Klimatilpasning

Herning Kommune arbejder for at være en attraktiv og bæredygtig kommune, hvor klimatilpasningsindsatsen står højt på dagsordenen. En kommune, som beskytter kommunens natur- og samfundsmæssige værdier og gennemfører tilpasning til ændrede klimaforhold som en fælles indsats med borgere og erhverv i centrum.

Herning Kommune vil fokusere på at komme udfordringerne i forkøbet, og øve os i at se muligheder i de forestående klimaforandringer for at sikre løsninger med en rekreativ værdi, der gavner hele kommunen. Klimatilpasning vil indgå som en prioriteret indsats i arbejdet med eksisterende bydele, ny byudvikling og i kommunens natur- og landområder.

Herning Kommune har arbejdet med klimatilpasning i forhold til vand længe og gør allerede meget for at sikre optimale løsninger til håndtering af vand fra alle sider. Det er ikke kun for meget vand, der kan give udfordringer, også længerevarende tørke- og hedeperioder kan give udfordringer. Fremover vil kommunen derfor også have fokus på arbejdet med klimafaktorerne tørke, hede og vind.

Klimatilpasning er dog ikke noget man løser alene. Herning Kommune værdsætter derfor det gode samarbejde med nabokommuner, forsyningsselskaber og andre samarbejdspartnere.

  1. Der arbejdes med klimatilpasset planlægning efter princippet ”Planlæg, Forebyg og Skab plads til vandet”.
  2. Der skal udarbejdes vandhåndteringsplaner i forbindelse med planlægning for nye områder eller ved ændret anvendelse.
  3. Der skal arbejdes på at mindske risikoen for oversvømmelse i de kortlagte områder, der kan blive udsat for oversvømmelse fra vandløb og regnvand, der fremgår af kortbilag 3.
  4. I områder, der kan blive udsat for oversvømmelse fra vandløb, regnvand og grundvand jf. kortbilag 3, bør der som udgangspunkt ikke udlægges byudviklingsområder, medmindre der etableres tilstrækkelige afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse.
  5. Ny bebyggelse, byudvikling og arealanvendelse inden for arealer, der kan blive udsat for oversvømmelse jf. kortbilag 3, må ikke give anledning til øget risiko for oversvømmelse eller ændrede strømningsveje i eller uden for området.
  6. Der skal så vidt muligt reserveres areal til, at nye byudviklingsområder kan håndtere ekstreme regnhændelser.
  7. Der må som udgangspunkt ikke planlægges for anlæg, der kan tiltrække fugle inden for en sikkerhedszone i en afstand af 13 km fra Flyvestation Karups baneender. Anlæg, såsom søer, damme, vådområder, forsinkelsesbassiner og råstofgraveområder og lignende kan tiltrække fugle. Af hensyn til flyvesikkerheden skal alle ansøgninger om etablering, retablering eller oprensning af anlæg, der kan tiltrække fugle inden for sikkerhedszonen sendes i høring hos Etablissement- og Terrænkommandoen og Karup Lufthavn.
  8. Der arbejdes på, at de potentielle arealer til KLIT-projekter i tilfælde af ekstremregn (skybrud) kan anvendes til opmagasinering af vand.

Generelt om klimatilpasning i Herning Kommune

Herning vil som resten af Danmark blive ramt at klimaforandringer i de kommende år, og vi vil komme til at opleve hyppigere ekstreme vejrhændelser såsom skybrud, langvarig nedbør, stigende grundvandsspejl, tørke og hede.

Det er derfor målet, at vi ruster os til at blive en klimarobust kommune. Der skal investeres i klimatilpasning for at forebygge og minimere de skader og omkostninger, som følger af et klima i forandring. I Herning Kommune fokuserer vi på at se muligheder og ikke begrænsninger i de forestående klimaforandringer. Håndteringen af klimaudfordringerne skal ses som en helhed og mulige løsninger skal sammentænkes, så der opnås lokale løsninger, hvor klimaudfordringen kan udnyttes til at skabe eller forbedre de rekreative og naturmæssige områder.

Med DK2020 partnerskabet har kommunen endvidere forpligtiget sig til at arbejde for at blive en klimarobust kommune. Der er derfor udarbejdet en række indsatser i klimaplanen med fokus på vand, hede, tørke og vind som skal sikre at dette sker.

