Landskab og bevaringsværdige landskaber

Det særlige for Herning kommunes landskaber er de mange store og slyngede vandløb med brede ådale og engområder, de store plantager og en række mindre hedeområder. Der findes også helt særlige landskaber efter endt råstofgravning (Brunkulslejerne) og områder, der primært er præget af landbrugsdrift, men er friholdt for større forstyrrende tekniske anlæg.

Landskaberne er en ressource, der både er værdifuld for bosætning, særlige oplevelser samt bevægelse og rekreation i hverdagen. For at sikre denne ressource og bevare de landskabelige kvaliteter og oplevelsesmuligheder er det vigtigt for Herning Kommune at hensynet til de landskabelige værdier udvikles, styrkes og fastholdes i planlægningen, så det også fremover er muligt at opleve de storslåede landskaber i form af sammenhængende ådals-strøg, heder og skove.

De bevaringsværdige landskaber er områder med særlige landskabelige værdier, der primært knytter sig til visuelle oplevelser i landskabet. De bevaringsværdige skal derfor som udgangspunkt friholdes for større tekniske anlæg og øvrige anlæg samt ændring af anvendelse af arealer, der ikke styrker de landskabelige kvaliteter.

Borgerne skal have adgang til oplevelser i landskaberne og landskaberne skal udvikles i samarbejde med både ejere og brugere.

I Herning Kommunes landskabsanalyse kan du finde viden om kvaliteterne i Herning Kommunes landskaber.

  1. De bevaringsværdige landskaber fremgår af kortbilag 2.
  2. Det åbne land generelt bør friholdes for nyt byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der ikke er samfundsmæssigt nødvendigt eller som vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af landskabet. Ny bebyggelse og anlæg skal tilpasses de eksisterende landskabelige forhold.
  3. Udsigtspunkter og landskabelige sigtelinjer skal bevares og negativ påvirkning skal så vidt muligt undgås. I de bevaringsværdige landskaber skal der tages betydeligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og værdi. Anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kan kun etableres i de udpegede områder, hvis de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres væsentligt. Anlæg og nybyggeri kan heller ikke etableres i tilknytning til eller udenfor de udpegede områder, hvis det vurderes at få negativ indflydelse på de landskabelige kvaliteter indenfor udpegningen.
  4. Etablering af byggeri og tekniske anlæg samt ændringer af arealanvendelse i de bevaringsværdige landskaber skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende og kan som udgangspunkt kun finde sted, hvis områdets landskabelige kvalitet styrkes herved. Undtaget herfra er dog områder, som indgår i den regionale råstofplanlægning.
  5. Ved ønske om større anlæg og byggeri indenfor eller i tilknytning til de bevaringsværdige landskaber kan kommunen stille krav om en visualisering af byggeriets højder, materialer, belysning og indpasning i landskabet, anskueliggjort fra flere vinkler, for at belyse det ønskede anlæg/byggeris påvirkning.
  6. Ved byudvikling i byernes randområder skal der være en særlig opmærksomhed på sammenhængen og overgangen mellem land og by,
  7. I de bynære bevaringsværdige landskaber skal byggeri forholde sig til det konkrete landskab og ske med udgangspunkt i det, og der skal være særligt fokus på offentlig adgang og forbindelser samt muligheder for klimatilpasning og biodiversitet.

Det åbne land er en vigtig rekreativ ressource i Herning Kommune. Muligheden for gode og spændende landskabs- og naturoplevelser spiller en vigtig rolle for borgernes velfærd og er et væsentligt parameter for både bosætning og turisme.

De overordnede landskabstræk i Herning Kommune

Landskabet i Herning Kommune er karakteriseret af en stor bakkeø i den vestlige del af kommunen omgivet af flade hedesletter i den nordøstlige og sydøstlige del. Hedesletterne er gennemskåret af 3 store sammenhængende ådalsstrøg, Karup Å og Storåen i nord og Skjern Å i syd. Landskabet fremstår overvejende som dyrkede marker adskilt af levende hegn, mens der særligt langs ådalene findes større plantageområder, primært bestående af nåletræ. Den tidligere hede er stort set opdyrket overalt, dog findes der mindre arealer primært ved Feldborg og Hodsager i den nordøstlige del, mellem Sunds og Ørre i den nordlige del, omkring Vind i den vestligste del samt langs med Skjern å i den sydlige del af kommunen.

Derudover er landskabet kendetegnet ved større områder, hvor man har indvundet råstoffer, som for eksempel brunkulslejerne ved Søby

Landskabet i Herning Kommune rummer mange særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der knytter sig til især ådalene, hedeområderne og de tidligere graveområder.

Landskabskvaliteter

Landskabets kvalitet og karakter er sammensat af blandt andet landskabets terrænmæssige og hydrologiske forhold, visuelle forhold og sammenhænge såsom udsigter, beplantningsmønster og artssammensætning, arealanvendelse og dyrkningsforhold, kulturhistoriske træk og enkeltelementer, bebyggelse og veje, eventuel påvirkning fra tekniske anlæg, landskabets skala, vedligeholdelsesmæssige tilstand og visuelle oplevelsesmuligheder. Alle landskaber har egne karakteristika, men nogle skiller sig positivt ud på grund af et særligt tydeligt udtryk af landskabselementerne eller en særlig god vedligeholdelsesmæssig tilstand.

