøer med deres variation af næringsfølsomme arter.

Retningslinjer

1. Inden for naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser gives kun dispensation eller tilladelse til projekter og planer, som understøtter naturgrundlaget eller som ikke forringer områdets biologiske værdi og eventuelt tilgodeser naturinteresserne. Denne retningslinje kan kun fraviges, hvis der er tale om væsentlige hensyn til fælles samfundsmæssige anliggender. Retningslinjen er ikke til hinder for anlæggelse af rekreative faciliteter eller fortsat forstmæssig, militær drift og anden lovlig drift.
2. I ammoniakfølsomme skove kan der ikke tillades næringsbelastninger, som forringer skovenes naturkvalitet.
3. Ved projekter og planer skal der stilles vilkår, der sikrer overlevelse og fortsat udbredelse af de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen som naturområde med særlig naturbeskyttelsesinteresse.

Potentielle naturområder skal søges udviklet så de understøtter områdets natur, øger arealet med natur, sikrer bestande af vilde dyr og planter og/eller bidrager til at tilbageholde næringsstoffer, drivhusgasser, og/eller vand samt eventuel styrker de rekreative interesser.

Retningslinjer

1. Arealer udpeget som potentiel natur skal så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder, trædesten eller etablere sammenhænge mellem eksisterende naturområder.
2. Erstatningsnatur skal prioriteres udlagt i de potentielle naturområder i Grønt Danmarkskort (anden prioritet i sammenhæng med anden eksisterende natur).
3. Naturkvaliteten kan øges for eksempel gennem ekstensivering af driften, mere miljøvenlig drift, etablering af småbiotoper, naturlig udvikling (succession) eller ved naturgenopretningsprojekter.

I de økologiske forbindelser skal spredningsmulighederne for de vilde dyr og planter søges bevaret og/eller styrket og kvaliteten af områderne forbedret.

Retningslinjer

1. De økologiske forbindelser skal så vidt muligt friholdes fra byudvikling og tekniske anlæg. Denne retningslinje kan fraviges, hvis der er tale om væsentlige hensyn til fælles samfundsmæssige anliggender, herunder etablering af regnvandsbassiner og rekreative faciliteter.
2. Anlæggelse af byggeri, veje, jernbaner eller lignende, der vil afskære en økologisk forbindelse, skal indrettes så hensynet til en mere sammenhængende natur sikres, alternativt skal der ud fra en konkret vurdering søges at etablere faunapassage.
3. Anlæg og aktiviteter der splitter naturarealer og/eller i væsentlig grad forringer spredningsmulighederne for de vilde dyr og planter skal søges afværget for eksempel ved etablering af faunapassager eller kompenseres på anden måde.
4. Økologiske forbindelser inden for byzone skal styrke byernes rekreative og naturlige miljøer og som udgangspunkt friholdes som naturområde og rekreativ forbindelse ud til det omkringliggende åbne land eller som værdifuldt trædesten/åndehul.
5. I forbindelse med planlægning indenfor de økologiske forbindelser skal spredningsmulighederne for områdets dyre- og planteliv søges opretholdt og styrket.
6. Indenfor de økologiske forbindelser må en ændret anvendelse af arealerne ikke i væsentlig grad forringe spredningsmulighederne for de vilde dyr og planter. Vil et projekt have denne virkning, skal der stilles krav om afhjælpende tiltag, som sikrer hensynet til den sammenhængende natur.

De potentielle økologiske forbindelser skal bidrage til bedre sammenhænge mellem de eksisterende naturområder. De kan yderligere styrke den eksisterende natur, miljøet eller bidrage til håndtering af klimaudfordringer.

Retningslinjer

1. Inden for potentielle økologiske forbindelser skal ændringer i arealanvendelsen eller byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende søges indrettes så det ikke hindrer, at der på et tidspunkt kan skabes en økologisk forbindelse eller områderne kan fungere som trædesten.
2. De steder, hvor spærringer i form af veje, jernbaner eller lignende bryder væsentlige natursammenhænge, skal der på sigt skabes forbedret faunapassage.