 

 

Mere nedbør vil bidrage til en større overfladeafstrømning og dermed mere vand i vandløb og søer, hvilket vil resultere i større og oftere oversvømmelser både i det åbne land, men også i byerne, hvor det kan knibe med, at kloaksystemet kan følge med. Om sommeren vil vi opleve mindre nedbør som, kombineret med øgede temperaturer, vil resultere i længere perioder med tørke og hedebølge. Den nedbør der kommer, vil ofte være mere ekstrem, enten meget langvarig eller som intense skybrud. Her kan vandet ledes til grønne områder frem for at oversvømme de tilstødende grunde og boliger. Veje og stier kan her oplagt bruges som transportkorridorer/transportveje.

Veje, stier og tunneller skal ikke bruges til decideret opbevaring af vand, men der kan i perioder stå vand i forbindelse med ekstremregn, indtil vandet naturligt kan strømme af.

Som virkemiddel i skybrudssikring vil Herning Kommune i byudviklingsområder, og i forbindelse med byomdannelse, planlægge for at vejene, hvis det er muligt, skal fungere som vandveje for ekstremregn. Herning Kommune vil også identificere egnede arealer, der kan anvendes til at modtage og opbevare ekstremregn. Derudover vil Herning Kommune i højere grad end tidligere indtænke LAR-løsninger i vejarealerne både i nye veje og ved renovering af eksisterende veje.

Terrænnært grundvand bliver i stigende grad en udfordring - både i byer, lokalsamfund og i det åbne land. Det skyldes blandt andet, at det regner mere om vinteren, og at det er vanskeligere at få vandet ledt væk eller nedsivet i forhold til tidligere. Det er planen, at ny lovgivning vil give mulighed for at mindske risikoen for ødelæggende grundvand.

Vandhåndteringsplaner er et nyt initiativ, som skal sætte fokus på alle oversvømmelseskilder herunder terrænært grundvand, overfladevand og vandløb, samt vurdere effekterne på strømningsveje. Vandhåndteringsplanen skal indeholde løsningsforslag for vandhåndtering og angive afværgeforanstaltninger som er tilstrækkelige og målrettet situationsbilledet.

Generelt vurderes grundvandsressourcerne ikke at være påvirket af tørken, da grundvandsmagasinerne primært fyldes op om vinteren. Tørke kan dog medføre tab af afgrøder til fødevarer og dyrefoder. I en situation med tørke kan der opstå begrænsede muligheder for vanding. Samtidig kan vandforsyningen blive udfordret i tørre perioder på grund af stigende efterspørgsel på vand i en sådan grad, at der sættes restriktioner på vandforbruget. En anden risiko ved tørke er brand, især risikoen for naturbrande stiger. Desuden vil der være risiko for udtørring af vandløb og de våde naturtyper.

Hedebølger kan resultere i flere sygdomstilfælde og dødsfald end normalt om sommeren pga. dehydrering, hedeslag og varmekollaps. Risikogrupper inkluderer ældre, små børn, svært overvægtige samt personer med visse kroniske sygdomme, psykiske handicaps eller personer som bruger medicin, som ikke tåler høj temperatur. En særlig udsat gruppe er demente ældre, som har brug for, at pårørende eller plejepersonale påminder om og hjælper med indtag af væske og salt. Hedebølger kan dermed samtidig øge arbejdsbyrden for ansatte i hjemmepleje, plejeboliger, plejehjem, sygehuse mv.

Risikoen kan være større i tæt bebyggede områder med mange høje boliger, fortove og asfalterede overflader, hvor temperaturen kan være flere grader højere end i det omgivende land. Det skyldes, at bl.a. sort asfalt, grå beton og sorte tage absorberer solens lys og varme, og holder på varmen (urban heat island-effekt). Her er træplantning og grønne tage et effektivt middel til at minimere effekten af hede.

Vind kan bl.a. forårsage kvæstelser og dødsfald pga. flyvende genstande, væltende træer, faldende tagsten og trafikuheld. Herudover kan der optræde afledte konsekvenser for liv, helbred og velfærd, hvis logistik og transport påvirkes af vanskelige kørselsforhold og/eller delvise nedbrud af infrastruktur. Det er dog usikkert om vind også bliver en større udfordring i fremtiden.

