Vedvarende energianlæg (solceller og vindmøller)

Ifølge Herning Kommunes Klimaplan skal el- og varmeforsyningen i 2030 være baseret på 100 % vedvarende energikilder. I foråret 2024 blev der udarbejdet en status for denne målsætning – Herning Kommune er godt vej til at opnå målsætningen.

I Herning Kommunes Klimaplan er der også en målsætning om at være selvforsynende med vedvarende energi i 2050. For at nå denne målsætning er det nødvendigt at opføre flere solcelleanlæg og vindmøller i Herning Kommune.

Herning Kommune har et stort fokus på at sikre lokal forankring og accept. Gennem tidlig dialog med borgere, interessenter, fagfolk og projektudvikler bliver projekterne tilpasset til området, så det understøtter stedets kvaliteter. Vi vil, at et vedvarende energianlæg ikke blot skal være et teknisk anlæg i det åbne land, men være en aktiv del af at løfte lokalområdet og bidrage til den grønne omstilling.

Vedvarende energianlæg i Herning Kommune skal søge at have en særlig forankring og accept i lokalsamfundet, samt bidrage med mindst ét af følgende punkter:

  • Understøtte den grønne omstilling for virksomhederne i Herning Kommune
  • Understøtte omlæggelsen af energi- og varmesektoren til vedvarende energikilder
  • Understøtte et kvalitetsløft i området
  • Udvidelse og/eller re-powering af eksisterende vedvarende energianlæg
  • Være særligt innovative i forhold til blandt andet multifunktionalitet og merværdi

Kortbilag 5 viser de eksisterende vindmøller, lokalplanlagte vindmølleområder i Herning Kommune samt de specifikke udpegede rammeområder til opstilling af vindmøller. Derudover viser kortet lokalplanlagte områder for solceller.

Opstilling af vindmøller

  1. Vindmøller kan opstilles i de områder, som er benævnt med rammenumrene 29.T15, 89.T16, 89.T17, 59.T19, 99.T21, 99.T22 og 09.T43
  2. Vindmøller skal opsættes i grupper med minimum tre vindmøller for at imødekomme landskabelige hensyn.
  3. Ved etablering af den første vindmølle i et område skal der foreligge en beliggenhedsplan for det antal vindmøller, som rammen giver mulighed for
  4. Udskiftning af eksisterende vindmøller kræver en ny tilladelse. Udskiftning af tårnet anses for en nedtagning/udskiftning af vindmøllen.

Hensyn i planlægningen

  1. Det samlede støjbidrag fra alle tilladelige vindmøller skal overholde statens støjkrav.
  2. Ingen nabobeboelse må få over ti timers reelt skyggekast om året. Vurderingen skal omhandle det antal vindmøller, som rammen åbner mulighed for.
  3. Afstanden mellem vindmøller og fra vindmøller til beboede områder skal være tilstrækkelig til at reducere visuel dominans og skyggekast. Minimumsafstande kan fastsættes baseret på vindmøllernes højde og rotorens diameter.
  4. Der udlægges 600 meter planlægningsmæssige konsekvenszoner omkring vindmølleområder, hvor der ikke er udarbejdet støjkonsekvenszoner. De planlægningsmæssige konsekvenszoner udlægges på kort.
  5. I forbindelse med projektplanlægning vil der omkring vindmølleområderne blive udlagt støjkonsekvenszoner for at hindre, at der etableres nye boliger eller anden ny støjfølsom arealanvendelse. Støjkonsekvenszonerne skal udarbejdes på baggrund af støjberegninger ved 8 m/s. Støjkonsekvenszonerne skal udlægges på kort.

