Skov

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af ønskede skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Det er derudover en national interesse at kommuneplanen understøtter Danmarks nationale skovprograms mål om at skovlandskaber dækker 20-25 procent af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede og at frem mod 2040 har mindst 10 procent af Danmarks samlede skovareal natur og biologisk mangfoldighed, som det primære driftsformål.

Skove bidrager til mange forskellige formål. Skovrejsning ses som et vigtigt værktøj i den grønne omstilling i forhold til lagring af CO2, men skove kan også understøtte andre formål – det kan være grundvandsbeskyttelse, fremme biodiversitet, og levere tømmer til konstruktion og biomasse til energiproduktion. Derudover giver skove rekreativ værdi for kommunens borgere og besøgende.

Derfor udpeges i kommuneplanen de steder, hvor der ønskes skov ud fra et strategisk sigte, med fokus på større sammenhængende arealer og potentialer for synergi. Dette fokus synliggør samtidig potentialerne for private, virksomheder, konsortier el.lign., der kunne have en interesse i at rejse skov.

Med kommuneplanen peges der også på områder, hvor skovrejsning som udgangspunkt er uønsket. Denne udpegning er niveaudelt. Det er arealer, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at rejse skov, fordi det er uforeneligt med andre beskyttelses- eller planlægningshensyn. Men det kan også være områder, hvor vi som kommune kan have ønsker om en særlig type skov eller afgræsning, og hvor der kan gives tilladelse på særlige vilkår. Ud fra det gældende administrationsgrundlag er det kun muligt indenfor uønsket skov. Eksempler på det kunne være skovrejsning i lavbundsarealer, hvor der må forventes at blive vådere eller bynær skov, der skal understøtte en bæredygtig byudvikling.

Områder hvor skovrejsning er ønsket (positivt område)

  1. Områder hvor skov er ønsket fremgår af kortbilag 4
  2. De overordnede kriterier for udpegning af arealer til ønsket skovrejsning fremgår af redegørelsen
  3. Skovrejsning skal foretages under hensyn til andre arealudpegninger og beskyttelseshensyn
  4. Udpegning af ønskede skovrejsningsområder forhindrer ikke, at området fortsat kan anvendes som hidtil.  

Områder hvor skovrejsning er uønsket (negativt område)

  1. Områder hvor skov som udgangspunkt er uønsket, fremgår af kortbilag 4
  2. De overordnede kriterier for udpegning af arealer, hvor skov som udgangspunkt er uønsket, fremgår af redegørelsen
  3. Der vil i særlige tilfælde kunne tillades skovtilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket, hvis tilplantningen ikke strider mod grundlaget for udpegningen.
  4. I områder der ligger i eller tæt på byudviklingsområder vil der med baggrund i en helhedsvurdering, og med fokus på byudvikling, kunne rejses bynær skov.
  5. Udpegning af uønskede skovrejsningsområder forhindrer ikke, at området fortsat kan anvendes som hidtil.  

Skovrejsning vil som udgangspunkt ikke kunne finde sted hvor,

  1. Tilplantning hæmmer udveksling af artsindivider mellem lysåbne naturtyper eller på anden måde hindrer opretholdelse eller styrkelse af biodiversiteten
  2. Tilplantning hindrer indkig til kirker, fortidsminder eller slører værdifulde landskabskonturer som for eksempel ådale, særlige udsigter og geologiske karakteristika
  3. Nærmere end 30 meter fra §3 beskyttet natur, så beplantningen ikke ændrer tilstanden af den beskyttede natur
  4. Nærmere end 10 meter fra beskyttede vandløb, så der fortsat kan gennemføres vandløbsvedligehold.
  5. Udpeget kulturmiljø og kulturarvsarealer kan påvirkes negativt af tilplantning
  6. Eventuelle råstoffer i udpegede råstofgraveområder og råstofinteresseområder er uudnyttede
  7. Tilplantning over 25 meter er til gene for indflyvningsplan til en flyveplads samt på forsvarets arealer, når tilplantning hæmmer oversigtsforhold og radarsignaler
  8. Tilplantning indenfor vejbyggelinjer med tilhørende højde- og passagetillæg og 15 meter af gas- og højspændingsledninger.

Dyrkning af pyntegrønt og juletræer betragtes som flerårig afgrøde og kan derfor plantes i skovrejsning uønsket. Ønsker man efterfølgende at lade juletræerne udvikle sig til at skov, kræver det en tilladelse.

Øvrige områder (neutralt område)

En del af det åbne land er hverken udpeget til positivt skovrejsningsområde eller til område, hvor skovrejsning er uønsket. Her er der stadig mulighed for tilplantning. Anden lovgivning (for eksempel naturbeskyttelsesloven, planloven og habitatdirektivet) medfører i nogle tilfælde, at tilplantning ikke kan tillades.

