Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af ønskede skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Det er derudover en national interesse at kommuneplanen understøtter Danmarks nationale skovprograms mål om at skovlandskaber dækker 20-25 procent af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede og at frem mod 2040 har mindst 10 procent af Danmarks samlede skovareal natur og biologisk mangfoldighed, som det primære driftsformål.
Skove bidrager til mange forskellige formål. Skovrejsning ses som et vigtigt værktøj i den grønne omstilling i forhold til lagring af CO2, men skove kan også understøtte andre formål – det kan være grundvandsbeskyttelse, fremme biodiversitet, og levere tømmer til konstruktion og biomasse til energiproduktion. Derudover giver skove rekreativ værdi for kommunens borgere og besøgende.
Derfor udpeges i kommuneplanen de steder, hvor der ønskes skov ud fra et strategisk sigte, med fokus på større sammenhængende arealer og potentialer for synergi. Dette fokus synliggør samtidig potentialerne for private, virksomheder, konsortier el.lign., der kunne have en interesse i at rejse skov.
Med kommuneplanen peges der også på områder, hvor skovrejsning som udgangspunkt er uønsket. Denne udpegning er niveaudelt. Det er arealer, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at rejse skov, fordi det er uforeneligt med andre beskyttelses- eller planlægningshensyn. Men det kan også være områder, hvor vi som kommune kan have ønsker om en særlig type skov eller afgræsning, og hvor der kan gives tilladelse på særlige vilkår. Ud fra det gældende administrationsgrundlag er det kun muligt indenfor uønsket skov. Eksempler på det kunne være skovrejsning i lavbundsarealer, hvor der må forventes at blive vådere eller bynær skov, der skal understøtte en bæredygtig byudvikling.