Landskabelig integration og visuel påvirkning

  1. Vindmøller skal placeres i et let opfatteligt mønster, der harmonerer med landskabets karakter og topografi. Dette kan indebære at følge naturlige linjer som bakkedrag for at minimere visuel forstyrrelse.
  2. Gruppering af vindmøller skal ske på en måde, der skaber en sammenhængende visuel oplevelse, og undgår spredt eller tilfældig placering.
  3. Skalaen af vindmøller skal tilpasses landskabets skala. I områder med lav bebyggelse og fladt terræn bør mindre vindmøller overvejes for at bevare landskabets karakter.
  4. Alle vindmøller over 25 meter skal have rørtårn, tre vinger og omløbsretning med uret set med vinden i ryggen.
  5. Farven på vindmøllerne skal være lys grå med maksimalt glanstal på 30 for alle dele af vindmøllen. Bortset fra et mindre firmalogo på kabinen må vindmøllerne ikke bære reklamer.
  6. Der skal som udgangspunkt være harmoni i forholdet mellem rotordiameter og navhøjde. Dette vurderes blandt andet i forhold til vindmøllernes placering i landskabe

Placering af vindmøller

  1. Vindmøller kan med fordel placeres:
    1. Langs med større infrastruktur
    2. Ved gode trafikale forhold for transport af materialer og vedligeholdelse
    3. Hvor der er mulighed for synergier og sektorkoblinger
    4. I relativ nærhed til aftagerne af strømmen, f.eks. virksomheder og transformerstationer
    5. Under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift
  1. Vindmøller må som udgangspunkt ikke placeres indenfor;
    1. Bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende uforstyrret landskaber
    2. Beskyttet natur, natur af særlig naturinteresse og økologiske forbindelser (jf. Grønt Danmarkskort)
    3. Boringsnære beskyttelsesområder og meget sårbare grundvandsbeskyttede områder
    4. Råstofområder og råstofinteresseområder
    5. Kulturarv- og kulturmiljøer
  1. Ved særlige forhold og tilpasninger kan vindmøllerne placeres indenfor:
    1. Byzone og landsbyer
    2. Lavbundsområder – det skal være muligt at kunne tilbageføre området til dens oprindelige hydrologi
    3. Potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser
    4. Sårbare grundvandsbeskyttede områder
    5. Nationale geologiske interesser
    6. Radar-zonen – Vindmøller kan indenfor denne zone kun opstilles i en højde på op til 152 meter over havets overflade af hensyn til radaren og indflyvningen til lufthavnen i Karup
    7. Ved placering i nær tilknytning til ovenstående udpegninger, skal det vurderes om projektet kan forenes med interesserne

Større solcelleanlæg i landzone

  1. Større solcelleanlæg og solfangeranlæg kan opstilles i de områder, som er benævnt med rammenumrene 09.T47, 89.T29, 89.T30, 69.T23, 09.T43 og 81.T1
  2. Større solcelleanlæg skal som udgangspunkt tilpasses og udvikles til stedetå baggrund af en konkret vurdering af forholdene på den pågældende lokalitet
  3. Større solcelleanlæg bør give mulighed for multifunktionalitet og forbedre offentlighedens adgang til den omkringliggende natur, hvor det kan være til gavn for lokalområdet
  4. Større solcelleanlæg skal som udgangspunkt have en minimumsafstand på:
    1. 150 meter fra landsbyer, sommerhusområder og kolonihaver
    2. 150 meter fra boliger, hvis der alene planlægges for opstilling af solceller på én side af beboelsen
    3. 300 meter fra boliger, hvis der planlægges for opstilling af solceller på to sider af beboelsen eller på yderligere én side af beboelsen
    4. 750 meter fra boliger, hvis der planlægges for opstilling af solceller på tre eller flere sider af beboelsen eller på yderligere én eller flere sider af beboelsen
    5. Afstandskravene kan fraviges på baggrund af en konkret vurdering af de lokale forhold og når særlig argumenter taler herfor
  5. Større solcelleanlæg skal tilpasses det omgivende terræn og områdets landskabskarakter. Påvirkning af omgivelserne og imødekommelse heraf bør beskrives i en landskabsplan
  6. Der skal foretages en vurdering af indsigt til anlægget fra naboejendomme samt fra de omkringliggende veje og stier
  7. Afskærmende beplantning omkring et solcelleanlæg skal placeres så anlægget integreres æstetisk og harmonisk i forhold til det omkringliggende landskab og naboerne
  8. Afskærmende beplantning omkring solcelleanlæggene skal så vidt muligt være en størrelse, der understøtter dannelsen af biotoper for både fauna og flora.
  9. Hvis der placeres hegn omkring et solcelleanlæg, skal det sikres at faunaens frie bevægelighed igennem og langs med området ikke forringes væsentligt
  10. Større solcelleanlæg må så vidt muligt ikke forringe eller utydeliggøre de geologiske formationer
  11. Større solcelleanlæg skal så vidt muligt ikke hindre udbygningen af eksisterende el- og gastransmissionsanlæg eller hindre adgang hertil
  12. Solcelleanlæg må som udgangspunkt ikke virke generende for infrastruktur som veje, flyvepladser og lignende
  13. Opstilleren af et større solcelleanlæg skal så vidt muligt i de indledende faser af planlægningen indhente og fremsende en redegørelse om muligheden for tilslutning til det kollektive elforsyningsnet