Den overordnede retning for arbejdet med klimatilpasning skal følges op af efterfølgende handlingsplaner. Et eksempel herpå er det pågående arbejde med en ny klimatilpasningsplan i 2025, hvor de fremtidige udfordringer med vand, hede, tørke og vind belyses nærmere.

Der er udarbejdet nye oversvømmelseskort fra 2022 i forbindelse med forarbejderne til klimaplanen. Det vurderes, at den mest retvisende kortudpegning for områder, der kan blive udsat for oversvømmelse, er sandsynlighedskort 2022 for henholdsvis regn og vandløb, da det giver en indikation af, hvor der vil være størst risiko for oversvømmelse, hvilket falder sammen med den kendte viden om områder, der ligger langs vandløbene og ved eksisterende søer og lavtliggende områder.

Oversvømmelseskortet for områder med høj grundvandsstand vises som et terrænkort fra Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP) med datalag for 10x10 meter. Kortet giver et billede af, hvor der er fare for terrænært grundvand.

Erosionskortet (Landskredsportalen), som fremgår af GEUS, viser ingen aktive jordskred inden for Herning Kommune og der er derfor ingen udpegning for områder, der kan blive udsat for erosion. Dette skyldes formentligt at Jylland er flere hundrede tusinde år ældre end i resten af landet og dermed har det haft tid til at udligne sig og blive mere stabilt. Korttemaet "Kortlagte skred" viser steder, hvor der er kortlagt strukturer i landskabet, der er dannet af landskred. Der er både tale om mange tusind år gamle skred, der har stabiliseret sig, og skred der er i aktiv bevægelse. Skredstrukturerne er kortlagt ved hjælp af Danmarks Højdemodel fra 2015.

Der er ingen områder i Herning Kommune, som er omfattet af den nationale udpegning for risikoområder, der er udpeget i medfør af oversvømmelsesloven. Der er derfor ingen udpegning af eller retningslinjer for risikoområder.

Klimatilpasningsprojekterne (KLIT-projekterne) i Herning Kommune har til formål at håndtere de store regnmængder, som et ændret klima giver os i dag og i fremtiden. 

Herning Kommunes KLIT-projekter er som følger:

KLIT 1: Hammerum Å/Kløvervej (udført).

KLIT 2: Knudmosen/Miljøvej (sat på pause)

KLIT 3: Lillelund Engpark (udført)

KLIT 4: Gullestrup Enge (under skitsering/udarbejdelse)

KLIT 5: Tyvkær Bæk (skal undersøges nærmere)

KLIT 6: Gjellerup Enge (skal undersøges nærmere)

KLIT 7: Spinkebjerg (udført)

KLIT 8: Birk Enge (skal undersøges nærmere)

KLIT 9: Den grønne kile i Gødstrup (skal undersøges nærmere)

KLIT 10: Helhedsplan for Vildbjerg (skal undersøges nærmere)

KLIT 11: Klimagrøfter ved Svanekevej (udført)

KLIT 12: Kæret/Biløb til Tyvkær Bæk (under udførelse)

KLIT-projekterne skal fungere som både vandmagasin og naturområde og derved også opfylde det rekreative behov for kommunens borgere. Nedenfor ses en kort beskrivelse af de KLIT-projekter i Herning Kommune, som endnu ikke er gennemført.

Knudmosen/Miljøvej (KLIT 2)

I den østlige del af Knudmosen ligger der store muligheder for at etablere en forsinkelse af afstrømningen videre til Herningsholm Å. Periodiske oversvømmelser af Knudmosen kan influere på områdets nuværende anvendelse med græssende kvæg samt vandreruter. Da der er tale om periodiske oversvømmelser, vil området dog kunne bevare sin anvendelse en del af året.

Gullestrup Enge (KLIT 4)

Nedstrøms golfbanen på strækningen mellem Sundsvej-Gullestrupvej er der betydelige lavninger i ådalen. Disse kan udnyttes ved en kombination af en hævning af vandløbsbunden og tildækning af grøfter. Det skal undersøges om et kommende projekt både kan udføres som et klima/lavbundsprojekt og et klimatilpasningsprojekt.