Ikke alle naturområder i kommunen indgår i Grønt Danmarkskort. For eksempel er ikke alle §3-beskyttede arealer, fredede områder eller skovområder en del af Grønt Danmarkskort. Kommunen vil for de beskyttede områder, der ikke indgår i Grønt Danmarkskort, arbejde for at bevare en god biologisk kvalitet af områderne. Der gives kun i særlige tilfælde tilladelse til tilstandsændringer, som ikke understøtter naturgrundlaget.

Ved udpegningen af Grønt Danmarkskort skal kommunerne benytte de nationale kriterier som fremgår af planloven. Alle Natura-2000 områder på land skal indgå i Grønt Danmarkskort. Derudover skal nedenstående nationale kriterier i prioriteret rækkefølge ligge til grund for de øvrige udpegninger:

1. Områder med særlige naturbeskyttelsesområder uden for Natura-2000 områderne
2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura-2000 områder
3. Naturområder, som bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation

Udpegningerne, der samlet udgør Grønt Danmarkskort, er sammenholdt og suppleret med oplysninger fra de digitale naturkort.

Kommunerne skal udpege på kort og fastlægge retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne som udgøres af kategorierne:

• Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
• Økologiske forbindelser (spredningsveje)
• Potentielle naturområder
• Potentielle økologiske forbindelser (potentielle spredningsveje)

I Herning Kommune er Natur med særlige naturbeskyttelsesinteresser en delmængde af de Økologiske forbindelser. Tilsvarende er Potentiel natur en delmængde af de Potentielle økologiske forbindelser.

Grønt Danmarkskort blev første gang implementeret i Herning Kommuneplan 2021-2032. Ved udarbejdelsen blev der taget udgangspunkt i kommunens hidtidige planlægning for naturinteresser, som blev sammenholdt og suppleret med tilgængelig viden om naturen, anbefalinger fra det lokale naturråd, drøftelser med nabokommuner samt de nationale kriterier for udpegningen.

Grønt Danmarkskort er ved denne kommuneplan-revision opdateret ved brug af ny tilgængelig viden om naturværdier i kommunen. Der er også udpeget §3-beskyttede vandløb og deres omkringliggende naturområder, som var oversete ved første udgave af Grønt Danmarkskort. Potentiel natur og potentiel økologisk forbindelse er blandt andet udpeget på grundlag af lavbundsarealer. Med udgangspunkt af den opdaterede landsdækkende kortlægning af kulstofrige lavbundarealer (tekstur 2022), er der med denne revision derfor del flere områder.  

Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, fx til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.

Grønt Danmarkskort hindrer ikke eksisterende landbrugsmæssig drift og anden lovlig anvendelse eller andre eksisterende aktiviteter såsom jagt og færdsel. Som det fremgår af  Miljøstyrelsens vejledning for Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser, er der lagt vægt på, at udpegninger i Grønt Danmarkskort heller ikke på sigt kan give lodsejerne begrænsninger i forhold til at udnytte mulighederne for landbrugsejendomme, for eksempel udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse. Med undtagelse af områder, hvor pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur tager afsæt i lovgivning, er det tanken, at Grønt Danmarkskort overvejende skal udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne. Grønt Danmarkskort giver således ikke som udgangspunkt anledning til yderligere restriktioner end den nuværende lovgivning og praksis for naturbeskyttelsesinteresserne.  

For statens (Forsvaret og Naturstyrelsen) arealer vil udpegninger som naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser ikke medføre nye restriktioner for eksisterende aktiviteter i nationalt eller internationalt beskyttede naturområder. 

Naturen i Herning Kommune er varieret med forskellige naturtyper og mange arter - det er en værdifuld ressource for borgere, erhverv og foreningsliv.