Mindre solcelleanlæg i landzone

  1. Solcelleanlæg til produktion af strøm til eget forbrug for husstande, landbrug og virksomheder i landzone skal som udgangspunkt placeres på tagflader. Hvor det ikke er muligt, kan anlæg, der kun producer strøm til den enkelte husstand, landbrug eller virksomhed, placeres på terræn efter nedenstående retningslinjer. Opstilling af mindre solcelleanlæg på terræn kan kun ske på baggrund af en landzonetilladelse.
  2. Anlæggene skal have en størrelse, der harmonerer med størrelsen på den bygningsmasse, de opstilles i tilknytning til. Både i forhold til produktion af strøm og anlæggets størrelse set i forhold til øvrig bebyggelse og anlæg på ejendommen.
  3. Anlæggene skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
  4. Anlæggene skal udformes og placeres, så de ikke påvirker det eksisterende miljø væsentligt i forhold til synlighed, landskabelige og geologiske interesser, kulturarv og -miljø, natur og grundvand. Ved vurdering af anlæggets påvirkning af det eksisterende miljø, skal den kumulative effekt i forhold til andre solcelleanlæg, øvrige tekniske anlæg og lignende i området indgå.
  5. Der kan stilles krav om afskærmende beplantning og / eller om at anlæggene placeres inden for eksisterende beplantningsstrukturer.

Solcelleanlæg i byzone eller i tilknytning til byzone

  1. Placering af solcelleanlæg i eksisterende erhvervsområder eller i bynære områder bør kun tillades, hvor det ikke begrænser muligheden for erhvervs- og byudvikling
  2. For alle typer af projekter vil der blive foretaget en konkret vurdering af det enkelte projekts påvirkning af ovenstående forhold i forbindelse med ansøgninger

Placering af store solcelleanlæg i det åbne land

  1. Solcelleanlæg kan med fordel placeres:
  2. Langs større infrastruktur
  3. Hvor der er mulighed for synergier og sektorkoblinger
  4. I relativ nærhed til aftagerne af strømmen, f.eks. virksomheder og transformerstationer
  5. Ved særlige forhold og tilpasninger kan solcelleanlæg placeres indenfor:
    1. Byzone og landsbyer
    2. Lavbundsområder – det skal være muligt at kunne tilbageføre området til dens oprindelige hydrologi
    3. Potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser (jf. Grønt Danmarks Kort).
    4. Sårbare grundvandsbeskyttede områder
    5. Nationale geologiske interesser
  6. Solcelleanlæg må som udgangspunkt ikke placeres i:
    1. Bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber
    2. Beskyttet natur, natur af særlig naturinteresse og økologiske forbindelser (jf. Grønt Danmarkskort)
    3. Boringsnære beskyttelsesområder og meget sårbare grundvandsbeskyttede områder
    4. Råstofområde og råstofinteresseområder
    5. Kulturarv- og kulturmiljøer
  7. Ved placering i nær tilknytning til ovenstående udpegninger, skal det vurderes om projektet kan forenes med interesserne

Produktion af elektricitet fra vindmøller udgør en vigtig del af den danske energipolitik. Opstilling af vindmøller har samtidig stor indflydelse på omgivelserne. Ved planlægning for vindmøller skal der tages hensyn til muligheden for at udnytte vandressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier samt til de jordbrugsmæssige interesser.