Vandparkering langs Tyvkær Bæk (KLIT 5)

Vandløbet modtager store mængder overfladevand fra et meget stort opland. Det betyder, at vandmængden til tider øges markant, hvorved store mængder af vand sendes igennem det lille vandløb. Det går hårdt ud over vandløbets dyreliv. Dette kan ændres ved at finde steder, hvor vandet forsinkes undervejs f.eks. med en dæmning.

Gjellerup Enge (KLIT 6)

I planperioden vil Herning Kommune undersøge muligheden for at nedsætte belastningen af Herningsholm Å ved at lede overfladevandet fra Hammerum og Gjellerup området ud i det lave område nord for Nabkær Området kan desuden blive et spændende naturområde, som kan opleves fra cykelstien. Det gøres, som led i helhedsplanen for området, i forbindelse med vandhåndtering af Hammerum og Gjellerup.

Birk Enge (KLIT 8)

I forbindelse med et nyt forslag til masterplan for Birk, er der peget på et muligt klimatilpasningsprojekt mellem jernbanen og motorvejen. Her kunne der etableres klimasøer og ny natur.

Den grønne kile i Gødstrup (KLIT 9)

I forbindelse med et nyt byudviklingsprojekt er der lavet et forslag til placering af både regnvandsbassiner og oversvømmelsesområder i en grøn kile.

Helhedsplan for Vildbjerg (KLIT 10)

Vildbjerg er udfordret, når det regner mere. Helhedsplanen skal belyse vandets veje og komme med forslag til fremtidens vandhåndtering.

Klimagrøfter ved Svanekevej (KLIT 11)

De nye grøfter skal være med til at lede vandet fra området omkring Svanekevej videre til Holing Bæk.

Kæret/Biløb til Tyvkær Bæk (KLIT 12)

En del af vandløbet er rørlagt. Det er hensigten at en åbning og flytning af det rørlagte vandløb, kan være med til at sikre en bedre afledning af vand fra området.

Holstebro by er flere gange de seneste år blevet udsat for oversvømmelser i vinterhalvåret i forbindelse med kombinationen af tøbrud og nedbør eller langvarig kraftig regn. For at beskytte Holstebro by mod oversvømmelser fra Storå og for at der til enhver tid kan afledes regnvand fra befæstede arealer i Holstebro by til Storå, ønsker Holstebro Kommune at etablere et klimatilpasningsanlæg opstrøms Holstebro by.

Klimatilpasningsanlægget består blandt andet af en ny dæmning i Storådalen. Oversvømmelsesarealet opstrøms den nye dæmning i Storådalen dækker et areal på i alt omkring 150 ha, hvoraf omkring 30 ha er beliggende i Herning Kommune.

Topsoil

Herning Kommune har deltaget i projektet "Topsoil", som havde til formål at finde løsninger, som kan reducere problemer med stigende grundvandsspejl i blandt andet Sunds. I "Topsoil"-projektet var der mulighed for erfaringsudveksling med de øvrige deltagende parter fra både ind- og udland. I projektet deltog bl.a. kommunens forsyningsselskab Herning Vand A/S, regionen og nationale vidensinstitutioner.

Coast 2 Coast

Kommunen deltog sammen med Region Midt og en række andre midtjyske kommuner og partnere i projektet "Coast 2 Coast", og var med til at finde lokale løsninger. I "Coast 2 coast"-projektet arbejdede Storå kommunerne sammen om at gøre Region Midt mere klimarobust ved at undersøge forslag til løsninger, som kunne tilbageholde overfladevand i samarbejde med de lokale landmænd. I Projektet deltog forsyningsselskaber og nationale vidensinstitutioner. Et af resultaterne af projektet var en Helhedsplan for Storå på tværs af kommunegrænser.

LIFE ACT

Herning Kommune deltager som partner i projektet som omfatter regioner, kommuner, vidensinstitutioner og mange andre støttende aktører. Projektets formål er at understøtte gennemførelsen af de kommunale klimhandleplaner i hele landet. Dette med henblik på at opnå klimaneutralitet og modstandsdygtighed overfor klimaforandringer inden 2050. Projektet starter op til april 2025 og forventes at løbe over 8 år.