Skov kan opfylde mange behov og funktioner i vores samfund. Ved bæredygtig skovdrift, ser man typisk på tre aspekter:

  1. Det økonomiske, hvor produktion af tømmer, flis, pyntegrønt og juletræer vægtes højt.
  2. Det økologiske eller naturmæssige perspektiv, der handler om biologisk mangfoldighed af planter og dyr, henunder habitater og sunde økosystemer, hvor naturlige processer får lov at udfolde sig og skabe muligheder for liv.
  3. Det sociale aspekt, her er de rekreative muligheder for friluftsliv i fokus såsom motionsfaciliteter, naturoplevelser, jagt og naturformidling.

Yderligere bidrager skoven med positive klimaeffekter, ved at optage CO2 fra atmosfæren og ved at lagre kulstof. Skoven kan også have positive effekter på blandt andet grundvandskvalitet og grundvandsdannelse, klimatilpasning (værn mod oversvømmelse og erosion) samt fysisk og mental sundhed for mennesker.

Hver enkelt stykke skov kan ikke levere alle de ovenfor nævnte produkter og funktioner og den samme skov vil i de fleste tilfælde kun kunne levere optimalt på et eller få parametre. Derfor må man planlægge skoven efter, hvad det er ønsket, at den skal kunne bidrage med. Det gør man ved at bestemme skovens placering, struktur og sammensætning af træarter.

Når man planlægger skovrejsning, bør det overvejes, hvad den skov, man planlægger for, bidrager med kontra den eksisterende, planlagte eller andre alternative anvendelser af arealet. Der skal blandt andet tages højde for værdifulde landskaber, naturværdier (både bynært og i det åbne land), byudvikling, fødevareproduktion, erhvervsområder og tekniske anlæg.

Bynær skov

Der er en særlig opmærksomhed på, hvordan vi vil arbejde med de arealer, der ligger i eller tæt på byudviklingsområder. Derfor er der i en opmærksomhedszone omkring byer, hvor arealerne er udpeget som uønsket skov. På baggrund af en konkret vurdering vil der kunne gives tilladelse til skov. Bynær skov kan forbedre rekreative muligheder og understøtte attraktive boligområder. Desuden kan bynær skov have en positiv effekt i forhold til at sikre drikkevandsinteresser, ligesom skov kan have en positiv effekt i forhold til oversvømmelser. Men skovrejsning i de bynære områder bør planlægges i samspil med behov og ønsker til byudvikling. Derfor er områderne også som udgangspunkt udlagt som uønsket skov, fordi vi på denne måde, på baggrund af en konkret og helhedsorienteret vurdering, kan understøtte det nødvendige samspil.

Skov i det åbne land

I det åbne land kan skoven opfylde mange formål afhængig af dens udformning. Ved planlægning af skovrejsning bør der blandt andet tages højde for følgende overvejelser;

  • Vil skoven fortrænge anden værdifuld natur med tilknyttet biodiversitet
  • Vil skoven optage værdifuld landbrugsjord
  • Hvilken effekt vil skoven få på landskabet – den visuelle oplevelse – udsigter
  • Hvilken effekt får skoven på beskyttelsen af drikkevand/grundvand

Kriterier for udpegning af områder hvor skovrejsning er ønsket (positivt skovrejsningsområde)

Udpegning af arealer hvor skovrejsning er ønsket, er de steder hvor Herning Kommune vurderer, at det vil være mest hensigtsmæssigt at plante skov. Det kan være i de områder hvor drikkevandsmagasinerne ligger, og hvor skov vil kunne yde beskyttelse af drikkevandet. Et andet eksempel er områder, hvor yderligere skovrejsning kan binde eksisterende skov- og naturområder sammen, og hermed øge biodiversiteten og områdernes robusthed.

Områder hvor skovrejsning er ønsket er udpeget ud fra følgende hovedformål:

  • Understøtte beskyttelsen af vores grundvand og beskyttelse af særlige drikkevandsområder samt lokal beskyttelse af almene vandværkers bevaringsværdige kildepladser.
  • Mulighed for at styrke og skabe vigtige økologiske grønne forbindelseslinjer og store sammenhængende naturområder.
  • Mulighed for at understøtte vandplanernes målsætninger, hvor blandt andet skovrejsning i oplande til følsomme vandløb vil kunne mindske udvaskningen af næringsstoffer.

Derudover er der også mulighed for at fremme bynære rekreative kvaliteter med skovrejsning. Derfor vil det også være muligt at give tilladelse til bynære skovrejsning, hvis det er i overensstemmelse med ønskerne til byudvikling.  