Generelt for vindmøller

Vindmøller må kun opstilles i de områder, som er udpeget til vindmølleområder i kommuneplanens retningslinjer. Eksisterende vindmøller kan kun udskiftes, hvis arealet er udpeget som et vindmølleområde i kommuneplanen. Eksisterende vindmølleområder udenfor de udpegede områder vil derfor forsvinde, efterhånden som de enkelte vindmøller tages ud af drift.

Husstandsmøller er maksimum 25 meter i totalhøjde og påvirker derfor ikke omgivelserne på samme måde som større vindmøller. De er derfor undtaget fra en række krav i lovgivningen.

Projekttilpasninger

En ansøgning om et vindmølleprojekt bør indeholde en skitse af placering og områdets afgrænsning. Den endelige projektafgrænsning, antal og placering af vindmøllerne vil først blive fastsat gennem en helhedsorienteret sagsbehandling og dialog med lokalområdet. Projektet vil derved blive tilpasset landskabet, natur og lokalområdet.

Projekttilpasningerne skal blandt andet ske gennem tidlig dialog med fagfolk, opstiller, lokalsamfundet og interessenter. Derved vil de få mulighed for at præge projektet. Den tidlige dialog skal også medvirke til at sikre forankring og accept i lokalområdet.

Landskab

Vindmøller kan have en visuel indvirkning på landskabet – både i forhold til udsigten og landskabets karakter. Særligt i områder med høj æstetisk eller kulturel værdi. Visuelle korridorer i landskabet er vigtige at bevare i videst mulige omfang, da de er vigtige for oplevelsen af landskabet. Det omhandler blandt andet udsigtspunkter, kulturmiljøer, områder med kulturarv eller rekreative områder.

Der skal også tages hensyn til synligheden af vindmøller fra vigtige veje og stier for at minimere visuel påvirkning for beboere og besøgende. En landskabsanalyse/-plan bør sætte ramme og krav til placering og udformning af vindmøller, så de passer ind i landskabet.

Natur

Ved vindmølleplanlægningen skal der tages højde for naturen.

Der skal tages hensyn til den eksisterende natur, da etablering af vindmøller kan påvirke naturen i et stort område. Eksempelvis kan vindmøller have en stor indvirkning på reder og ynglesteder for fugle og flagermus. Der er i dag teknologiske løsninger, som kan medvirke til at mindske kollisionsdrab.

Der skal ligeledes arbejdes positivt for naturen ved vindmølleplanlægningen. Naturen skal således tænkes ind i vindmølleplanlægningen, og det bør arbejdes for, at naturen sikres gode betingelser ved den konkrete planlægning.

Større solcelleanlæg er tekniske anlæg, der skal placeres under hensyn til landskabelige og kulturhistoriske interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser.

Større solcelleanlæg defineres i Herning Kommune som solcelleanlæg, der producer strøm til nettet og / eller har en størrelse, udformning og placering, der påvirker omgivelserne i så væsentlig grad, at de er lokalplanpligtige. Vurderingen af om et solcelleanlæg på terræn i landzone med produktion af strøm til eget forbrug kan opstilles på en landzonetilladelse foretages som en konkret vurdering af projektet i forhold omgivelserne med udgangspunkt i gældende lovgivning, relevante retningslinjer fra Herning Kommuneplan - f.eks. Landskab, Grønt Danmarkskort, Beskyttelse af grundvand og drikkevand, Kulturarv samt øvrige relevante forhold. Det vil sige, at størrelsen på et mindre solcelleanlæg, der kan opstilles på en landzonetilladelse, kan variere fra ejendom til ejendom og sted til sted. Solcelleanlæggene skal fjernes efter ophør af driften.