Der ligger 7 Natura 2000-områder helt eller delvist inden for Kommunen.

Igennem kommunen løber de tre store vandløb Karup Å, Storå og Skjern Å, der danner hovedvandløb med hver sine tilløb. I tilknytning til vandløbene findes større eller mindre forekomster af naturområder. Det er ofte ådale med våde naturtyper i bunden og mere tør natur op ad skrænterne og på de højereliggende arealer Mellem vandløbene ligger typisk heder, hedemoser, vandhuller, overdrev samt skove og plantager. Tidligere brunkulslejer udgør større eller mindre naturområder flere steder i kommunen, det samme gør bakker for eksempel Sinding bjerge samt Yllebjerg og Linnebjerg Bakkeøer.

Mod nordvest findes store naturkomplekser, der strækker sig mod vest fra Trehøje og hænger sammen med hede- og plantageområder i Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner.

Mod nordøst ligger store plantageområder, der er større naturområder omkring Haderis Å, Karup Å og Storå og der er fredede områder ved Stovbæk Krat, Gindeskov Krat og Ovstrup Hede.

Omkring Herning By ligger engene ved Gullestrup og Holing Kær, Løvbakkerne, Knudmosen og det fredede område Gødstrup Sø.

Syd for Herning findes et stort plantagekompleks i en trekant mellem Lind, Kibæk og Arnborg. Der ligger desuden de store fredede områder ved Søby samt Hjøllund. Fra Harrild Hede og langs og særligt syd for Skjern Å ligger et bælte af store plantagekomplekser, der har sammenhæng med en række tilsvarende hede og plantageområder i Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner.

I Herning Kommunes naturindsats indenfor Grønt Danmarkskort er der fokus på sikring og forbedring af eksisterende særlige værdifulde naturområder og Natura-2000 områderne. Det er med udgangspunkt i, at biodiversiteten først og fremmest skal sikres og forbedres i de områder, hvor den allerede findes. Fokus rettes derefter mod at skabe sammenhæng med tilstødende eller omkringliggende naturarealer, som har potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur eller som kan understøtte sammenhængende og robuste naturområder. I naturindsatsen vil der, hvor det er muligt, blive arbejdet med synergi mellem natur og anden arealanvendelse som for eksempel tilbageholdelse af næringsstoffer, vand og drivhusgasser. Andre vigtige synergier kan være rekreative interesser, større sammenhængende værdifulde landskaber og grønne og landskabeligt attraktive by-rande og kiler.

Målet er et Grønt Danmarkskort, som styrker den mest værdifulde natur der, hvor en indsats vil give størst mulig værdi for naturen, men også hvor det kan understøtte klima, miljø og rekreativ brug.       

Herning Kommune arbejder aktivt og bredt på at understøtte og udbygge eksisterende naturværdier og naturpotentialer beliggende inden for Grønt Danmarkskort. Nedenstående er eksempler på dette arbejde.           

Herning Kommune har særlig fokus på den kommunalt ejede natur og de privatejede fredede områder. Her gøres indsatser for at forbedre enten biodiversiteten eller landskabsoplevelsen og gerne begge, hvis det er muligt. Kommunen har udarbejdet plejeplaner for alle de større fredede naturområder samt forvaltningsplaner for flere af de største kommunalt ejede naturområder, herunder Dyrehaven i Løvbakkerne, Knudmosen og Præstbjerg.

Herning Kommune vil fortsat have fokus på og arbejde med sammenhængende afgræsning på helårsbasis i forskellige områder såsom Gjellerup Enge, Knudmosen, Præstbjerg og engene syd for Gullestrup.

Der vil også blive arbejdet med projekter, der kan skabe større biodiversitet i kommunens skove i det åbne land.