De bevaringsværdige landskaber er områder med særlige landskabelige værdier, som primært knytter sig til de visuelle oplevelser, man kan få i landskabet. Bevaringsværdige landskaber er ofte sammenfaldende med områder af naturmæssig, kulturhistorisk og geologisk interesse.

Administration

Herning Kommune har udarbejdet en landskabsplan ved brug af landskabskaraktermetoden. Kommunen er inddelt i landskabskarakterområder med hver deres særlige karakter, og hvert område og er beskrevet og vurderet i forhold til kvalitet og sårbarhed. Der er udarbejdet strategiske mål for de enkelte områder til understøtning og kvalificering af kommunes administration af det åbne land. Denne viden om de landskabelige kvaliteter kan både bruges i forbindelse med udarbejdelse af planer og projekter samt administrative afgørelser om bygger, anlæg, ændring af anvendelse arealer med mere.

I de bevaringsværdige landskaber skal der i planlægning og administration tages særligt hensyn til de landskabelige værdier. Byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse skal tilpasses landskabets karakter.

Udenfor udpegningerne, i det åbne land generelt, er de landskabelige kvaliteter mindre karakterstærke og tydelige, men stadig af stor betydning for den overordnede oplevelse af landskabet og for det lokale miljø I det åbne land generelt skal der også tages landskabelige hensyn, men kravet er mere lempeligt.

I planlægning og administration skal det vurderes, hvorvidt nye tiltag vil ændre, forstyrre eller kan indpasses i det givne landskab. I vurderingen inddrages hensynet til de landskabelige kvaliteter og visuel sammenhæng til omgivende landskabsområder, karakteren af det givne landskab og generelle landskabelige overvejelser. For at kunne vurdere et anlægs påvirkning af et landskab kan det være nødvendigt med visualiseringer, der viser anlæggets indplacering i landskabet.
Varetagelse af beskyttelsesinteresserne i det åbne land udelukker ikke landbrugsdrift eller udvikling. Ny bebyggelse og anlæg skal dog i alle tilfælde og i videst muligt omfang søges tilpasset landskabets karakter.

For at sikre den klare grænse mellem land og by og bevare de landskabelige kvaliteter er det vigtigt at begrænse areal, der inddrages til byudvikling og infrastrukturanlæg. Administration af landzonebestemmelserne har blandt andet som formål at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land og dermed sikre en klar grænse mellem by og land. Derfor gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til spredt boligbebyggelse eller industri i det åbne land. Ved byudvikling skal det også sikres, at der etableres en tydelig overgang og god sammenhæng mellem land og by, eksempelvis ved hjælp af beplantning eller anden landskabelig bearbejdning.

I de bynære bevaringsværdige landskaber skal byggeri og anlæg forholde sig til det konkrete landskab og ske med udgangspunkt i det. Det kan for eksempel ske ved at tage udgangspunkt i en eksisterende, karakteristisk beplantningsstruktur, forholde sig til terrænforhold som ådale og udsigtspunkter og ved at placere og udforme byggeri og anlæg, så de understreger eksisterende linjer og strukturer. I de bynære bevaringsværdige landskaber skal der også være særligt fokus på offentlig adgang og forbindelser, da tilgængelighed til disse landskaber kan give mange borgere let adgang til grønne områder i hverdagen. I de bevaringsværdige bynære landskaber, vil der også ofte være potentiale for at udvikle landskaberne, så de rummer flere funktioner på én gang som for eksempel klimatilpasning og øget biodiversitet.

Støj og lys

Det åbne land generelt skal så vidt muligt friholdes for permanente og lysende eller belyste anlæg samt støjende aktiviteter.

De landskabelige værdier i helhedsperspektiv

Ændret anvendelse af arealerne i det åbne land til anlæg til produktion af vedvarende energi, klimatilpasning, naturprojekter og lignende påvirker oplevelsen af vores landskaber. De landskabelige værdier og kvaliteter indgår som en del af helheden, når arealer skal prioriteres til ændret anvendelse – både i forhold til at udvikle og passe på vores landskaber.

I Herning Kommuneplan er der særligt fokus på landskabet som en kvalitet, der skal tages hensyn til og udvikles i forbindelse med nedenstående temaer. Landskabsanalysen indeholder desuden anbefalinger for både byudvikling, tekniske anlæg, landbrugsbyggeri samt skovrejsning og natur.

  • Byudvikling

Begrænse arealet til ny byudvikling ved at anvende bygninger og arealer, der allerede er inddraget til bymæssige formål. Fokus på forbindelser og sammenhæng med rekreative områder igennem og på randen af byerne.

  • Vedvarende energianlæg

Projekterne skal være tilpasset de landskabelige værdier og være med til at styrke områdets kvaliteter.

  • Natur og Skov

Omlægning af arealer til naturområder og skov kan styrke de landskabelige kvaliteter, når det sker med udgangspunkt i de landskabelige kvaliteter for området.