Det er ligeledes muligt at etablere solvarmeanlæg efter ovenstående retningslinjer, men forventningen er at solvarmeanlæg typisk vil være mindre anlæg, der placeres i sammenhæng til decentrale varmeværker. Derfor vil solvarmeanlæg typisk blive etableret i større nærhed til eksisterende bymæssig bebyggelse og erhvervsområder, for at transportafstanden bliver så kort som mulig i forhold til hvor varmen skal bruges.

Projekttilpasninger

En ansøgning om et solcelleanlæg bør indeholde en skitse af placering og områdets afgrænsning. Den endelige projektafgrænsning og placering vil først blive fastsat gennem en helhedsorienteret sagsbehandling og dialog med lokalområdet. Projektet vil derved blive tilpasset landskabet, natur og lokalområdet.

Projekttilpasningerne skal blandt andet ske gennem tidlig dialog med fagfolk, opstiller, lokalsamfundet og øvrige interessenter. Derved vil de få mulighed for at præge projektet. Tidlig dialog skal også medvirke til at sikre forankring og accept i lokalområdet.

Landskab

De større solcelleanlæg i Herning Kommune er ofte i størrelsen 50-200 ha. De store tekniske anlæg placeres typisk i det åbne land på bar landbrugsjord. Større solcelleanlæg bør indeholde en landskabsplan, der beskriver, hvordan solcelleanlægget tilpasses landskabets karakter og det omgivende terræn.

Solcellepanelerne bør blandt andet placeres så de understreger de særlige landskabstræk. Derudover skal de placeres parallelt med højdekurverne, så de opleves som en vandret fade uden markante horisontale knæk. Udsigtspunkter og vigtige landskabskig skal i planlægningen sikre. Det kan blandt andet gøre ved at opdele området eller ved friholdelse af areal til landskabskiler.

Natur

Indenfor solcelleanlæggets projektområde skal der holdes afstand til beskyttet natur og natur af særlig kvalitet. Afstanden skal sikre, at der ikke sker en negativ påvirkning af naturen.

Ændringer som styrker naturen og forbindelserne imellem naturområderne - både indenfor og udenfor projektområdet - skal gerne indtænkes i projekterne. Eksempelvis kan areal friholdes for at skabe lysning i kanten af skoven. Lysningen vil også kunne fungere som en ledelinje til et vandløb. Det er også muligt at understøtte naturen ved f.eks. at plante skov udenfor området, som kan forbinde to mindre skovstykker.

Store solcelleanlæg skal ikke være en barriere for dyrelivets fri bevægelighed. Derfor skal det i planlægningen undersøges, om det er nødvendigt med trådhegn omkring anlæggene. Hvis det er nødvendigt med trådhegn, bør der laves foranstaltninger, som sikrer dyrelivets frie bevægelighed langs med og igennem området.

Faunapassager kan med fordel placeres i forbindelse med eksisterende ledelinjer. Mindre dyr kan eventuelt passere et hegn hvis hegnet løftes 0-30 cm fra terræn eller ved nedgravning af betonrør.    

Beplantning

Beplantningen indenfor solcelleanlægget skal tilpasses stedets karakter, områdets natur og landskabet. Der differentieres mellem afskærmende beplantning og beplantning i f.eks. natur-klynger og faunapassager. Afskærmende beplantning skal minimere visuelle gener og bør hovedsageligt være stedsegrøn for at sikre visuel afskærmning året rundt. Anden beplantningen skal tilpasses til det konkrete område, så det understøtter naturen i området.

Beplantningen skal generelt have en størrelse, der muliggør dannelse af biotoper for flora og fauna. Plantebælter omkring solcelleanlægget behøver ikke at have en ensartet størrelse, men skal udformes på baggrund af en konkret vurdering. Det bør overvejes, om der kan etableres klynger af beplantning på udvalgte steder for at fremme biodiversiteten.