Herning Kommune vil ligeledes fortsat arbejde med vandløbsrestaureringsprojekter samt lavbunds- og vådområdeprojekter. Vandløbsrestaurering sker hovedsageligt i henhold til indsatserne i vandområdeplanerne, hvor forholdene i en lang række vandløb skal forbedres for at sikre opfyldelse af miljømål for de enkelte vandløb.

Herning Kommune ønsker desuden at være en aktiv og faciliterende partner, når det drejer sig om at sætte gang i fremtidens arealanvendelse på lavbundsarealerne. Der vil i projekterne, hvor det er muligt, være fokus på opnåelse af synergier såsom pleje af tilstødende arealer og rekreative interesser m.m.

Herning Kommune har arbejdet med ansvarsarter siden 2008. Ansvarsarter er dyre- eller plantearter, som Herning Kommune har et særligt ansvar for. Det kan være fordi arten er sjælden enten i Danmark eller i resten af verden. Ansvarsarternes levesteder forbedres løbende ved konkrete projekter på udvalgte steder.

Vi har i Herning Kommune eksisterende naturområder med store naturmæssige eller rekreative kvaliteter, der har potentiale til i særlig grad at bidrage til Grønt Danmarkskort. Det er også områder, hvor vi på sigt kan gøre en styrket indsats for at skabe større og mere sammenhængende naturområder. Det kan være områderne ved Stråsø og Præstbjerg Plantager samt Trehøje/Tihøje. I den nordlige del af Herning Kommune har vi områderne Haderis Å, Gindeskov Krat, Feldborg Plantage, Stoubæk krat, Storå Hodsager og Ovstrup Hede. I den sydlige del af Herning Kommune Skjern Å, Borris skydeterræn og Søby Brunkulslejer.

Vi samarbejder med lodsejere og andre aktører, for at afsøge mulighederne for en styrket indsats i de naturområder eller steder, hvor der er potentiale for at give mere plads eller hvor der muligheder for at rumme en mere vild natur. Målet er, at et patchwork af sammensatte projekter over tid kan udvikle sig til større sammenhængende naturområder, efterhånden som mulighederne opstår.  

Her listes eksempler på projekter og tiltag som er i gang med at blive realiseret og som er med til at realisere intensionerne om mere sammenhængende natur i Grønt Danmarkskort.

• Der bliver arbejdet på at etablere naturnationalparker ved Stråsø Plantage og Vind Hede samt ved Nørlund Plantage og Harrild Hede, hvor naturen i højere grad får lov til at passe sig selv.
• Der bliver løbende lavet biodiversitets-tiltag i Løvbakke dyrehave, VM-skoven og Løvbakke Naturcenter. Det bliver undersøgt om der er mulighed for at udvide dyrehavens areal, så græsningsarealet kan blive endnu større.
• Også Præstbjerg naturcenter og arealerne omkring bliver løbende forbedret i forhold til naturindhold. I 2024 blev plejen ændret fra Græsning med får til græsning med Kvæg på dele af arealerne.
• Udvidelse af natur- og biodiversitetsprojekt ved Gjellerup Enge i samarbejde med Den Danske Naturfond og private lodsejere.
• Udvidelse af areal med græsning på Linnebjerg Bakkeø, med det formål at fremme den sjældne sommerfugl brun pletvinge.
• Nyetablering og pleje af eksisterende vandhuller med sjældne og fredede padder i den sydlige del af kommunen.
• Fokus på etablering af græsning med naturlig dyretæthed og så lang sæson som muligt, gerne i samarbejde med private lodsejere. Eksempel på sådan et projekt findes ved Kibæk, hvor kommunens areal bliver hegnet og græsset, sammen med et lige så stort privat naboareal.
• Vandløbene i kommunen bliver løbende forbedret gennem både store genopretningsprojekter, som ved Staulund Å, som blev genslynget og forbedret med natur og biodiversitet for øjet i 2021, og gennem mindre projekter fx med udlægning af gydegrus.