Udpegningen af ønskede skovrejsningsområder er ikke et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af skov, og udpegningen af ønskede skovrejsningsområder forhindrer ikke, at området fortsat kan anvendes som hidtil. Der er heller ikke nogen pligt til at plante skov. Anden lovgivning (for eksempel naturbeskyttelsesloven, planloven og habitatdirektivet) medfører i nogle tilfælde, at tilplantning ikke kan tillades. Det er dog muligt med projekttilpasninger at få godkendt et projekt, der ikke er i konflikt med anden lovgivning.

Kriterier for udpegning af områder hvor skovrejsning er uønsket (negativt skovrejsningsområde)

Tilplantning og nye skovområder er reguleret af lovgivning. Dertil kan skov udgøre en hindring for realisering af andre aktiviteter udlagt i kommuneplanen. Kommuneplanen udpeger derfor områder, hvor skovrejsning som udgangspunkt er uønsket. Herning Kommune har valgt at opdele udpegningen skovrejsning uønsket i to niveauer.

Niveau 1 er områder, hvor skovrejsning er uforeneligt med andre beskyttelses- eller planlægningshensyn. Det er områder, hvor der på grund af anden lovgivning kræves en dispensation eller særskilt tilladelse. Her kan der kun tillades skovrejsning, hvis det er muligt at dispensere fra den overliggende lovgivning (Naturbeskyttelsesloven, råstofloven, vejloven m.m.).

Niveau 2 er områder, hvor der er efter konkret vurdering, kan meddeles tilladelse til skovrejsning på særlige vilkår. Herved kan skovrejsningen understøtter spredningsmuligheder, levesteder, landskabelige værdier, kulturværdier, muligheden for at genoprette den naturlige hydrologi eller rekreative muligheder tæt på by.

Det kan være områder, hvor vi som kommune har mulighed for at tillade skovrejsning, hvis det for eksempel kan understøtte andre formål, men hvor der bør stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse. Det kan være arealer, der er udpeget som skovrejsning uønsket fordi andre hensyn eller mere oplagt arealanvendelse har fortrinsret, og som kan være fastlagt ved andre kommuneplanudpegninger. Her vil der efter en konkret afvejning i nogle tilfælde kunne tillades skov. Det vil ofte kræve projekttilpasninger, så projektet ikke strider mod andre interesser eller udpegningsgrundlag. Et eksempel kan være et område, der er udpeget som uønsket skovrejsning fordi arealet er egnet til et lavbundsprojekt. Her vil skov kunne tillades, hvis der plantes træarter, der kan tåle at området på et senere tidspunkt bliver vådere.

Områder hvor skovrejsning er uønsket udpeges ud fra følende overordnede kriterier:

  • Arealer, der er udlagt til råstofgravning, byudvikling eller infrastruktur, samt kommuneplanrammer
  • Landskabsværdier. Det kan være værdifulde udsigtslandskaber ved istidslandskaber og ådale, specifikke landskabstræk f.eks. større landskabsfredninger samt geologiske værdier. 
  • Lavbundsarealer, der har potentiale til sammenhængende vådområder. 
  • Bevarelsen af en række specifikke naturværdier, - som f.eks. værdifulde skovbryn, områder med kendte forekomster af bilag IV arter, beskyttede naturtyper (heder, overdrev, moser, enge, strandenge m.m.). 
  • Sikring af vandløbsvedligehold og afledning af vand. 
  • Bevarelsen af særlige kulturhistoriske enheder som kirkeomgivelser (kirkebeskyttelses-zoner), de nationale kulturarvsarealer og kulturhistoriske værdier. 
  • Arealer i eller i umiddelbar nærhed af fuglebeskyttelsesområder med forekomst af arter, der er sårbare over for skovrejsning (som f.eks. engfugle, vadefugle, m.m.)

Plantninger på under ½ Ha (vildtremiser, læhegn og lignende) med en minimumsafstand på 20 meter mellem plantningerne, defineres ikke som skov og kan derfor gennemføres uanset byrådets mål og retningslinjer. Det kan dog stadig kræve tilladelser efter anden lovgivning.

I følge Bekendtgørelse af Lov om Luftfart er der fastsat en højdegrænse på 25 meter for bebyggelse, beplantning, master med mere i indflyvningszone til lufthavne og flyvepladser. Denne højdebegrænsning vil blive sikret overholdt i den konkrete sagsbehandling, hvor der indsættes vilkår om maksimal træhøjde på 25 meter, for de skovprojekter, som ligger helt eller delvist i indflyvningszone.