I forbindelse med almindelig sagsbehandling og ”Aftalen om kommunernes 10-årige vedligehold af §3-registeringen”, bliver registreringen af den beskyttede natur opdateret. Generelt er der en lille stigning i det areal der bliver registreret som beskyttet. Fra 2017 til 2023 er der registreret knap 1200 m2 mere beskyttet natur i Herning Kommune.

Herning Kommune har siden 2008 haft en naturpolitik. Naturpolitikken handler ikke kun om naturbeskyttelse, men også om benyttelse, formidling af naturoplevelser, friluftsfaciliteter samt kulturhistorien i Herning Kommune. Naturpolitikken har fokus på såvel beskyttelse som benyttelse af naturen og opererer efter den prioriteret rækkefølge: Bevare, beskytte, genoprette, udvikle og understøtte brugen af naturen.

Naturen betragtes som en del af en helhed, hvor landskab, natur og kulturhistorie tilsammen rummer fortællinger om egnens udvikling, som er med til at tegne billedet af Herning Kommune. Også den bynære natur indgår i denne helhed.

Som en del af naturpolitikken er der vedtaget en langsigtet vision for naturen i Herning Kommune, der skal sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse.

Der kan opstå dilemmaer i områder, hvor der potentielt kan være modsatrettede interesser mellem natur og behovet for byudvikling og lignende. Der vil derfor være en særlig opmærksomhed på, hvordan vi ud fra en helhedsorienteret tilgang kan finde den rette balance mellem behov og ønsker til byudvikling og måden udviklingen af bynær natur kan understøtte en bæredygtig byudvikling til gavn for både borgere og biodiversitet.

Den Blå-Grønne ring omkring Herning bestående af naturområder og vandløbssystemer kan gøres endnu mere synlig og stærk. Ringen består bl.a. af naturarealer i Knudmosen, Knudmosesøerne, Gjellerup Enge, Golfbanen, Gullestrup Enge, Løvbakkerne, Holing og Fuglsang Sø samt Gødstrup Sø. Der vil blive arbejdet med synliggørelse af de eksisterende naturområder samt udvidelser og forbedringer af naturindholdet. Gullestrup Enge vil blive udviklet som et klimalavbundsprojekt, Naturen omkring Gødstrup Sø og i Gjellerup Enge bliver udvidet og forbedret og I Holing området bliver boliger etableret i samspil med naturen.

Udpegningerne i kommuneplanen kan ikke stå alene. En fortsat udvikling af naturen i Herning Kommune afhænger af en kontinuerlig indsats og ikke mindst et samarbejde med lodsejere og øvrige aktører. Der vil også være brug for at inddrage den lokale viden, perspektiver og muligheder inden en eventuel udmøntning og afgrænsning af konkrete indsatser eller projekter.

Der vil være fokus på at undersøge, hvor det vil være relevant at samarbejde med lodsejere og hvor det vil være relevant at igangsætte understøttende indsatser såsom jordfordeling (multifunktionel), naturpleje, vandplanindsatser, lavbundsprojekter, klimaprojekter, skovrejsning og lignede natur, miljø og/eller klimaprojekter.

Implementeringen af Grønt Danmarkskort vil indenfor nogle områder kunne ske via støtteordninger som kommunen, lodsejere, organisationer med flere kan søge. Der vil også være fokus på at søge relevante puljer, som kan bidrage til arbejdet med en fortsat udvikling af vores natur.

De internationale naturbeskyttelsesområder er en samlet betegnelse for EF-Habitatområder, EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. Ramsarområderne er udpeget for at beskytte vigtige vådområder. Målsætningen for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, de er udpeget for. For Ramsarområder er målsætningen, at beskyttelsen fremmes.

Staten har ansvaret for den fysiske udpegning af de internationale naturbeskyttelsesområder samt arter og naturtyper, der indgår som udpegningsgrundlag.

Staten har udarbejdet bindende statslige naturplaner for alle Natura 2000-områder. Planerne danner grundlaget for de naturtiltag, som skal igangsættes inden for områderne. Natura 2000-planerne fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder og dermed leve op til Danmarks forpligtelser efter fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.

Kommunerne har udarbejdet Natura 2000-handleplaner, som beskriver de tiltag, der er nødvendige for at gennemføre Natura 2000-planerne. Staten har udarbejdet skovhandleplaner for skovene i Natura 2000-områderne. Natura 2000-planlægningen er bindende for kommunens øvrige planlægning.

Planforslag som i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt skal konsekvensvurderes. Ved tilladelser, dispensation eller godkendelser, der i sig selv eller sammen med andet vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det fremgå af afgørelsen, at det ikke indebærer forringelse af naturtyper og levesteder for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om en streng beskyttelse af forskellige dyre- og plantearter, som omfattes af direktivets bilag IV. For eksempel er der forbud mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- og rasteområder. Det betyder, at den planlæggende myndighed eller den myndighed, der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse er forpligtet til at varetage hensynet til arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV i de områder, som vil kunne blive påvirket af planer og projekter.

Samlet set vurderes kommuneplanens overordnede planlægning ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på Natura2000-områder eller internationalt beskyttede arter. Når planer og projekter bliver mere konkrete f.eks. i forbindelse med lokalplanlægning, skal der foretages en ny vurdering af planens eller projektets påvirkning på Natura 2000-område og internationalt beskyttede arter og deres levesteder.

Øvrige særligt værdifulde naturområder

Områder udpeget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er udvalgt fordi de rummer særlige naturværdier. Udpegningen af områderne tager udgangspunkt i de digitale Naturkorts skov med lang kontinuitet (VSKSkovRas), større skove med Skov HNV ≥6 og HNV ≥7 for lysåbne arealer. Desuden indgår områder, der var højt målsat (A og B målsat), i kommunens tidligere naturkvalitetsplan, registrerede egekrat, større skovområder i tilknytning til store og værdifulde naturområder samt offentlig skov i det åbne land og relevante fredninger.

Formålet med Grønt Danmarkskort er blandt andet at kommunens natur skal udvikles på en måde, der skaber mere natur og større sammenhæng. Både anvendelsen af naturarealer og anvendelsen af naboarealer til naturarealer kan have væsentlig betydning for om dyr, planter og naturtyper trives eller forsvinder i et givet område. Nogle naturområder har brug for plads omkring sig for eksempel i form af bufferzoner, der kan beskytte mod påvirkninger udefra. Andre steder handler det mere om at skabe sammenhæng og forbindelser, så planter og dyr kan sprede sig og bevæge sig frit. Nogen steder handler det om, at naturen kan indgå i andre sammenhænge, der også giver værdi i forhold til for eksempel friluftsliv, klima- eller miljøindsatser.

Områder, der er udpeget til Grønt Danmarkskort, vil ikke få betydning for eksisterende lovlig anvendelse.

Potentielle naturområder

Udpegningen af potentiel natur er et udtryk for de steder, hvor Herning Kommune vurderer, at der er potentiale for at områderne kan udvikle sig til værdifulde levesteder for dyr og planter eller kan medvirke til at skabe større, mere robuste eller sammenhængende naturområder. Der er tale om en kortmæssig vurdering og en endelig afgræsning vil således kunne ændre sig i forbindelse med konkrete indsatser eller projekter eller hvis der bringes ny og lokal viden i spil.

Udpegningen som potentiel natur er ikke et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer. Det er et udtryk for, hvor for eksempel ekstensivering eller etablering af trædesten og naturområder kan danne grundlag for at beskytte og styrke den eksisterende natur på land og i vand. Udpegninger til potentiel natur skal derfor i kommuneplansammenhæng ses som et overblik, der skal sikre en særlig opmærksomhed på mulighederne for at understøtte naturudvikling eller indarbejde naturperspektiver i konkrete projekter.

Udpegningen har særlig fokus på arealer, der kan bidrage til andre formål, det vil sige at der kan opnås synergieffekter til gavn for blandt andet klimaudfordringerne samtidigt med at gavne natur- og vandmiljøet.  Et eksempel på det er lavbundsjorde, hvor ekstensivering af driften eller udlægning til natur både kan bidrage til at ny natur, sammenbinde eller skabe trædesten samt reducere udvaskningen af kvælstof, sand med mere samt tilbageholde vand på terræn. På de kulstofholdige lavbundsarealer kan frigivelsen af drivhusgasser tillige reduceres.

Råstofområder rummer store naturpotentialer og Aulum Råstofgrav er for eksempel udpeget som potentiel natur. Herudover indgår nogle arealer med et vist naturindhold eller stort potentiale for naturudvikling, når arealerne ligger i naturligt sammenhæng og kan udvide eller forbinde eksisterende naturarealer.

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser er eksisterende naturområder eller naturlignende arealer, som skaber sammenhæng og giver mulighed for, at plante- og dyrelivet kan spredes eller vandre. Kommunens økologiske forbindelser knytter sig særligt til §3-beskyttede arealer, småbiotoper og skove ved målsatte vandløb eller ved hedeområder/tidligere hedeområder og bakker. I udvælgelsen af områderne har der været fokus på at medtage og sammenbinde områder, hvor naturindholdet er stort, særligt værdifuldt og/eller har en lang kontinuitet uden omdrift.

Der er ikke fysisk sammenhæng i de økologiske forbindelser i alle tilfælde. Udpegningen som økologisk forbindelse indikerer, at arealerne udgør levested eller trædesten og derved indgår i en økologisk funktionel sammenhæng.

Skove og plantager kan indgå selv om de ikke har fredskovspligt.

Områder der indgår som økologisk forbindelse, men som ikke også er udpeget som naturområde med særlig naturbeskyttelsesinteresser, er vigtige, da de har et markant højere naturindhold end for eksempel landbrugsjord i omdrift. Ofte er sammenhængen med anden natur vigtig. For eksempel vil naboskab mellem eng og et skovareal betyde flere arter både i skoven og på engen og tilsvarende vil enge og moser langs bredderne af et vandløb ofte kunne danne grundlag for en bedre tilstand i vandløbet.

Under områder udpeget som økologisk forbindelse indgår en række mindre, ofte ikke juridisk beskyttede naturområder som trædesten og vandringsveje, som er af stor værdi for især dyr, fugle og anden fauna. Det er vigtigt at sådanne områder søges bevaret og at der i forbindelse med etablering af byggeri og anlæg samt ændret arealanvendelse med videre bør tages hensyn til naturværdier og kvaliteter.

Potentielle økologiske forbindelser

De potentielle økologiske forbindelser har for hovedparten overlap med områder udpeget som potentiel natur. Derudover er nogle lidt større områder primært i den sydlige del af kommunen udpeget med henblik på et ønske om at styrke områdets bestande af padder, særlig løgfrø eller strandtudse. Langs motorveje er enkelte nærområder ved faunapassager tillige udpeget, hvis nærområderne ikke allerede henligger som natur. Enkelte områder med eksisterende aktiviteter og anlæg eller planlagte aktiviteter og anlæg er udpeget med henblik på at synliggøre potentielle muligheder.

En arealopgørelse er en lovbunden del af Grønt Danmarkskort men er nu således primært et udgangspunkt for at kunne følge naturindsatsen indenfor Grønt Danmarkskort fremadrettet.

Tabel 1 viser arealopgørelse af hidtidige planlægning for Overordnet Grøn Struktur og fremtidige planlægning for Grønt Danmarkskort samt differencen mellem de to. Arealopgørelserne er lovbundne men kan ikke sammenlignes.

Tabel 1 viser arealopgørelse af arealudviklingen i Grønt Danmarkskort siden sidste revision.